Borgmester tøver om kystsikring: Vil ikke afvise, at kun kystnære borgere skal betale

Greve står over for en omfattende beslutning om, hvordan kommunens kyst skal sikres mod stigende havvand. Kommunen ligger i et af landets risikoområder for oversvømmelser, og arbejdet med at finde en model for finansiering er i gang. Mens nogle kommuner, som Helsingør, har valgt, at alle borgere bidrager gennem kommuneskatten, har Greve endnu ikke besluttet, hvem der skal betale.

Da borgmester Pernille Beckmann (V) før kommunalvalget svarede “enig” i TV 2 Kosmopols kandidattest på udsagnet “Det er kun borgere, der bor tæt på kysten, der bør betale for kystsikring,” vakte det opsigt blandt vælgere i Greve.
I dag ønsker borgmesteren dog ikke at fastholde svaret helt så firkantet. Hun mener, at kystsikring skal være et fælles projekt mellem stat, kommune og borgere. Alligevel vil borgmesteren endnu ikke svare på, om det kun er de kystnære grundejere, der skal betale for kystsikringen.

Opgaven er for stor til at nogen kan løfte den alene

Hun understreger, at kystsikringen er en opgave, som ingen kan løfte alene.

– Kystsikring er ikke noget, kommunen kan løse alene. Vi er nødt til at gøre det sammen med staten og med borgerne, siger hun.

Hun afviser dog muligheden for at bruge samme model som eksempelvis Helsingør Kommune, hvor alle bidrager til kystsikringen gennem kommuneskatten. Ifølge borgmesteren er kystsikring en af de største økonomiske og praktiske udfordringer, kommunen står overfor. Hun vurderer, at prisen på en fremtidssikret løsning vil være for høj til at kommunen kan bære den alene. 

– Det her er en opgave, der kræver samarbejde. Danmark har fælles problemer, og de skal løses i fællesskab, siger borgmesteren. 

Borgerne står alene med ansvaret i dag 

Pernille Beckmann (V) peger på, at lovgivningen gør det svært for kommunerne at tage et større ansvar. Ifølge kystbeskyttelsesloven er det den enkelte grundejer, der skal sikre sin ejendom.

– Borgerne er for meget alene i det her, men staten og kommunen har ikke mulighed for at gøre mere på grund af lovgivningen. Det håber jeg, vi får lov til at ændre, siger hun.

Hun fortæller, at kommunen allerede har holdt borgermøder, hvor man har informeret beboere langs kysten om regler og risici. Men mange borgere står tilbage med en følelse af at være overladt til sig selv.

– Vi kan rådgive og støtte, men lovgivningen betyder, at vi ikke bare kan gå ind og overtage opgaven. Det er noget af det, vi taler med regeringen om, siger Beckmann.

Uklarhed skaber konflikter ifølge forsker

Ifølge Anne Sofie Beer Nielsen, Københavns Universitet, er netop denne usikkerhed om ansvar og betaling et kendt problem. Hun forsker i kystsikring og de konflikter, der kan opstå, når stat, kommuner og borgere skal forhandle om, hvordan der skal kystsikres. 

– Kystbeskyttelsesloven lægger ansvaret over på den enkelte grundejer og kommunen, og det skaber ulighed, siger hun. 

Anne Sofie Beer Nielsen påpeger, at kommunernes forskellige modeller for finansiering kan føre til store forskelle mellem kommuner. 

– Nogle kommuner lader hele kommunen betale, mens andre overlader regningen til kystnære borgere. Det kan betyde, at de mindst velstillede bliver presset ud af deres hjem, mens andre får beskyttelse betalt gennem skatten. 

Hun advarer om, at uklare udmeldinger fra kan forsinke arbejdet.

– Når ansvaret er uklart, opstår der konflikter og mistillid mellem borgere, kommune og stat. Projekter kan ende med at gå i stå, siger hun. 

Hun mener, at der er brug for en national strategi, der både fordeler udgifterne mere retfærdigt og giver kommunerne stabile finansieringsmuligheder. 

Man kan ikke planlægge på usikre puljer 

Et af problemerne er, at kommunerne ofte er afhængige af statslige støttepuljer, som ifølge Anne Sofie Beer Nielsen er uforudsigelige og overansøgte. Hun kalder det en form for “stop-and-go-finansiering”, hvor projekter ikke kan gennemføres i ét stræk. 

Pernille Beckmann (V) er enig i, at systemet ikke fungerer optimalt. 

– Kommunen har nogle muskler, som borgerne ikke har. Det er os, der har dialogen med staten, og det kan man ikke som menig borger. Derfor er vi nødt til at samarbejde, siger hun. 

Hun mener dog, at staten må være med til at finansiere en større del af de fremtidige projekter. 

Konflikten står åben 

Mens forskeren advarer om, at manglen på klare beslutninger risikerer at skabe konflikter, fastholder borgmesteren, at det er for tidligt at sige, hvordan regningen skal fordeles i Greve. 

– Det er en kæmpe opgave, og vi er nødt til at finde en løsning, der både er realistisk og retfærdig. Men det er for tidligt at sige, hvordan den kommer til at se ud, siger Pernille Beckmann (V).

 Sådan gjorde vi: Vi blev gjort opmærksom på Borgmesterens holdning om sagen via. en lokal facebookgruppe. Vi kontaktede derefter begge kilder via. telefon for at bekræftet og undersøge sagen nærmere.

  forskning, klimapolitik, Miljø, strand