Foto: Flickr
Fredag den 20. marts var det FN’s internationale glædesdag. Lørdag havde en hel håndfuld mærkater på sig: Det var både international dag mod racisme, international dag for skov og træer og flere til. I dag er det FN’s internationale dag for vand. Og der kommer hele tiden flere og flere mærkedage til.
Det kan være dage, der skaber en speciel anledning til at markere alt fra toiletter til lus, give et kram – eller fejre pendanten til Valentine’s Day: ”Bøf og blowjob” med alt hvad det måtte indebære. Nogle af mærkedagene er institutionaliserede og markerer konkrete, historiske eller kongelige anledninger, mens andre måske mere er… tja, et trick der får os til at bruge penge.
Mærkedage har altid været den nemmeste krog i marketingsverdenen
Brandingekspert Kresten Schultz Jørgensen.
Ifølge Kresten Schultz Jørgensen bør man være kritisk overfor nogle af de mere kommercielle mærkedage.
– Mærkedage skal tage udgangspunkt i historien, i kongehuset, i Danmarkshistorien. Bare at lave en “bøf-dag,” – det er jo åndssvagt. Så der skal forbrugerne altså boykotte de mest overfladiske mærkedage, siger han.
For mange mærkedage
De mange dage begynder at tage overhånd, hvis man spørger Kresten Schultz Jørgensen
– Et klassisk eksempel på en mærkedag er mors dag. Så skal alle ud at købe et nyt produkt til deres mor, for tænk, at være den mor, der ikke fik nogen gave, siger branding eksperten.
Læs også: Verdens lykkeligste land er ligeglad med FN’s lykkedag
Selvom der er gode hensigter med mange af dagene, er der ifølge Kresten Schultz Jørgensen også grund til at være kritisk forbruger:
– Mærkedage har altid været den nemmeste krog i marketingsverdenen. Det er den nemmeste krog for et brand at linke et produktsalg til en bestemt mærkedag, siger brandingeksperten.
Mærkedage skaber fællesskab
Men det er ikke alle mærkedage, der blot handler om at sælge nye produkter. Nogle mærkedage handler også om traditioner og fællesskab, siger traditionsforsker Else Marie Kofod:
– Mærkedage sætter rammen for at gøre noget med andre mennesker. De sætter rammen for fællesskaber.
Else Marie Kofod tror, at de mange nye mærkedage også kan skyldes, at vi lever i en tid, hvor der i stigende grad er brug for fællesskaber, og det kan mærkedagene hjælpe til. Ifølge hende tager man kun de mærkedage til sig, der betyder noget, og selvom mange mærkedage er kommercielle, kan de også skabe fællesskab.