Demente får for meget medicin. Bivirkningen er brækkede hofter og ensomme ældre.

Demensramte borgere i Rudersdal får for meget beroligende medicin, og selvom intentionen er at passe på den ældre og de ansatte måske er god, så er bivirkningerne i form af brækkede knogler værre. Det er der bred enighed om i kommunens Social- og Sundhedsudvalg, og derfor iværksætter de nu en plan, der skal sikre mindre medicin til de demensramte i kommunen.

Næstformanden i Rudersdals DemensNetværk, Bodil Sørensen, kender til problemet med medicinering af demente. Hun har selv oplevet tilfælde, hvor den demente borger kommer til skade.

– Bivirkningerne ved beroligende medicin er blandt andet, at hvis du rejser dig op, så kan du falde og brække dine ben og brække din hofte, siger Bodil Sørensen.

Brugen af medicin er derfor en udfordring i behandlingen af demente, da det kan gå ind og påvirke borgernes helbred og trivsel.

Rudersdal vil afmedicinere demente som led i et landsdækkende initiativ 

I dag er der 1.182 borgere med demens i Rudersdal Kommune, fremgår det af tal fra National Videnscenter for Demens. Men det tal vil stige, eftersom andelen af ældre i kommunen forventes at stige de kommende år, fortæller Randi Mondorf (V), som er formand for Rudersdals Social- og Sundhedsudvalg.

Demensindsatsen skal derfor styrkes frem mod 2023, så livet for kommunens demente borgere kan blive bedre, skriver kommunen i en pressemeddelelse. Indsatsen er en del af Den Nationale Demenshandlingsplan 2025. Handlingsplanen består af flere landsdækkende initiativer, hvor ét af dem er, at brugen af antipsykotisk medicin skal være halveret i 2025.

Demente borgere er voldsomme og dybt ulykkelige

Borgere med demens kæmper med forskellige følelsesmæssige reaktioner. Det kan være vanskeligt for de ansatte, der passer på de ældre at navigere i. Derfor bliver antipsykotisk medicin ofte anvendt, når der opstår situationer, hvor den demente borger er udadreagerende, siger Randi Mondorf (V).

–  Fordi de demente kan være voldsomme, udadreagerende og de kan også være dybt ulykkelige. Det er et felt, som er så svært, hvor man mange steder har valgt at give relative store mængder medicin, siger Randi Mondorf (V).

Så når de demente borgere bliver så dårlige, at de er uforstående over for deres egen situation, bruges antipsykotisk medicin i flere tilfælde til at berolige dem. Men det skal der laves om på nu.

Læs også: Nyt dansk værktøj skal forbedre udredningen af demens

Medicin sløver borgere med demens og påvirker deres livskvalitet

Brugen af medicinen kan nemlig have store påvirkninger for den demente borger, siger forsker Pernille Tanggaard Andersen fra SDU, som bl.a. forsker på demensområdet.

– Det kan betyde, at man bliver endnu mere medicinpåvirket, endnu mere sløv og ikke kan varetage ting i dagligdagen. Så der er helt sikkert et problem, siger Pernille Tanggaard Andersen.

Det er derfor et godt initiativ at bruge mindre medicin til at behandle borgere med demens, mener hun. Næstformanden i demensnetværket er enig og påpeger, at medicinerede ældre også kan glemme basale ting, fordi de bliver sløve af medicinen. Det kan være, at de glemmer at spise og drikke og slet ikke orker at være sammen med andre. På den måde virker medicinen altså forværrende for den demente. Udover at kæmpe med demens, kommer den demente også til at kæmper med at undgå at sulte og at blive ensom.

Personalet på kommunens plejecentre skal uddannes til at gøre dementes liv bedre

Rudersdal Kommune vil ansætte en ekstra demenskoordinator, som blandt andet skal være med til at sikre mindre medicin i hverdagen, og mindre brug af medicin vil gøre en stor forskel i de demente borgeres hverdag. Borgere med demens vil begynde at kunne være mere med i det, som foregår omkring dem, mener Bodil Sørensen fra Rudersdals DemensNetværk.

– Du kan tale med dem, og du kan få nogle gode stunder sammen med dem. Sidde og spille nogle spil eller synge nogle sange, men det er jo rigtigt, at det kræver, at personalet har den rigtige viden, og at der er nok af den, siger hun.

Indsatsen på demensområdet i Rudersdal løber indtil maj 2023.

Sådan gjorde vi: Journalisten fandt pressemeddelelsen på Rudersdals Kommunes hjemmeside. Herefter foretog hun telefoniske interviews med kommunens demenskoordinator Birgitte Steen Grønnebæk, næstformand Bodil Sørensen i DemensNetværk, formand for Social- og Sundhedsudvalget Randi Mondorf og forsker fra SDU Pernille Tanggaard Andersen.

  antipsykotika, demens, medicin, Rudersdal