Banebrydende foto afslører 200.000 galakser

VISTA teleskopet i Chiles ørken har skabt det mest præcise billede af stjernehimlen til dags dato, der afslører over 200.000 galakser. Billedet er et sandt skatkammer for astronomer verden over, der kan bruge det til at studere fjerne galakser. 
Danske forskere fra Dark Cosmology Centre (DARK) på Niels Bohr Instituttet var med til at producere billedet.
 

– Det vi er interesserede i, er meget, meget fjerne galakser, og de er selvfølgelig meget lyssvage, så derfor er man nødt til at bruge rigtig lang tid på at opsamle lys fra dem, forklarer Bo Milvang-Jensen, der er data specialist på DARK.

VISTA teleskopet var rettet mod det samme område af himlen i 155 timer, for at fange selv de svageste lysglimt fra de fjerneste galakser.

– I forhold til det her felt på himlen, som altså hedder COSMOS-feltet og som er et af de mest velstuderede dele af himlen, så er billedet det hidtil dybeste, altså det der kan se de svageste objekter, forklarer Bo Milvang-Jensen.

Se fotografiet her

Ny viden om gamle galakser

Når man nærstuderer billedet kan man se mere end 200.000 galakser. Mange af galakserne ligner stjerner med det blotte øje, men i virkeligheden er det meget fjerne galakser, der hver indeholder omkring 100 mia. stjerner. Forskerne studerer især galaksernes farve, da de ud fra farven kan afgøre hvor gamle galakserne er.

– Når der dannes stjerner bliver der både dannet tunge og lette stjerner. De tunge stjerner lyser meget kraftigere, og lyser meget mere blåt, til gengæld lever de også kun meget kort. Unge stjerner er derfor typisk meget blå, men når de så er døde, så er der kun røde stjerner tilbage, siger Bo Milvang-Jensen.

Derved kan man afgøre galaksens alder, ved at se på dens farve, som i virkeligheden er summen af farver fra alle stjernerne i galaksen.
 

– Hvis galaksen ser blå ud, så er det fordi der stadig er unge stjerner i live, og det vil sige, at stjernerne er dannet for meget kort tid siden. Hvis den ser rød ud, så er det, fordi der ikke har været dannet stjerner i lang tid, og så er det altså en ældre stjernepopulation man kigger på, fortæller Bo Milvang-Jensen.

Danskernes rolle

De danske forskere fra DARK har bidraget til projektet ved at levere nogle såkaldte smalbåndsfiltre til teleskopet, så det kan opdage nye galakser.

– Et smalbåndsfilter kan bruges til at lede efter galakser, der udsender lys på helt specielle bølgelængder, og det kan bruges til at lede efter nogle af de allerfjerneste galakser. De rekordfjerne galakser forventes dog først at blive fundet ved projektets slutning, når en tilstrækkelig mængde data er blevet indsamlet, siger Bo Milvang-Jensen og fortsætter.
  

– Derudover er vi meget kraftigt involveret i at forberede observationerne, kontrollere, at observationerne bliver taget løbende, og at stå for kvalitetskontrollen i databehandlingen.

Projektet hedder UltraVISTA og skal løbe over fem år. Fotografiet er den første udgivelse.

Links

DARK Cosmology Centre
 

UltraVISTA projektet