Busforsøg i 4A giver flere snydere

Passagerer i 4A undlader at købe billet   foto: dsb.dk
Passagerer i 4A undlader at købe billet
foto: dsb.dk

– Passagerer ’glemmer’ at tjekke ind med deres rejsekort, eller ’glemmer’ at stemple med klippekortet, siger Torsten Rasmussen, Movias områdechef for Storkøbenhavn.

Fortsætter snyderierne, vil Movia i værste fald droppe projektet, som ellers har reduceret kørselstiden med 6 procent.

Om 4A-forsøget
– Startede i april 2013
– Indstigning i midtergangen
– Passagerer skal ikke vise billet
Kilde: Movia.dk

Nationalt problem
Snydere er ikke kun i 4A. Samme problem er også i S-toge, metroen, samt busserne i Århus, hvor passagerene heller ikke behøver at vise billet.

– Det er et tegn på, at man ikke føler sig ansvarlig for at det går godt for den offentlige trafik. Man føler sig distanceret til den kollektive trafik som projekt, siger Juliane Engelhardt, professor i sociologi og kollektive mentaliteter, på Københavns Universitet.
 

Vi snyder, når vi kan komme til det
Mere kontrol i 4A skal, ifølge Torsten Rasmussen, virke forebyggende på antallet af snydere, men snydementaliteten er ikke så let at få bugt med

– Det handler om manglende sammenhængskraft. Man synes det er i orden at snyde, ligesom at nogle mener, at det er acceptabelt at snyde i SKAT, siger Juliane Engelhardt.

 

Jeg ser det mere som et kollektivt problem end et individuelt problem. Man har ikke i tilstrækkelig grad gjort folk opmærksomme på, at de er en del af et større fællesskab
Juliane Engelhardt, professor i sociologi og kollektive mentaliteter, på Københavns Universitet

Fælles projekt
Hvis man i fremtiden skal hoppe på bussen uden at vise billet, skal der, ifølge Juliane Engelhardt, skabes en fælles holdning til, at man ikke snyder

-Jeg ser det mere som et kollektivt problem end et individuelt problem. Man har ikke i tilstrækkelig grad gjort folk opmærksomme på, at de er en del af et større fællesskab, siger hun.

Hun mener for eksempel, at kampagner, ligesom man har gjort det med licens, er en god måde at få omvendt snydere på.

 
Forsøgene fortsætter
På trods af dårlige stikprøver, fortsætter Movia forsøgene i 4A. Håbet er at snydekurven vender, så initiativet kan igangsættes i samtlige københavnske A-busser.

Forsøgene har indtil nu vist, at passagererne kommer hurtigere frem til destinationen og lettere kan bevæge sig i bussen. Det har resulteret i, at der er kommet ekstra afgange om søndagen