@Flickr
Generation Z kan givetvis blive den sidste generation, der får lov til at vokse op som børn uden de store bekymringer og leve i barndommes trygge rammer. I takt med, at klima er kommet på alles læber, stiger bekymringerne også hos børn.
De voksne taler om det, man ser uhyggelige billeder af oversvømmede områder og orkanrambte byer – men det er langt fra altid, at klimaproblematikken bliver forklaret i børnehøjde.
Sådan lyder vurderingen fra UNICEF. Her er mediechef Christian Sophus Ehlers bekymret for, hvordan vi håndterer børns bekymringer i Danmark.
– Der er mange forældre, der har berøringsangst. Vi hører eller mærker ikke børnene. I stedet taler vi hen over hovedet på dem. Det ender med at være et misforstået forsøg på at skåne dem. Klimabekymringerne fylder meget i børns verden og børns liv, derfor er det bedre at tage bekymringerne up front. Børnene har ret til at blive oplyst, og de vil gerne kunne handle, siger han.
Læs også: 19-årig behandler sin klimaangst med grønt højskoleophold
Bag om rapporten ”The Europe kids want”
- Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Eurochild-organisationen
- Indtil videre har børn og unge fra 23 forskellige lande svaret på spørgeskemaet. I alt har 13.679 børn og unge tilkendegivet deres holdning.
- Respondenterne er maksimum 30 år gamle. 74,4 procent af respondenterne er i aldersgruppen 10-17 år.
- Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med eksperter i børns rettigheder og testet via. fokusgrupper først.
- De foreløbige resultater er udgivet d. 20. november 2018
Netop dette billede understøtter rapporten fra UNICIF, der konkluderer at:
– Greater awareness of climate change and environmental degradation appears to affect the younger generation.
Rapporten stiller blandt andet spørgsmålet: Når du tænker på din fremtid, hvad bekymrer dig mest? Her var det muligt at liste tre svar.
Højest på listen ligger frygten for ikke at kunne finde et arbejde. Over halvdelen af de adspurgte børn og unge bekymrer sig om dette. Næst på listen ser man frygten for terror og vold. Det bekymrer 42 procent af de unge sig om. Klimaforandringer kommer på en tredjeplads.
Det er 41 procent af de adspurgte børn og unge ængstelige over. Kun 11 procent er ikke bekymret for fremtiden.
Mediernes rolle
Psykologen Eivind Harbeck Johansen fra klinikken Johansen og Kristoffersen siger, at denne udvikling meget vel kan fortsætte.
Han mener, at især medier bærer en del af ansvaret, hvis vi skal bremse udviklingen og undgå, at en hel generation kommer til at lide under klimabekymringer.
I medierne er der nemlig en overrepræsentation af de historier, som fokuserer på et problem, som fx klima.
– Der er en klar tendens til, at medierne ikke bringer de “gode” klimahistorier, ligesom de ikke rapporterer positive statistikker med hensyn til levestandard, uddannelse, krige og så videre. Det medfører, at vi får et fejlagtigt billede af, at det går dårligere på nærmest alle områder, fortæller Eivind Harbeck Johansen.
Ifølge ham er det de færreste, som hører om de mere positive historier. De historier kan ellers modvirke den større grad af håbløshed, angst og fatalisme, som mange børn og unge oplever, når de hører om, hvordan jorden degraderer.
Løsningen er at tage klimaforandringer og alvorligheden af dem seriøst, og samtidig huske på de fremskridt, vi har gjort, lyder det fra psykologen.
Billedbog om klimaforandringer
Der er allerede lavet en række tiltag, som kan hjælpe børn med at forstå, hvad klimaforandringerne handler om. Et af dem er undervisningsmateriale til de små klasser.
Det er Ørsted, der er Danmarks største energiselskab, og Verdensnaturfonden gået sammen om under Ordet Fanger, som er med til at samle en masse forskellige aktører. I Region Hovedstaden har op mod 90 procent af folkeskolerne taget imod pakken.
Undervisningsmaterialet består blandt andet af en billedbog og tegnebøger samt et opgavehæfte med 20 forskellige opgaver, der konkret viser børnene, hvilken betydning klimaforandringer kan få.
Fra politisk hold mener SF, at klima skal på skoleskemaet, og partiet foreslår, at man opretter et nyt timeløst fag ”Mennesker og naturen.” Det skal sætte fokus på menneskers samspil med naturen og de bagvedliggende årsager til klimaforandringer og kan tænkes ind i mange skemasatte undervisningstimer.
Sådan gjorde vi: Ideen opstod i forbindelse med en ny artikel hos magasinet Skolebørn omhandlede klimabekymringer hos børn. Efter at have læst lidt rundt fandt vi frem til rapporten fra UNICEF og tog efterfølgende kontakt til de respektive kilder.