”Jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen.” Det var, hvad seks elever fik at vide af skolelederen Birgitte Sonsby, da de blev smidt på kontoret på Ejerslykkeskolen i Odense. Her var det skolelederen, der talte grimt til eleverne, men ord som ”luder”, ”fuck dig” og ”svin” er hverdagskost i de danske folkeskoler. Skolelederens udtalelse har sat gang i en heftig debat om indvandrerbørns sprogbrug.
”Ærgerligt,” mener kommunikationsrådgiver Niels de Voss fra Danmarks Lærerforening om skolelederens udtalelse.
Det grimme sprog er et generelt problem i de danske folkeskoler og ikke kun for en bestemt befolkningsgruppe:
”Det er et problem i det hele taget, sådan som foreningen ser verden. Det er ikke noget, der specielt vedrører en bestemt befolkningsgruppe.”
Han begrunder problemet med, at børn på mange skoler ikke har en tilstrækkelig opbakning hjemmefra og ikke bliver motiveret nok til at passe sin skole. Det hænger sammen med tilhørsforholdet til de forskellige socialgrupper, melder Niels de Voss ud.
Niels de Voss har selv været på en folkeskole og genkender problemerne med de tosprogede elever:
”Jeg har selv fortid i en folkeskole i et meget belastet kvarter på Amager, og det er mange år siden jeg var der. Der var problemstillingen om tosprogede elever ikke rigtig opfundet på det tidspunkt, men vi havde nogle af de samme problemer.”
Det handler om afmagt
Socialkonsulent Ahmet Demir, Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut, er enig med Niels de Voss om et generelt problem angående skolebørns sprogbrug:
”Det er ikke et fænomen, hvor man kan sige, at det kun gælder for etniske børn og unge. Det gælder også for de danske børn og unge, som bruger de samme termer i skolen.”
Ahmet Demir forklarer, at det grimme sprog typisk opstår i afmagtssituationer. Når nogle børn og unge i en klasse ikke kan præstere som sine kammerater og ikke kan leve op til lærernes forventninger, bliver de frustrerede og føler sig uduelige. Ifølge Ahmet Demir udtrykker de deres frustrationer og følelse af uduelighed gennem sproget.
”Det gælder også for danskere og andre nationaliteter,” slutter Ahmet Demir med at sige.