Der er en grundlæggende farveforskel på efterårsbladene i Nordamerika og Europa. Årsagen til denne farveforskel blev afsløret i en undersøgelse, som blev offentliggjort augustnummeret 2009 af New Phytologist, et internationalt plantevidenskabeligt tidsskrift.
Niels Hansen, geolog ved Dansk Meteorologisk Institut, forklarer farveforskellen.
”Hvis man kigger på satellitbilleder, kan man se, at der simpelthen er en grundlæggende farveforskel på nordamerikanske og europæiske skove om efteråret,” fortæller Niels Hansen.
De nordamerikanske planter producerer mere af det røde farvestof kaldet anthocyaniner. Stoffet er en slags biologisk insektdræber, som kan beskytte planten mod skadedyrsangreb, derfor angriber insekterne ikke de røde blade.
Men hvorfor vælger de europæiske træer ikke i samme grad at producere dette insektmiddel?
”Den mængde insekter, der angriber planterne, er forskellig i Nordamerika i forhold til Europa. Insektbestandene er altså meget forskellige, og der er færre af de typer skadedyr, som angriber planterne, i Europa.”
Planterne laver derfor en slags ’cost-benefit-analyse’ og vurderer, at det ikke kan betale sig at producere det røde farvestof, fordi antallet af skadedyr, som angriber planterne, i Europa er begrænset eller forholdsvist lavt, forklarer Niels Hansen.
Istiden har svaret
Årsagen til Nordamerikas og Europas forskellige insekt- og plantebestande skal findes i istiden:
”I løbet af istiden er der blevet sorteret i de europæiske insektbestande, men ikke på samme måde i de nordamerikanske,” fortæller Niels Hansen.
Det er altså et spørgsmål om, hvor hårdt der er blevet sorteret i insektpopulationerne under istiden. Istidernes udbredelse med store gletsjersystemer får klimazonerne til at flytte sig, og når klimazonerne flytter sig, flytter dyr og planter med. Den store udfordring for arterne under istiden i Europa er de vest-øst orienterede bjergkæder. Niels Hansen uddyber:
”I Europa udgør bjergkæderne, for eksempel Alperne, en mur som planter og dyr skal passere, når de bevæger sig sydpå, væk fra kulden, for at forsøge at forblive under de temperaturforhold, som de er indrettet til.”
Og det er en tur, som ikke alle arter slipper lige godt fra hver gang:
”Vi har haft gentagne istider i løbet af de sidste 2,5 millioner år, og hver eneste gang vi har en istid i Europa, mister vi både nogle plante- og dyrearter. Fordi økosystemerne er så komplekse og sammensatte, er det at miste arter en effekt som ringe i vandet. Det breder sig, fordi økosystemerne slås i stykker når nogle af komponenterne fjernes,” beskriver Niels Hansen.
Denne sortering i bestanden af plante- og dyrearter foregår ikke i samme grad i Nordamerika:
”I Nordamerika går bjergkæderne hovedsageligt fra nord til syd. Du kan befinde dig i lavlandet og stadigvæk bevæge dig frit fra nord til syd. Her har planterne ikke det selektionspres, som det hedder i biologien, som de har i Europa,” forklarer Niels Hansen.
Insekterne kan flytte sydpå sammen med planterne for at overleve. Flere insekter overlever altså istiden i Nordamerika, og derfor er der flere insektangreb i de Nordamerikanske skove. Planterne har derfor i højere grad brug for insektmidlet, det røde farvestof.
”Men farveforskellen på de europæiske og nordamerikanske skove er generelt set. Det er altså ikke noget, som vi kan gå ud at observere i haven, da vi typisk har mange importerede planter,” slår Niels Hansen fast.
Læs her, om hvorfor bladene skifter farve om efteråret