Alkohol kan sløre symptomer

Ambulancerne når ikke altid frem til de hjemløse
Ambulancerne når ikke altid frem til de hjemløse.
Foto: Region Hovedstaden

Mandag eftermiddag døde en 33-årig hjemløs mand ved Amagerbro Station. Tre gange havde bekymrede forbipasserende forsøgt at tilkalde en ambulance – uden held. Nu undersøger Region Hovedstaden episoden og understreger, at hjemløse ikke behandles anderledes, når de ringer 112.

Vi efterlyser en mentalitetsændring, som gør, at man siger, at de hjemløse ikke er mindre værd end andre mennesker, og det tager jo tid.

Ask Svejstrup, sekretariatsleder i hjemløseorganisationen SAND

Men selvom alle borgere skal have de samme spørgsmål, er der særlige udfordringer, når alarmopkald er om hjemløse og andre udsatte borgere.

– Vi skal have en særlig opmærksomhed på udsatte borgere, fordi de ofte spørger om hjælp for sent, og der kan være omstændigheder, der gør, at vi skal have hjælpen hurtigere frem, og er vi i tvivl, skal vi sende hjælpen.

Det siger Marit Karina Buccarella, der er enhedschefen for AMK-Vagtcentralen, der modtager sundhedsfaglige opkald til 112 og sender ambulancer, akutlægebiler og helikoptere.

Noget af det, der gør det sværere at hjælpe de udsatte, er, hvis de har drukket.

-Dels kan alkoholen gøre, at situationen virker værre, end den er, og dels kan alkoholen være med til at sløre, at der er tale om en akut livskritisk situation, siger Marit Karina Buccarella.

Det kræver, at det sundhedsfaglige personale bag telefonerne er ekstra opmærksomme, når det er en hjemløs, der er har brug for hjælp.

Behov for en mentalitetsændring

En af deltagerne i dialogen er hjemløseorganisationen SAND, der udtrykker glæde for initiativet. Men de er i tvivl om, hvorvidt møderne virker. Det vigtigste budskab fra SAND er, at opkaldene fra hjemløse og udsatte borgere skal tages alvorligt.

– Vi efterlyser en mentalitetsændring, som gør, at man siger, at de hjemløse ikke er mindre værd end andre mennesker, og det tager jo tid, siger sekretariatslederen i SAND Ask Svejstrup.

Som ”fagforening” for de hjemløses, som de selv kalder sig, hører SAND mest om dårlige oplevelser med de hjemløses kontakt til alarmcentralen. Blandt andet fortæller de hjemløse SAND, at de får spørgsmål som: ”er du nu sikker på, at han ikke bare er fuld?”, når de ringer 112.

Læs også: Politikere: Fantastisk med fokus på hjemløse og alkoholikere

Øget fokus på udsatte grupper

Episoden i mandags skete på trods af, at Region Hovedstaden allerede i marts 2014 skrev i en pressemeddelelse, at de ville sætte fokus på at sikre, at alle borgere – også hjemløse – får en lige behandling, når de ringer 112.

Men gentagelsen betyder ikke, at indsatsen har slået fejl, siger Marit Karina Buccarella.

– Det har virket, ved at vi har en skærpet opmærksomhed omkring udsatte grupper, men vi kan ikke garantere, at der ikke sker fejl. Vi kan kun sige, at når det sker, er det vores pligt at lære af det og arbejde videre med det, så det ikke sker igen, eller at sandsynligheden for, at det sker igen, bliver så lille som muligt, siger hun til NetAvisen.

Dels kan alkoholen gøre, at situationen virker værre, end den er, og dels kan alkoholen være med til at sløre, at der er tale om en akut livskritisk situation.

Marit Karina Buccarella, enhedschefen for AMK-Vagtcentralen

Indsatsen har blandt andet været dialogmøder, hvor politiet, beredskabet og alarmcentralen sammen med hjemløseorganisationer har diskuteret udfordringerne, for at alle parterne kan blive bedre til at hjælpe de udsatte borgere.

Stærke rygter

Efter dødsfaldet ved Amagerbro Station gik der rygter om, at personalet på alarmcentralen havde spurgt om, hvorvidt manden var grønlænder. Hertil understreger Marit Karina Buccarella, at de ikke behandler borgere forskelligt, og at det er de samme spørgsmål, de stiller til alle, der ringer 112.

– Vi har ikke spurgt til, om vi har at gøre med en grønlænder. Det det spørger vi aldrig om. Vi forholder os til den tilstand og de symptomer en person har, og ikke hvem det drejer sig om.

Hvordan rygtet er opstået er fortsat uklart, men efter en genlytning af de tre alarmopkald fra i mandags, har Region Hovedstaden afkræftet, at der blev spurgt til, om manden var grønlænder.

Forskningsprojekt med lang udsigt

Ud over dialogmøderne satte Region Hovedstaden gang i et forskningsprojekt efter episoden i februar. Læge og ph.d. studerende Thea Palsgaard Møller, der er ansvarlig for projektet, fortæller NetAvisen, at projektet stadig er i planlægningsfasen, og at de endnu ikke har fundet finansiering.

Projektet skal gerne hjælpe med at udligne eventuelle forskelle i behandlingen af udsatte borgere i kontakten med alarmberedskabet ved at oplyse både de udsatte selv og de professionelle sundhedsarbejdere, skriver Thea Palsgaard Møller i et notat om undersøgelsen.