Dansk forskning viser nu for første gang, hvordan doser af psykedeliske svampe påvirker hjernen. Forskere fra Rigshospitalet studerer nemlig psilocybin, det aktive stof i psykedeliske svampe, der giver hallucinationer, og stoffets effekt på den menneskelige hjerne.
– Det grundlæggende formål med studiet er at undersøge, hvordan psilocybin virker i menneskehjernen. Både hvordan folk har det, og hvad de oplever. Men også især at se, hvad der sker med hjernefunktionen, fortæller Martin Korsbak Madsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet om det danske forskningsprojekt.
Forskerne bag det danske projekt håber på, at psilocybin på sigt kan udvide behandlingspaletten for en række psykiske sygdomme, som for eksempel depression, hvor de eksisterende behandlingstilbud ikke er tilstrækkelige.
Psilocybin har nogle interessante egenskaber. Det ser ud til, at det kan bruges til at behandle depression med og måske også andre psykiske lidelser
Martin Korsbak Madsen
Svampes effekt på hjernen
Forskerholdet fra Rigshospitalet har offentliggjort deres resultater i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Neuropsychopharmacology.
– Psilocybin har nogle interessante egenskaber. Det ser ud til, at det kan bruges til at behandle depression med og måske også andre psykiatriske lidelser. Derfor vil vi gerne have en bedre forståelse af, hvad der sker med hjernen, når man giver den psilocybin, siger Martin Korsbak Madsen.
Han forklarer, at det stof psilocybin, der giver hallucinationer, kan have positiv effekt på flere mentale helbredsproblemer.
– Der er et stort behov for bedre medicin til mange af de forskellige hjernelidelser, fortæller Martin Korsbak Madsen.
Han forklarer også, at det er vigtigt at forstå, hvad der sker neurologisk, mens man er påvirket, hvis målet er at få det godkendt som medicin ude i fremtiden.
Kun 4,3 procent af danskerne, der har prøvet at spise svampe. Kokain er langt mere almindeligt.
Nogle får det dårligt
Man kan ikke tage overdosis og dø af svampene, som man kan med mange andre stoffer. Men i værste tilfælde kan man ende med at komme til skade, fordi man bliver paranoid og derfor ikke handler rationelt.
– Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at folk, der tager svampe, bliver glade. Der er jo også nogle, der blive kede af det og får det dårligt, siger Martin Korsbak Madsen.
Man er nemlig nemt modtagelig overfor indtryk, mens man er påvirket af svampene, der har navne som Majestic Madness og Golden Teacher.
Dog kan man forebygge de dårlige følelser under påvirkningen af psykedeliske svampe, mener Ingeborg, der tager svampe omkring tre gange om året.
– Man er meget sensitiv på psykedeliske svampe. Jeg sørger for ikke at have spist for meget. Jeg mærker efter, om jeg er det rigtig sted psykisk, og jeg slukker for al elektronik. Det kan nemlig forstyrre, fortæller Ingeborg, der ikke ønsker at stå frem under sit rigtige navn.
Læs også: Forening i København fortæller folk hvordan de skal tage stoffer
– Man skal selvfølgelig prøve sig frem med, hvor meget man kan tåle, siger hun.
Gladere generelt
For Ingeborg har psykedeliske svampe ændret noget grundlæggende i psyken og i tilgangen til livet.
– Jeg kan mærke, at min indstilling til verdenen har ændret sig. Det er terapeutisk for mig, jeg er mere taknemlig og mere opmærksom på de små ting. Jeg er også gladere generelt, fortæller Ingeborg, som ikke er urolig for at blive afhængig.
– Det er så intenst, at man ikke kan gøre det særligt ofte, fortæller Ingeborg.
Lægemiddelstyrelsen påpeger, at psykedelisk medicin først bliver lovliggjort i pilleform, når medicinalfirmaer har formået at producere medicin, der har været igennem flere lange testfaser og lever op til de gældende lovmæssige krav. Der er altså et stykke tid til, at du hos lægen kan få recept på svampetrips. Alle former for anvendelser er stadig ulovlige.
Ingeborgs rigtige navn er redaktionen bekendt.
Sådan gjorde vi: Jeg kontaktede forskerne bag projektet på Rigshospitalet og aftalte et interview. Derefter researchede jeg, for at finde en bruger, der ville tale med mig om at spise psykedeliske svampe.