Foto: Torsten Cordes
Forældre til børn med angst er bekymrede for en ny fraværsstraf, der vil fjerne børnechecken, hvis børnene har for meget fravær i skolen. Forældrene føler sig mistænkeliggjort af loven og har brug for konkret hjælp til at få børnene i skole.
– Jeg synes, det er frygteligt, at de nye fraværsregler er kommet. Flertallet af forældrene i foreningen oplever, at loven mistænkeliggør dem for ikke at ville sende deres børn afsted i skole. Forældrene, jeg taler med, er jo selv interesserede i at få deres børn i skole, siger Mia Kristina Hansen, der er formand for Foreningen for Børn med angst.
Ifølge Mia Kristina Hansen kæmper forældrene ofte en hård kamp om morgenen.
– Der er børn, der har en angst, som gør, at man som forældre simpelthen ikke kan få sit barn afsted om morgenen, fordi det hyperventilerer, græder, får ondt i hoved og mave, nogle gange i ben og arme og ikke kan gå, siger hun.
Læs også: Skoleleder om fraværsstraf: Børnechecken ryger først i ekstreme tilfælde
Børns Vilkår er bekymrede
Børns Vilkår udtrykker også bekymring for loven, fordi barnet kan komme i klemme mellem frygten for at komme i skole og de problemer, det kan få, hvis forældrene mister børnepengene.
– Fravær uden grund skal resultere i støtte og tæt dialog mellem barnet, forældrene og lærerne, siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Fakta om fraværsloven:
-
- Hvis en elev har mere end 15 procent ulovlig fravær per kvartal, skal skolelederen underrette kommunen, som så beslutter, om børnechecken skal fjernes i det kvartal
- Lovligt fravær dækker over sygdom eller fravær, som er godkendt af skolederen – alt andet er ulovligt fravær
- 15 procent fravær per kvartal svarer til ca. 7 skoledage på et gennemsnitsår på 200 dage
- Inden kommunen beslutter, om ydelsen skal fjernes, forløber der en partshøring.
Kilde: Retsinformation.dk og borger.dk
Et bedre alternativ til fraværsstraffen
Ifølge Mia Kristina Hansen er fratagelse af børnechecken ikke det rigtige sted at starte, når man vil have børn i skole.
– Det kan mange gange hjælpe børnene, at der kommer nogen udefra og hjælper dem, siger Mia Kristina Hansen.
Hun fremhæver blandt andet end løsning fra Københavns Kommune, som hun synes er meget mere effektiv og rimelig.
Socialforvaltningen i Københavns Kommune har nemlig blandt andet en ordningen Idrætsprojektet, der tilbyder, at socialpædagoger kommer hjem til de angstramte børn om morgenen for at hjælpe dem i skole.
– Der er simpelthen så mange børn, der lider af skolevægring i Danmark. Det kan både være, fordi de bliver mobbet, fordi de bare ikke kan finde lysten, eller fordi de decideret lider af angst. Her går Idrætsprojektet direkte ind og hjælper det pågældende barn, siger leder for Idrætsprojektet i København, Christoffer Hansen.
Det handler om at se på børnene individuelt. Hvad er deres behov, deres udfordringer, og hvad skal der til for at hjælpe dem videre?
Christoffer Hansen, leder for Idrætsprojektet
En individuelt tilrettelagt indsats
Fakta om Idrætsprojektet
-
- Idrætsprojektet er en socialpædagogisk indsats, som arbejder med en bred målgruppe, bl.a. børn og unge med såkaldt skolevægring
- Idrætsprojektets indsatser bevilges af myndigheden i socialforvaltning og af skolerne
- Det startede i slutningen af 2015 og har frem til december 2018 afsluttet 67 indsatser med børn og unge, der har stået uden for skoletilbud eller som har været i risiko for at droppe ud/fraværsproblematik
- Af disse er 44, svarende til 66%, planmæssigt videre i et skoletilbud. Indsatserne har varet mellem 32 og 577 dage
Kilde: Idrætsprojektet
Idrætsprojektet er forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og er en individuel tilrettelagt indsats med udgangspunkt i børn og unges behov.
– Hvis et barn lider af skolevægring, kan socialpædagogerne for eksempel tage hjem til familien klokken syv om morgenen for at skabe nogle trygge rammer for at få barnet i skole. Nogle børn har brug for én til at motivere dem ud af dynerne, mens andre har brug for en til at spise morgenmad med og snakke om de ting, der gør, at barnet ikke vil afsted, siger Christoffer Hansen.
Der er stor forskel på grundene til, at de forskellige børn ikke vil i skole. Derfor varierer indsatsen fra barn til barn. Oftest er forløbet på en måned, men der er også eksempler på halvandet år.
– Det handler om at se på børnene individuelt. Hvad er deres behov, deres udfordringer, og hvad skal der til for at hjælpe dem videre?
Siden projektets start i 2015 har der været 67 indsatser med børn og unge. I dag er 44 af dem planmæssigt videre.
Sådan gjorde vi: Idéen udsprang af en anden artikel om fraværsloven, som NetAvisen har skrevet. Journalisten fik nys om Idrætsprojektet gennem kilden (skolelederen) og foretog så et telefoninterview med lederen af projektet samt fik tilsendt konkrete tal. Journalisten foretog dernæst et telefoninterview med lederen af Foreningen for børn med angst.