3F: »De skal ikke frygte at blive fyret, bare fordi de stiller krav«

De østeuropæiske arbejdere i Danmark skal oplyses om danske arbejdsrettigheder  Foto: Pixabay
Østeuropæiske arbejdere skal oplyses om de danske arbejdsrettigheder.
Foto: Pixabay

Forklaringen på det stadigt stigende antal af østeuropæiske arbejdere er ganske simpel.

– Billig og villig arbejdskraft, som virksomhederne kan presse til at arbejde under vilkår, som ligger under overenskomstniveauet, lyder det fra Palle Bisgaard, næstformand i byggegruppen 3F.

Palle Bisgaard tror ikke, at den stigende interesse for østeuropæiske medarbejdere skyldes bedre kvalificerede arbejdere. Han påpeger blot den billige arbejdskraft, som den primære årsag til virksomhedernes stigende interesse for østarbejdere.

90.875 østarbejdere

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at andelen af antallet af østarbejdere i Danmark er steget inden for det seneste år. I 2014 var der 90.875 østarbejdere rundt omkring på danske virksomheder, hvilket er en stigning på hele 10 % sammenlignet med 2013.

Billig og villig arbejdskraft, som virksomhederne kan presse til at arbejde under vilkår, som ligger under overenskomstniveauet
Palle Bisgaard, næstformand i byggegruppen 3F.

Disse arbejdere er typisk at finde i brancher som rengøring, restaurant og byggeri, hvilket der er en helt særlig grund til.

–  Det skyldes, at brancherne er nemme at få folk ind i. Byggebranchen er en flygtig branche, og der kommer hele tiden ny arbejdskraft, siger Palle Bisgaard.

Læs også: De fleste indvandrere kommer til Danmark for at arbejde

En tendens, som man også har kunne mærke på Bornholm, der har oplevet en stigning på hele 17 % sammenlignet med 2013.

–  Sidste år blev der lavet en aftale omkring at bibeholde slagteriet. Så skal der staldudvidelse til, og så kommer østarbejderne, siger Jens Skovgaard, som er lokal afdelingsformand for 3F på Bornholm.

Fagforeningen har en helt særlig opgave 

3F ser ikke problematisk på det stadigt stigende antal af østarbejdere. Fagforeningen ønsker derimod, at østarbejderne bliver klar over, hvilke rettigheder de har på det danske arbejdsmarked.

– De skal ikke frygte at blive fyret, bare fordi de stiller krav, siger næstformand i byggegruppen 3F.

Det handler om at organisere de østeuropæiske arbejdere, så de kan lære om det danske arbejdsmarked og blive en del af det danske fællesskab. En indsats, som man allerede hos 3F har gjort en stor del ud af.

De skal ikke frygte at blive fyret, bare fordi de stiller krav
Palle Bisgaard, næstformand i byggegruppen 3F

– Det forpligter os til at lave kurser på andre sprog og på den måde fortælle om de arbejdsrettigheder, der findes i Danmark. Vi har folk med anden etnisk baggrund ude, og på den måde kommer vi i dialog med medarbejdere og derefter arbejdsgiver, lyder det fra Anthony Sylvester, som er konsulent på udlændingepolitik hos 3F.

Læs også: 3F: Plejehjem udnytter polske arbejdere

Hos 3F er det altafgørende at hjælpe østarbejdere til at stifte bekendskab med de danske overenskomster og derefter turde at stille krav til arbejdsgiverne. Heldigvis er det en opgave, som fagforeningen 3F gerne vil hjælpe med.

Få et overblik over de nye tal omkring østarbejdere i Danmark.