»Der er ikke plads til personlige kriser«

– Hvis jeg afleverer en opgave, og jeg ikke får 12, så kunne jeg ligeså godt have dumpet.

Klokken er 17.30 og den 18-årige gymnasieelev Freja kommer susende direkte fra skole og dagens faste træning. Hun retter ryggen, som var hun til eksamen, og begynder sirligt at remse dagens daglige gøremål op. Her er hver time og minut udnyttet til punkt og prikke.

– Hvis jeg vil have alle muligheder åbne, når jeg er færdig på gymnasiet, skal jeg være den bedste. Det nytter ikke, at jeg kun er god til matematik og dansk. Jeg skal også være den, der kan kaste længst med en bold i idræt, forklarer Freja, der går i 3.g. Hun ønsker ikke at stå frem med efternavn.

Jeg brød fuldstændig sammen på gangen. Jeg kunne ikke stoppe med at græde.
Freja, gymnasieelev

Freja er en mønsterelev med klassens højeste gennemsnit. Hun har siden 1.g løbet om kamp med sig selv og tiden. For tre måneder siden løb Freja panden mod en mur. På en og samme tid mistede Freja sin morfar og blev syg, hvilket gjorde det svært at passe skolepligterne.

– Jeg fortalte min lærer, at jeg ikke kom i skole. Jeg brød fuldstændig sammen på gangen. Jeg kunne ikke stoppe med at græde. Jeg måtte indse, at jeg blev nødt til at overtræde en deadline. Dér krakelerede det hele, fortæller Freja.

Freja gik til en studievejleder og kom hurtigt frem til, at det ikke var holdbart, hvor hårdt hun pressede sig selv.

Langt fra den eneste

Freja er et virkeligt billede på en tendens, der tegner sig på de danske ungdomsuddannelser. Omkring 8 ud 10 studievejledere i gymnasiet skønner, at de unge er mere stressede i dag end for fem-ti år siden. Det samme svarer 6 ud af 10 vejledere på erhvervsuddannelserne. Det viser en undersøgelsen, Politiken har lavet i samarbejde med studievejledere på ungdomsuddannelserne.

Hvis jeg vil være den bedste hver gang, er der ikke plads eller tid til nogle personlige kriser
Freja, gymnasieelev

Det er en problematik, der fylder hos studievejlederne, bekræfter formand for Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening UUVF, Lotte Klein.

– Vejlederopgaven har aldrig været af psykologisk karakter, selvom der er nogle snitflader. Derfor er det en stor udfordring for os, at vi sidder med en masse dygtige og kvikke unge mennesker, der har det rigtig svært.

Læs også: Flere studerende søger Mentorstøtte.

Konkurrence og karakterræs

Freja har en drøm om at læse psykologi i København. Det kræver et snit på 11,2. Derfor er der ikke plads til dårlige dage eller tal under 12 på eksamensbeviset.

– Jeg frygtede faget naturgeografi. Jeg ville gå helt ned, hvis det skulle ødelægge mit snit. Så jeg læste bogen igen fra ende til anden. Skrev over 167 siders noter. Jeg fik 10. Og alt i alt var jeg tilfreds. I hvert fald indtil min veninde fik 12, siger hun.

For Freja har gymnasiet forvandlet sig til en lang konkurrence. For hvis hendes gode veninde får en bedre karakter, så føler hun ikke, at hun selv har gjort det godt nok.

Det er jo ikke nok bare at være nørden i klassen. Jeg vil også gerne være en af de populære, der kan snakke med i frikvarteret.
Freja, gymnasieelev

Hos gymnasieelevernes organisation DGS kender man godt til den nye tendens.

– Karaktergennemsnittene for at komme ind på de videregående uddannelser er steget markant. Hvis du starter i 1.g med en drøm om at fortsætte på en bestemt videregående uddannelse, der har et relativt højt snit, så skal du knokle røven ud af bukserne hver dag. Og det ligger et stort pres på gymnasieeleverne, siger formanden for DGS, Phillip Dimsits.

Da Freja startede på gymnasiet i 2011 krævede drømmestudiet Psykologi på Københavns Universitet et karaktergennemsnit på 10,7. Det er på kun to år steget til 11,2.

De stigende adgangskvotienter, der justeres efter ansøgernes karaktergennemsnit, har presset de kommende studerende ud i et karakterræs på gymnasierne, der aldrig er set før, fortæller Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening til Berlingske.

Flere sendes til psykolog

Freja skulle have hjælp til at kontrollere de store forventninger, hun havde til sig selv. Det var noget, der lå uden for studievejlederens bord. Derfor er hun nu startet til psykolog.

– Hvis jeg vil være den bedste hver gang, er der ikke plads eller tid til nogle personlige kriser. Lige nu stresser det mig, at jeg skal finde tid til en psykolog. Det er bare endnu et punkt, der skal presses ind i min tidsplan, siger Freja opgivende.

Her er Freja heller ikke et enestående tilfælde. Ifølge 98 procent af studievejlederne i gymnasiet og 88 procent af vejlederne på erhvervsuddannelserne er eleverne i løbet af de sidste fem-ti år i stigende grad begyndt at gå til psykolog. Det viser undersøgelsen, Politiken har lavet i samarbejde med studievejledere på ungdomsuddannelserne.

Læs også: Studerende står i kø til universitetspræster

Nummer 1 i alt
–  Det er jo ikke nok bare at være nørden i klassen. Jeg vil også gerne være en af de populære, der kan snakke med i frikvarteret. Jeg vil også gerne i fitness hver dag og spise sundt. Det hele hænger sammen. Og hvis jeg ikke klarer alle de her ting, så har jeg fejlet. Det er bare ikke godt nok, forklarer Freja.

Når studerende stiller  høje krav og forventninger til dem selv på alle områder, kan det give vanskeligheder. En virkelighed der rammer mange unge i dag.

– Når man taler med unge, har de stort fokus på at være målrettede og karriereorienterede i alt, hvad de gør. Det er en helt klar tendens, siger Camilla Hutters, der er lektor og souschef på Center for Ungdomsforskning til Politiken.

Lige nu kæmper Freja med at skrue ned for tempoet og håber, at en psykolog kan give hende nogle værktøjer til at komme helskindet gennem gymnasiet.

– Jeg håber, at en psykolog kan lære mig, at jeg ikke behøver at være den bedste i alting. Hvis jeg bliver nummer 2 og nummer 3, så er det også okay.

  Gymnasier, stress, studerende