– Sorgen over at have mistet Fellow kommer jeg nok aldrig nogensinde over. Jeg er bange for, at det nok er noget, der altid vil følge mig.
Sådan beskriver Heidi Schneider oplevelsen af at miste sin hund. Hun er en af de danskere, der har oplevet, hvordan tabet af et kæledyr kan minde om tabet af et nært familiemedlem.
35-årige Heidi Schneider bor i Nordjylland, har en søn på 5 år og arbejder til dagligt som rengøringsassistent i et lokalt motionscenter. Hun mistede sin hund Fellow for to år siden, da den fik prostatakræft. Her blev hun så sorgbetynget, at hun fik en depression og fik ordineret antidepressiv medicin for at kunne håndtere sorgen, fortæller hun i dag.
Hun fortæller, hvordan hun oplevede, at hunden var loyal og støttede hende. Det mærkede hun blandt andet, da hun fødte sin søn i 2014 og fik en fødselsdepression. Her var hunden med på gåture, var sammen med hendes søn i barnevognen og hun oplevede den som en stor støtte.
– Han var en sådan en hund, der var meget få af, siger hun.
Læs også: Kan din hund ses i mørket?
Det kom som et chok
Første tegn på, at noget var helt galt, skete en sommerdag, da de gik tur på stranden. Fellow ville ikke gå længere og kunne næsten ikke bevæge sig. Han kom til dyrelægen, og der fik de den hjerteskærende besked:
– Dyrlægen kunne mærke, at tumoren var vokset. Han kunne mærke det på ydersiden af maven. Jeg spurgte naivt: Hvad skal vi gøre ved det? Han svarede, at jeg skulle overveje, om han skulle med hjem igen, fortæller hun.
Hun forklarer, at dyrlægens besked kom meget bag på dem, fordi de før havde fået at vide, at det ikke var det, der ville tage livet af ham:
– Jeg var meget chokeret over, at det gik så stærkt. Det var meget traumatisk. Dyrlægen sagde, at det ikke var det, der ville tage livet af ham, så det kom bag på mig. Jeg har nogle gange tænkt, om jeg kunne have gjort noget, for at undgå, at det gik som det gjorde, siger hun.
Alt crashede for mig. Jeg gik til psykolog for at lære at håndtere min sorg og min måde at være menneske på, fordi jeg følte, at jeg mistede en del af mig selv, da vi mistede ham.
Heidi Schneider, mistede sin hund for to år siden
Måtte opgive arbejdet og få hjælp af psykolog
Da Fellow døde, blev Heidi Schneiders sorg så stor, at måtte sygemelde sig fra arbejdet. Hun fortæller, at hun var nødt til at få antidepressive og gå til psykolog for at kunne bearbejde sorgen:
– Alt crashede for mig. Jeg gik til psykolog for at lære at håndtere min sorg og min måde at være menneske på, fordi jeg følte, at jeg mistede en del af mig selv, da vi mistede ham.
Læs også: Undgå stress – tag din hund med på arbejde
Om Heidi Schneider
- Er 32 år
- Arbejder som rengøringsassistent i lokalt motionscenter
- Har en søn på 5 år
- Bor i Nordjylland
- Mistede sin hund Fellow til prostatakræft i 2018
Ny hund lindrede sorgen
I dag tager hun ikke længere antidepressiv medicin. Hun fortæller, at hun, tre uger efter Fellows død, fik en ny hund fra samme opdrætter. Den nye hund Buddy har været en stor del af hendes sorgproces:
– Buddy var grunden til, at jeg kom ud. Jeg gik ture i skoven med ham, så jeg sad ikke derhjemme og græd. Hvis ikke han kom ind i vores liv, så tror jeg, at jeg havde jeg brugt meget mere tid på at ligge under dynen og græde. Han har gjort, at jeg ikke er gået i stå, fortæller hun.
Sådan gjorde vi:
Idéen udsprang af, at journalisten kender en del, der har mistet deres hunde, og som derefter har oplevet en stor sorg. Vi ville gerne belyse, hvor stort et tab, det kan være, at miste sit kæledyr, og som derfor kan fylde rigtig meget i ens hverdag. Vi fandt Heidi Schneider i en Facebook-gruppe. Interviewet blev foretaget via telefon.