Jacob Mchangama, chefjurist i CEPOS, frygter den udvikling, der er ved at ske i Storbritannien, efter at flere er røget bag tremmer på grund af udtalelser på sociale medier:
”Uanset, om det er juridisk korrekt eller ej i henhold til britisk lovgivning, så er der er jo ingen tvivl om, at det udgør et indgreb i ytringsfriheden”, siger han.
For under en måned siden blev en 19-årig mand i Storbritannien idømt tre måneders fængsel for at komme med nedladende og seksuelle jokes på Facebook om den fem-årige April Jones, der har været forsvundet siden 1. oktober. Og han er ikke den eneste. Inden for det sidste halve år er flere personer blevet straffet for deres ytringer på sociale medier. En 21-årig mand blev således i marts idømt 56 dages fængsel for racistiske ytringer om en engelsk fodboldspiller. Det har rejst en stor debat i Storbritannien, og nu rejser chefjurist i CEPOS også kritik:
”Vi snakker om en person, der havde ganske få ’followers’ på Twitter,” siger Jacob Mchangama og fortsætter: ”Skal vi virkelig have politiet til at overvåge internettet på den måde?”
Internettet er uhåndterbart
Jacob Mchangama er generelt principiel modstander af det, han kalder ’hate speech-lovgivning’, men understreger desuden:
”Dette her viser jo, hvor uhåndterbart internettet er. Hvis man virkelig vil slå ned på dette her, kræver det altså en meget systematisk overvågning af internettet. Og hvis man skulle slå ned på alt, der bliver sagt på Facebook og Twitter, så er der rigtig mange mennesker, der skal straffes”, siger han.
En blogger på den amerikanske nyhedsside The Economist skrev således i går, at der på Twitter er skrevet ”faggot” – et nedladende ord om homoseksuelle – hele 3,4 millioner gange inden for en periode på under fire måneder.
”Hvis man bliver krænket over noget, som en siger på Twitter eller Facebook, så kan man jo lade være med at følge vedkommende eller ’unfriende’ dem. Det, ville jeg synes, var vejen frem,” siger Jacob Mchangama.
Oluf Jørgensen, der er forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener også, at det er et indgreb i ytringsfriheden men understreger:
”Ytringsfriheden er jo ikke absolut. En af grænserne for ytringsfriheden er følsomme oplysninger om privatlivet, og det er jo det, der er overtrådt her.” Han understreger, at det derfor også kunne ske i Danmark og nævner, at der har været domsfældelser over for personer, der havde lagt nøgenbilleder på internettet af ekskoner og –kærester.
Også Jacob Mchangama mener, at det kunne ske i Danmark, men understreger, at straffen ville være langt mindre:
”I Danmark er der ingen tvivl om, at man aldrig nogensinde ville komme i nærheden af 56 dage for sådan en ytring på Twitter.”
Den 19-årige mand, der blev idømt tre måneders fængsel for sine Facebook ytringer blev dømt under en lov fra 2003, der gør det muligt at give op til seks måneders fængsel for at skrive noget, ”der er stærkt nedladende eller af en uanstændig, sjofel eller truende karakter”. Det britiske parlament er lige nu ved at behandle flere lovforslag, der skal gøre det nemmere at retsforfølge personer, der kommer med krænkende ytringer på internettet.
Læs også: