19-årig kommunalbestyrelseskandidat vil have senere mødetider i Hørsholm

Teenageres forskudte søvnvinduer skaber problemer med indlæringen i morgentimerne. Foto: Taylor Flowe

Debatten om senere mødetider for skoleelever har igennem flere år fyldt både i den nationale og lokale debat. En af de mest bemærkelsesværdige fremstillinger af denne problemstilling forekom, da Børne – og Undervisningsminister Mathias Tesfaye i et interview med DR kaldte ideen om senere mødetider for ”en bjørnetjeneste”. Eksperter som søvnforsker Birgitte Kornum er uenige i Tesfayes udlæg, og borgmester Morten Slotved er heller ikke afvisende for ideen om senere mødetider.

Dette har nu fået den unge politiker Liva Heller til at tage sagen op i den kommende kommunale valgkamp.

Liva Heller har en fortid som ungdomspolitiker i Venstres Ungdom, og hun er med tanke på sin alder naturligvis ny på kandidatholdet for Venstre i Hørsholm til det kommende kommunalvalg. Til hverdag går hun i 2.G på Nordsjællands Grundskole & Gymnasium, og på trods af sin unge alder har hun en stemme, hun ønsker hørt. Især når det kommer til mødetiderne i udskolingen på Hørsholms skoler.

– Når ministeren (Mathias Tesfaye Red.) udtaler, at vi gør børnene en bjørnetjeneste, må jeg være dybt uenig, da dette handler om biologi. Folks søvnvindue rykker sig, når de bliver ældre, og derfor giver det mening for fuldvoksne mennesker at møde tidligt.

Det er dog en helt anden problematik at finde ud af, hvor meget senere eleverne så skal møde.

– Eftersom det biologiske søvnvindue er forskudt med en time, ville jeg mene, at en times senere mødetid ville give mening, siger Liva Heller.

I modsætning til andre kommuner, som har forsøgt sig med tidligere mødetider ønskes der ikke en forkortet skoledag. Planen er derimod at lade eleverne møde senere for derimod at få senere fri. Dette aspekt bakker borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved også op om.

Fakta om teenageres søvn

  • Teenagere bør i gennemsnit sove en time længere end fuldvoksne mennesker
  • Teenagere udskiller ikke søvnhormonet melatonin lige så tidligt på dagen som fuldvoksne mennesker
  • Mange studier peger på, at en senere start på skoledagen medfører forøget læring

Kilde: Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker.

Langt fra Idé til praksis

Hvordan denne ændring kunne se ud i praksis, er dog en anden sag, lyder det fra Hørsholms borgmester Morten Slotved (C).

– De kan måske godt møde klokken 8:30, men det er jo ikke fordi, at de skal møde klokken 10

Han fortæller yderligere hvordan en ændring kunne påvirke samfundet i en bredere kontekst

– Hvis vi ændrer tidspunkterne for skoledagen, kan det jo være, at vi skal ændre tidspunkter for busdrift og fritidsaktiviteter som idræt.

Læs også: Lukning af bosted skaber utryghed: »Min søn risikerer at blive endnu mere isoleret«

En halv time vil ikke gøre en forskel

Søvnforsker fra Københavns Universitet Birgitte Rahbek Kornum er fortaler for de senere mødetider, men vurderer ikke, at en halv time vil gøre den store forskel.

– For nogle ville den ideelle mødetid være klokken 10, og for nogle ville den være klokken 9. Jeg vurderer dog ikke, at en halv time ville gøre nogen forskel for elevernes trivsel og søvnrytme. Hvis man skulle kunne se en forskel i elevernes indlæringsniveau, ville det være nødvendigt med mindst en times ekstra søvn.

Birgitte Rahbek Kornum anerkender dog borgmesterens bekymringer og vurderer det heller ikke nødvendigvis som værende muligt eller realistisk indføre disse senere mødetider på trods af hvad forskning indikerer.

Sådan gjorde vi: Historien kommer med afsæt i Venstre Hørsholms Pressemeddelse, da Liva annoncerede sit kandidatur og Sjællandske Nyheders artikel som fulgte. Der er foretaget telefoniske interviews med kandidat til Hørsholm kommunalbestyrelse Liva Heller, Borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved og Søvnforsker på Københavns Universitet Birgitte Rahbek Kornum. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.