Foto: DSB/René Strandbygaard
Forvirret leder Carsten Baltsen efter en check ind-kortlæser til sit rejsekort. Han er allerede forsinket, og nu er han også en anelse febrilsk. Pludselig forsvinder perrongulvet under ham, og han ender på togskinnerne på Nørreport Station.
Han er blind, ved ikke, hvornår toget pludselig kommer buldrende, og han frygter for sit liv.
Ifølge Carsten kunne han med sit synshandicap ikke finde rundt på Nørreport Station på grund af dårlig indretning.
– Jeg faldt ned, fordi jeg ikke vidste, hvor på perronen jeg var. Jeg havde ingen faste punkter at forholde mig til, siger Carsten Baltsen.
En rigtig blind har været nede på togskinnerne mindst én gang.
John Heilbrunn, Næstformand i Dansk Blindesamfund
Der var ingen hjælp at hente, og det var først, da Carsten selv havde fået hevet sig op på den beskidte perron, at der var nogen, der opdagede, at han var faldet ned på skinnerne, fortæller han.
Læs også: Blinde famler forgæves efter blå punkter til rejsekort på danske stationer
Og ifølge næstformanden for Dansk Blindesamfund, John Heilbrunn, er det ikke atypisk for en blind at falde ned på skinnerne.
– En rigtig blind har været nede på togskinnerne mindst én gang, siger John Heilbrunn.
Manglende systematik på danske togstationer
Den meget forskelligartede indretning på danske tog-perroner var ifølge Carsten det, der gjorde, at en helt almindelig tog tur blev til et mareridt.
Hvor andre kan orientere sig med øjnene, har Carsten kun sin sunde fornuft, stok og faste holdepunkter at navigere ud fra. Men man kan hurtigt miste orienteringen, når der ikke er nogen systematik på perronerne. Det gælder både, dér hvor togene standser, og dér hvor check ind-kortlæsere til rejsekort er, fortæller han.
– I det øjeblik, hvor man skal lede efter eksempelvis rejsekortsstandere, så mister man orienteringen. Og når man mister orienteringen, så begynder det at blive farligt. Unødigt farligt, siger Carsten Baltsen.
John Heilbrunn mener ligeledes, at det kan være lidt af et puslespil at vide, hvor man skal gå hen som blind, når togene ikke stopper de samme steder.
Læs også: Snart kan alle ældre blinde blive fulgt over vejen
Det sætter spor i kroppen
Når Carsten tænker tilbage på sit uheld, så husker han tydeligt følelsen i kroppen.
– Jeg blev enormt forskrækket, det var en rystende oplevelse. Det var faktisk rigtig slemt, siger Carsten Baltsen.
Men heldigvis nåede der ikke at komme nogle toge, før Carsten Baltsen var i sikkerhed.
– Skinnerne hverken giver sig eller flytter sig. Jeg faldt direkte ned på den ene af skinnerne. Jeg ramte den hårdt og måtte en tur på hospitalet. Heldigvis fik jeg ikke andet end nogle heftige blå mærker, siger Carsten.
Det værste for ham var uden tvivl forskrækkelsen over, at der når som helst kunne komme et tog. Forskrækkelsen over at falde ned på skinnerne fylder stadig meget i Carstens krop i dag.
Nørreport Station er faktisk efter den seneste renovering, én af de stationer i Danmark, der har den mest blindevenlige indretning, vurderer John Heilbrunn.
Ifølge ham er det kun mellem 20 til 25 procent af danske togstationer, der er delvist eller fuldt tilgængelig for svagtseende og blinde. Dét, at en perron er tilgængelig, betyder blandt andet, at den er udstyret med ledelinjer og opmærksomhedsfelter.
Sådan gjorde vi: Artiklen opstod på baggrund af foregående artikel “Blinde famler forgæves efter blå punkter til rejsekort på danske stationer”, og citaterne stammer fra telefoninterview.