Gentofte Kommune vil tage egne prøver af miljøfremmede stoffer i Øresund. Men lokale kalder det utilstrækkeligt og advarer om en generationsforurening fra Lynetteholm.
Gentofte Kommune vil selv måle indholdet af miljøfremmede stoffer i vandet ud for Charlottenlund Søbad. Det fremgår af en pressemeddelelse fra den 5. november, efter flere borgere og lokale foreninger har udtrykt bekymring for forureningen i Øresund – både på sociale medier og ved et borgermøde på Rådhuset den 28. oktober.
Borgmester Michael Fenger (C) har derfor foreslået kommunalbestyrelsen, at kommunen tager egne prøver for at følge udviklingen tæt.
Evighedskemikalier og prestigeprojekt
En af de bekymrede er Mikkel Rump. Han har dyrket vandsport i årevis, men den seneste tid har en snigende bekymring fulgt med ud på vandet. Den handler om kemikalier.
– Evighedskemikalier, som man ikke kan fjerne, når de først er der, fortæller han.
Han frygter, at forureningen fra Lynetteholm og udvidelsen af Nordhavn uigenkaldeligt vil skade både havmiljøet og kommende generationer.
Fakta om By og Havn
- By & Havn er et udviklingsselskab ejet af staten (95 %) og Københavns Kommune (5 %).
- Selskabet står for planlægning og anlæg af store byudviklingsprojekter som Nordhavn, Sydhavn og Lynetteholm.
- By & Havn fungerer som bygherre, mens tilsynet føres af statslige og kommunale myndigheder.
– Det er måske ikke gået op for politikerne, hvor reel en generationsforurening der er ved at ske i Øresund. Den kommer til at påvirke København og de omkringliggende kommuner mange årtier frem, siger han.
Ifølge Mikkel Rump har staten og Københavns Kommune – som ejer selskabet bag Lynetteholm – glemt alt om miljøet.
– Det er et prestigeprojekt. Det er magt, og det er penge, siger han.
Havdybets hemmeligheder
Ifølge en rapport fra tænketanken Hav er Danmarks havmiljø allerede alvorligt kemisk forurenet. I det nordlige Øresund overskrider 10 ud af 28 målte miljøfarlige stoffer grænseværdierne.
Professor Henriette Selck fra Roskilde Universitet og seniorkonsulent ved tænketanken Hav forklarer, at mange af stofferne med tiden ophobes i fødekæden.
– Hvis vi vil blive ved med at lede stofferne ud over grænseværdierne, så vil vi jo også få et miks af forskellige stoffer i de fisk, vi spiser. Så hvis vi ikke gør noget ved det, så vil det på sigt have en indflydelse på os.
Hun understreger dog, at den kemiske forurening på nuværende tidspunkt ikke er farlig for mennesker – hverken når vi spiser fisk og skaldyr, eller når vi bader.
Man kan ikke klage
Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) Gentofte hilser man kommunens initiativ velkommen – men kalder det samtidig et demokratisk problem, at klageadgangen i Lynetteholm-projektet er fjernet.
– Grunden til, at kommunalpolitikerne ikke kan gøre noget, er, at klageadgangen er fjernet i forbindelse med Lynetteholm. Man har lavet en bekendtgørelse, der fjerner alles muligheder for at klage – både borgere, organisationer og kommuner, siger Lea Gram Jacobi, bestyrelsesmedlem i DN Gentofte.
– Derfor er kommunalpolitikerne nødt til at tage fat i deres kollegaer på Christiansborg og i København, hvis de ønsker noget ændret, tilføjer hun.
Det fremgår af Lov om anlæg af Lynetteholm, at afgørelser truffet af tilsynsmyndighederne – Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen og Københavns Kommune – ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
Ifølge Lea Gram Jacobi betyder det, at Gentofte Kommune ikke kan handle, selv hvis målingerne viser forurening.
– Hvis Gentofte måler en stigning i koncentrationen af tungmetaller, og de er for høje i forhold til grænseværdierne, så kan kommunen gøre opmærksom på det og råbe op. Den har bare ikke nogen mulighed for at klage, fordi klageadgangen er fjernet, siger hun.
Kommunerne må stå sammen
For Lea Gram Jacobi og Mikkel Rump står én ting klart: Hvis de lokale myndigheder ikke kan klage, må de i det mindste stå sammen.
– Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at Københavns Kommune får lov til at lave et projekt, der går ud over så mange andre kommuner, siger Lea Gram Jacobi.
Mikkel Rump har skrevet til borgmester Michael Fenger (C) og foreslået, at Gentofte går sammen med omegnskommunerne og danner en fælles forening.
– Så kan man hyre nogle eksperter og få taget nogle målinger. Ikke bare, som man har planlagt nu nede ved søbadet i Charlottenlund, siger Mikkel Rump.
Målingerne bør ifølge ham foretages dér, hvor forureningen sker – omkring Lynetteholm og Nordhavn.
Kritikken i denne artikel er blevet forelagt SGAV og By & Havn, der ikke har haft mulighed for at vende tilbage inden deadline. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune holder miljøtilsyn med Lynetteholm og har ansvar for at grænseværdier overholdes, men kan ikke udtale sig politisk om sagen og henviser derfor til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen oplyser:
“Ved fund af høje værdier i et vandområde kan kommunen inden for eget ressort foretage kildeopsporing og evt. revurdere udledningstilladelser og tilslutningstilladelser for at nedbringe udledningen af stoffet.
Hvis der gennemføres offentlig høring af udkast til afgørelse om tilladelse, kan berørte myndigheder – herunder kommuner – afgive høringssvar om behov for konkret overvågning som led i vilkår om tilsyn. De kan også anmode om uddybende oplysninger om, hvordan den kompetente myndighed og bygherre sikrer, at eventuel udledning af miljøfarlige forurenende stoffer overholder grænseværdierne. Derudover kan der efter miljøbeskyttelseslovens regler og frister indgives klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, såfremt man er klageberettiget.”
Jeg fandt en pressemeddelelse om Gentofte Kommunes indsats og initiativer inden for overvågning af vandmiljøet. Derefter rakte jeg ud til forskellige kilder, telefonisk, via mail og Facebook. Derudover har jeg kigget på lovgivning vedrørende Lynetteholm og orienteret mig en rapport fra tænketanken Hav.
One Response to "Borgere og miljøorganisation: Kystkommuner skal danne fælles front mod staten"