– Dø, din hund, står der med blokbogstaver på Jonathan Møller Sousas Facebook væg, efter han har udtalt sig om Israel på Tv2 en aften. Af nysgerrighed går han ind på afsenderes profil. Her har han delt et billede af Jonatan Møller Sousa på sin egen væg med ordene:
– Brødre og søstre. I ved, hvad I skal gøre ved en vantro hund som denne.
Jonatan Møller Sousa er jøde og halv israeler og næstformand i den jødiske interesseorganisation Dansk Zionistforbund. Det er ikke første gang, han modtager dødstrusler. Han meldte episoden til politiet, men ønskede ikke at komme under politibeskyttelse.
Men i weekenden d. 15 februar fik dødstruslerne pludselig en anden betydning, da jøden Dan Uzan blev dræbt, mens han stod vagt foran synagogen i Krystalgade. Gerningsmanden havde forinden affyret skud mod Krudttønden på Østerbro, hvor der blev afholdt et debatarrangement om ytringsfrihed. Angrebet rystede hele befolkningen. Men hos det jødiske samfund kom det ikke bag på dem. Det tydeliggjorde derimod en foruroligende tendens.
“Vi ved, vi er et mål”
Det jødiske samfund har de seneste år oplevet en stigning i trusselniveauet.
– Vi ved, at vi er et mål. Terrorangrebet var chokerende men ikke overraskende, lyder det fra den tidligere overrabbiner Bent Lexner, da han er mødt op foran synagogen i dagene efter drabet for at udtrykke sin sorg og støtte til menighedens medlemmer. Som overrabbiner modtager han anmeldelser fra menigheden, når de bliver udsat for overgreb.
– Der har været et stigende antal af anmeldelser fra vores medlemmer inden for de sidste år. Vi får omkring 40 anmeldelser om året. Folk oplever blandt andet, at de bliver råbt efter eller spyttet på, når de går ud fra synagogen på Krystalgade.
Læs også: Vogteren af de københavnske lys
Den tendens har professor ved Aarhus Universitet Peter Nannestad også noteret. Han har forsket i antisemitisme herhjemme, hvor han blandt andet har foretaget en række interviews med indvandrere om deres holdning til jøder.
– Der er meget udbredt negative holdninger mod jøder i Danmark. Især blandt fem indvandregrupper, henholdsvis tyrkere, pakistanere, tidligere Jugoslavere, palæstinensere, og somaliere, fortæller Peter Nannestad. Ifølge ham er det op mod 66 % af personerne i de fem indvandregrupper til sammen, der ikke stoler på jøder.
Hos Rigspolitiet oplyser de, at de enkelte overgreb mod jøder meldes hos den pågældende politikreds, hvorefter anmeldelserne bliver ført videre til PET. Her indgår de i deres samlede opgørelse over hadforbrydelser. PET offentliggør årligt en rapport over omfanget af hadforbrydelser. Den nyeste rapport er fra 2013, her modtog PET i alt 372 anmeldelser om hadforbrydelser.
Disse sager bliver inddelt efter, om overgrebet er sket i forbindelse med racisme, politik, seksualitet eller religiøsitet. Men der bliver ikke differentieret nærmere mellem overgrebene. Det er derfor ikke til at vide, hvor mange af dem, der er et decideret overgreb mod jøder.
– Der er ikke en fast oversigt over antallet af jøder i Danmark, men der estimeres til at leve omkring 6000.
– Heraf er ca. 2700 medlemmer af Det Jødiske Samfund.
– De første jøder kom til landet i 1600-tallet.
– Der har været flere anmeldelser om overgreb på jøder, men der findes ikke et eksakt antal.
– Natten d. 15. Februar blev jøden Dan Uzan dræbt foran synagogen på Krystalgade under et terrorangreb.
“Den danske Gazastribe ligger på Nørrebrogade”
Foran synagogen på Krystalgade har flere tusinder lagt blomster, flag, lys og personlige beskeder til ære for den dræbte Dan Uzan. Blandt andet hænger der en signeret fodboldtrøje på hegnet. På trøjens bryst er sat en jødestjerne med ordene ’Dan the Man’.
Men sådanne religiøse symboler, tør de færreste jøder at bære offentligt. Boaz Fraizer er ortodoks jøde og lever efter sin tros traditioner og vejledning. Men efter flere ubehagelige episoder har han valgt at stoppe med at gå med kalot. Han oplevede, at forbipasserende biler dyttede af ham og rakte ’fuckfinger’ mens de råbte ’Yahood’, som er et skældsord for jøde. Han er blevet antastet i sin egen baggård, når han har båret kalot.
– Det har været meget krænkende og utrygt. Jeg har derfor valgt ikke at vise min tro, fordi jeg ikke har lyst til at være bange, hver gang jeg går uden for min dør, fortæller Boaz Fraizer.
Læs også: Studerende råber op om racisme
For ham er truslerne meget geografisk opdelt.
– Jeg kunne aldrig finde på at gå ned ad Nørrebrogade med kalot. Der er en helt særlig stemning der. Der står palæstinensiske slagord med graffiti på væggene, og man ved, at der er mange muslimer i området, fortæller han.
Han er derimod mindre forbeholden med at synliggøre sin tro i andre bydele som f.eks. Østerbro. For Jonatan Møller Sousa er Nørrebrogade også et fjendtligt territorium, hvor han ikke vil give udtryk for sin sympati med Israel.
– Jeg har flere t-shirts, hvor der står ’Jeg elsker Israel’, dem tør jeg ikke gå med på Nørrebrogade, erkender han.
Mange har berøringsangst over for antisemitismen
Selvom Nørrebrogade sender frygt igennem store dele af den jødiske befolkning, er det de færreste danskere, der ved, at den pulserende og multikulturelle gade opfattes som en krigszone af nogen. Det kommer ikke bag på professor Peter Nannestad:
– Der er rigtig mange, der ikke tror, at antisemitismen findes herhjemme. Siden jøderne blev befriet efter anden verdenskrig har vi haft en berøringsangst over for jødehadet herhjemme. Men den berøringsangst må opløses, slår han fast efter den seneste tids voksende antisemitisme.