Normalt forbinder man ikke planteavl og grønsagshøst med livet i storbyen. Men hvis det står til Fødevareministeriet, kan byboerne godt indstille sig på, at de snart får jord under neglene. På en konference om urban-farmning sætter Fødevareministeriets afdeling, Madkulturen, fokus på, hvordan altan-farme og haver på toppen højhusene, skal bidrage til, at børn og unge får en forståelse for råvareproduktion.
– Det står rigtig sløjt til med den nye generations kendskab til råvareproduktion og madlavning. 86 procent af de unge danskere bor i byer, og det er rigtig vigtigt, at de ved, at en gulerod kommer op af jorden, og ikke gror ud af en plastikbakke i det lokale supermarked, fastslår Judith Kyst, der er direktør for Madkulturen.
Mad og haver samler byboerne
Ud over at sikre en bedre fødevareforståelse skal de urbane haver være med til at skabe stærke fællesskaber og et bedre miljø i byerne.
– Der er intet som mad og haver, der kan samle folk. Det er klassiske danske værdier, der ligger i vores traditioner, anfører direktøren.
På konferencen skal man diskutere, hvordan man bedst muligt spreder budskabet om de selvforsynende bydele. Budskabet er, at det i fremtiden i langt højere grad ikke skal være indkøbsvognen, men derimod altankassen, der bugner af friske grøntsager i byerne.
Som et led i at få fænomenet til at gro og vokse sig større, har Madkulturen inviteret arkitekturforeningen til at deltage på konferencen.
– På denne måde det bliver muligt at tænke haverne som en del af byens arkitektoniske indretning, understreger Judith Kyst.
Givende fællesskaber
Tilfredsstillelsen ved at være fælles om at bidrage til selvforsynende bydele, kan Ida Kathrine H. Jørgensen, der er medlem af foreningen Ørestad Urbane Haver, nikke genkende til.
– Man oplever et fællesskab med nogle mennesker, man ellers aldrig ville have involveret sig med. Og man er sammen om at skabe et projekt. Det er enormt givende,« understreger hun.
Foreningsmedlemmet kan også se andre grunde til, at storby-farming er en fordel.
– Jeg tror, at det kan hjælpe til, at storbybørnene bliver mindre kræsne, når de selv kommer i nærkontakt med de grøntsager, de skal putte i munden om aftenen, forudsiger hun.
Kolonihave-traditioner i nye klæder
Martin Kruse, der er fremtidsforsker ved Institut for Fremtidsforskning, fremhæver, at fødevareområdet, der hele tiden er under forandring. Opblomstringen af de grønne oaser midt i storbyens larm og bilos, er et billede på de ændringer, der finder sted. Fremtidsforskeren kan samtidig bekræfte, at mad – og haveforeninger har rod i en gammel, dansk tradition.
– I Danmark har vi en lang tradition for kolonihaver. Det nye er jo så, at vi flytter fælleshaverne ind midt i byen. Det er en gammel fortælling, der flyttes ind i nye omgivelser, fastslår fremtidsforskeren.
– Det er sjovt at gro sine egne ting, og det skaber et nært fællesskab. I fremtiden vil man se, at denne type af dyrkningsfællesskaber i større grad flytter fra landet ind til byen, vurderer Martin Kruse.
Læs også: