For at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger må uddannede pædagoger bruge tid på at vaske legetøj i daginstitutionerne. Hvis de faglærte medarbejdere skal bruge mere tid på rengøring, vil det have konsekvenser for det pædagogiske arbejde, vurderer pædagogisk leder for de to københavnske daginstitutioner Abildgården og Ønskeskyen, Bjarne Kofoed.
– Lige nu kan vi få det til at hænge sammen, da de ufaglærte personale kan gå fra til rengøring. Hvis det fortsætter, så skal vi til at afskedige folk, hvilket vil gå ud over det faglærte personale. Så kan vi ikke efterleve det pædagogiske arbejde, og det vil have konsekvenser i fremtiden.
Kofoed er ikke alene om den bekymring. Pædagogisk leder for Børnehuset Peder Lykkes Vej, Jens Gummesen, frygter også for børnenes fremtid.
– Vi prøver at finde løsninger, men vi er udfordret på det manglende legetøj, som er en del af det pædagogiske arbejde, og det rammer i høj grad børnene.
– Legetøj i daginstitutionerne vaskes mindst en gang om dagen.
– Legetøj der ikke kan vaskes efter ansvisningen, bør pakkes væk.
– Dagtilbuddet bør identificere og eventuelt markere fælles kontaktpunkter, f.eks. dørhåndtag og trykknapper.
– Der bør ske hyppig og grundig rengøring minimum en gang dagligt af kontaktflader med hyppig berøring.
– Hvorvidt legetøj skal pakkes væk, kan i nogle tilfælde afvejes ift. andre vigtige elementer af pædagogisk praksis.Kilde: Sundhedstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet
Flere midler til rengøring
Københavns Kommune har afsat flere ressourcer til rengøring og hygiejne, skriver Nicolai Kragh Petersen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.
– Københavns Kommunes Rengøringsservice og Børne- og Ungdomsforvaltningen har sammen valgt at øge rengøringsindsatsen med 25 procent. Samtidig er der givet budget til halvanden time ekstra afspritning om ugen per institution.
Nicolai Kragh Petersen har dog ikke indtryk af, at retningslinjerne om øget rengøring er generelt problem, men at det indgår i deres overvejelser om den løbende håndtering af retningslinjerne.
Ungarbejderen bruger 25 timer om ugen på rengøring, og det er presset, så vi kan ikke følge med.
Jens Gummesen, Børnehuset Peder Lykkes Vej.
Selvom Københavns Kommune har bevilget flere penge til området, føler nogle institutioner stadig, at de har svært ved at efterleve den pædagogiske læreplan med det øgede fokus på rengøring. I Gummesens institution har de været nødt til at få en ungarbejder til at gå fra til at vaske legetøj og kontaktflader både indendørs og udendørs.
– Ungarbejderen bruger 25 timer om ugen på rengøring, og det er presset, så vi kan ikke følge med. Ungarbejderen kan ikke vaske farveblyanter og tuscher for 111 børn. Derfor må pædagogerne også hjælpe til med rengøringen, hvilket koster tid, som de kunne have brugt sammen med børnene.
Her kan du se, hvor det kræver hyppig rengøring, og ekstra informationer
Billede og grafik: Nadja Maia Larsen
Kilde til infobokse: Børne- og Undervisningsministeriet
Vi står i en krisesituation
At pædagogerne må gå fra til rengøring, er en nødløsning, mener repræsentanter fra Københavns Borgerrepræsentation. Jens-Kristian Lütken (V) fra Borgerrepræsentationen mener, at det er konsekvenserne i den situation, som vi står i.
– De ekstra foranstaltninger er ikke noget, der skal forsætte i evighed. Derfor må alle bidrage, og hvis det betyder, at man som pædagog må gøre legetøjet rent, så synes jeg, at det er noget man bliver nødt til at tage med, fordi vi står overfor en ekstraordinær situation.
Læs også: Økonomisk pres vil ramme udsatte børn hårdest
Jens-Kristian Lütken er ikke alene om den holdning. Gorm Anker Gunnarsen (EL) fra Københavns Borgerrepræsentation mener også, at det er det kompromis, man må tage i en krisesituation, men mener samtidig, at det ikke er holdbart i længden.
– Når det er corona-tid, er det vigtigt, at man er fleksibel som personale, men når vi har haft corona-tid længe, så kan vi godt overveje, om rengøringens varetagelse er i orden, og det synes jeg ikke, at den er nu, siger Gorm Anker Gunnarsen (EL).
Hvad med fremtiden?
Da vi befinder os i en krisesituation, er det kun en midlertidig løsning, at uddannet personale må bruge tid på rengøring. Gunnarsen (EL) peger frem mod en forbedring af rengøringsindsatsen i daginstitutionerne, hvilket han ikke er ene om. På sigt mener Lütken (V), at hvis corona-situationen ikke bliver bedre til marts, må vi gentænke den nuværende rengøringssituation.
– Hvis det er noget, der kommer til at vare ved, er vi nødt til at prioritere nogle midler, så man permanent har nogle rengøringsstandarder, der lever op til de krav, som er fastsat udefra.
Selvom daginstitutionerne føler sig presset af den ekstra rengøring, tyder det på, at presset ikke er noget, der kommer til at vare i evighed.
Sådan gjorde vi: Snakken startede i redaktionen, da daginstitutionen til en forælder i redaktionen havde oplevet, at de havde haft svært ved at imødekomme retninglinjerne om hyppig rengøring med de ressourcer, som de har til rådighed. Herefter fandt journalisten kilder ved at foretage opkald til daginstitutioner i Københavns Kommune og gennem netværk i redaktionen.