Den danske trafik er ikke klar til flyvende biler

a2
Her ses Aeromobil. Det bliver den første masseproducerede flyvende bil.
Foto:Aeromobil

Den flyvende bil er snart en realitet, men den danske trafik er langt fra gearet til, at biler indtager luftrummet. Det påpeger Kommunikationschef hos Naviair, Bo Pedersen. Naviair har ansvaret for regler i det danske luftrum, og de påpeger, at den flyvende bil kun vil kunne flyve over havet eller i ubeboede områder.

– Der er faktisk rigtig mange steder, den ikke ville kunne flyve efter reglerne i dag, siger Bo Pedersen.

Udviklerne bag bilen Aeromobil er kommet så langt med deres test, at bilen kan sættes i produktion i en ny og forbedret version  i løbet af 2014.

Aeromobil,  der som bil kan køre op til 160 km/t og som fly kan flyve op til 200 km/t,  blev i begyndelsen af 2014 testet. Disse test gik så godt, at der er forhåbninger om, at den kan produceres inden for et års tid, men Danmark er ifølge Bo Pedersen slet ikke klar til bilerne.

Læs også: Menneskelige fejl er den hyppigste årsag til flystyrt 

 Der findes ingen regulering for flyvende biler

Trafikstyrelsen har på nuværende tidspunkt ingen regulering for flyvende biler. Dette skyldes, at der ikke er modtaget en ansøgning om tilladelse til at flyve i det danske luftrum.

–   Hvis vi modtager en ansøgning fra nogen, så vil vi behandle det. Man kan ikke sige specifikt, hvad der skal til, da vi ikke har modtaget noget endnu, siger Trafikstyrelsen.

Bo Pedersen der generelt er skeptisk over Aeromobil i den nuværende funktion, siger dog, at alt ligger for, at man kan benytte de flyvende biler, hvis man opfylder kravene som skal opstilles.

–  I princippet skulle der ikke være noget galt, hvis altså den kan blive godkendt som flyvemaskine og man ellers har de nødvendige papire til at flyve med det, så må man gerne.

Læs også: Det går skidt for elbilerne

Fakta om Aeromobil¨

  • Topfart=200 km/t
  • Kapacitet = 2 personer
  • Brændseltype = benzin
  • Maks distance pr. tank = 700 km/t

Aeromobil vil ikke kunne flyve i danske byer

Selvom Aeromobil skulle blive produceret og kommer til Danmark i den nærmeste fremtid, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for bilen at flyve mange steder. I byer er der nemlig regler, der umuligør det med den nuværende højde som Aeromobil flyver i, ifølge Bo Pedersen.

–  Du må for eksempel ikke flyve ind over en by hvis du flyver i fx 15 meters højde. Det sådan nogle ting der gør det lidt besværligt.

Der er faktisk rigtig mange steder, den ikke ville kunne flyve efter reglerne i dag                                                                                                                                        Bo Pedersen, Kommunikationsdirektør hos Naviair

Selv hvis Aeromobil ville kunne flyve højere oppe og blive godkendt, ville der stadig være problemer. På Aeromobil’s hjemmeside skriver de, at den kan sætte af og lande i alle lufthavne, men ifølge den danske lov på nuværende tidspunkt og uden særlig tilladelse, ville dette ikke kunne lade sig gøre ifølge Bo Pedersen.

–  Hvis luftfartøjet ellers opfylder reglerne for fly og er godkendt af myndighederne, vil den godt kunne lande i lufthavnene rundt omkring i landet. Men uden tilladelse må den kun flyve i de godkendte VFR-områder, som ligger uden for lufthavnenes flyvezoner, som for alle de store lufthavnes vedkommende er behæftede med en række restriktioner for luftfarten.

Se Aeromobil flyve her: