Foto: Flickr
Der er for stor forskel på sproglige kundskaber blandt børnene, som starter i skolen. Derfor skal børn nu udfordres på deres dansksproglige kompetencer allerede i vuggestuen og i dagplejen, når børnene er 0-2 år. Det kan blandt andet foregå med samtaler om vejret, hvor bøger og billeder af vejrfænomener anvendes på stuen eller hænger ved puslebordet.
Det skriver Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på sin hjemmeside.
Forslaget bekymrer pædagogernes fagforening BUPL.
– Det virker som en ret instrumental tilgang, som jeg ikke mener er hensigtsmæssig i sprogarbejdet med små børn. Det er en skoletilgang, som ikke hører hjemme i en vuggestue og som ifølge forskningen i værste fald skader børnenes motivation for læring senere i livet, siger Daniela Cecchin, der er pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL.
Det er helt skæv tilgang, hvor det sjove forsvinder, det bliver belærende og det er dødsygt.
Ulla Dyrløv, psykolog og forfatter
Sprogkundskaber er ikke det vigtigste
Ifølge Daniela Cecchin handler det i højere grad om at skabe nogle gode såkaldte sprogmiljøer, som tager udgangspunkt i børnenes perspektiv.
– Det handler i virkeligheden om at fremme en dialog, hvor der sættes ord på det, som de 0-2 årige er optaget af, og hvor der tages afsæt i det kropslige og sanselige som lyde og berøringer. Det kræver tilstrækkeligt med nærværende pædagoger. Og det får du ikke, hvis ikke pædagogerne får lov til at fokusere på deres kerneopgaver. Det vigtigste er ikke, at børnene lærer ord og bogstaver. Det vigtigste er, at de udvikler betydningsfulde relationer med andre børn og voksne, mener Daniela Cecchin.
Læs også: Undervisning smadrer børnehavebørns barndom
Psykolog: Det er dødsygt
Det er bekymrende, at så små børn skal påtvinges undervisning, mener også Ulla Dyrløv, som er familiepsykolog med egen praksis på Frederiksberg i København og har beskæftiget sig med børns trivsel og læring.
Hun understreger, at når børnene har det sjovt og trives, så kommer lysten til at lære helt af sig selv.
– Det er fint, at man er opmærksom på børnenes sproglige udvikling, men der skal først og fremmest fokuseres på deres følelsesmæssige udvikling og trivsel. Det kommer ved, at pædagogerne er til stede, at de er nærværende, og at de ikke er stressede. Den her metode skaber et unødigt pres på både børn og pædagoger. Det er helt skæv tilgang, hvor det sjove forsvinder, det bliver belærende, og det er dødsygt, siger Ulla Dyrløv.
Læs også: Her er Københavns mest eftertragtede vuggestue
Ulla Dyrløv mener, at det er helt fundamentalt forkert at betragte børn som små samfundsborgere.
– Børn skal lege, grine og have det hylemorsomt. Børn skal være børn. Så må undervisningen komme senere, det er det, som folkeskolen er til for, siger Ulla Dyrløv.
Hvis man vil se spøgelser på forhånd, så kan jeg godt forstå noget af kritikken, men jeg fokuserer i højere grad på mulighederne.
Anni Matthiesen (V), børne- og undervisningsordfører
BUPL ser spøgelser
Hos Venstre er man glade for, at der nu sættes mere fokus på de helt små børn.
– Det har længe været en tendens, at man på Christiansborg glemmer de helt små børn, og derfor er vi glade for, at der nu kommer fokus på dem med dette projekt. Det er vigtigt, at vi understøtter børnene tidligt, så de får et endnu bedre afsæt i skolesystemet senere i livet, siger børne- og undervisningsordfører for Venstre, Anni Matthiesen.
Læs også: FOA: Der er for få kram i børnehaven
Anni Matthiesen fremhæver desuden, at projektet har en tidsfrist og baseres på gode erfaringer fra tidligere projekter og fra udlandet. Derfor forstår hun heller ikke helt bekymringen.
– Hvis man vil se spøgelser på forhånd, så kan jeg godt forstå noget af kritikken, men jeg fokuserer i højere grad på mulighederne. Hvis det nu viser sig, at børnene i projektet klarer sig væsentlig bedre senere i livet på grund af indsatsen, så kan jeg ikke se problemet. Jeg glæder mig over projektet, siger Anni Matthiesen.
Projektet finansieres af Ministeret for Børn, Undervisning og Ligestilling, som har øremærket 8 millioner kroner i satspuljen. Projektet løber frem til 2018.
Det daglige projektarbejde er forankret i Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet i samarbejde med Rambøll og en række udenlandske forskere på området.
Det er endnu ikke afgjort, hvilke kommuner som skal deltage i projektet.