Det var tidligt om morgenen den 9. april 1940, at Hitlers hær angreb Danmark, til lands, til vands og i luften.
Det kom til sporadiske kampe mellem danske og tyske tropper, før kong Christian d. 10. og regeringen stoppede kampene og kapitulerede. En begivenhed, der ændrede Danmarks historie for altid.
Sådan flager man:
- D. 9. april flager man på halv stang til kl. 12, derfter på hel.
- Alle offentlige myndigheder, som har en flagstang, skal flage.
- Officielle flagdage bliver fastsat af Kkongehuset og Justitsministeriet.
Kilde: Borger.dk
Det er i dag 73 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland under Anden Verdenskrig, og det er grunden til, at mange offentlige institutioner flager på halv i dag.
At mindes de døde
Historiker fra Aarhus Universitet lektor Carsten Bach-Nielsen fortæller, hvorfor det efter hans mening stadig er vigtigt at huske denne dag:
– Vi mindes vor døde, dem som har kæmpet mod en fjendtlig indtrængende magt, de tyske nazister. Man var ikke godt forberedt på krigen, og der døde et antal soldater under kampene med de tyske tropper om morgenen d. 9 april, siger historikeren.
Når vi mindes alvorlige, historiske hændelser som besættelsen, bliver vi vækket fra vores selsvoptagethed. Og det er ikke kun de unge, det handler om. De ældre er også selvoptagede.
Henrik Jensen, historiker
Læs også: Frihedsmuseet markerer ikke længere 9. april
En pause fra navlebeskuelsen
Der er muligvis mange, især unge, som er gået forbi et dannebrogsflag i dag uden at vide, hvilken betydning flaget bærer. Historiker og lektor fra RUC Henrik Jensen, mener netop, at dét er en grund til at holde fast i traditionen.
– Det er nøjagtigt derfor, at det er udpræget vigtigt at mindes besættelsen. Man løfter et øjenbryn, når man ser flaget og husker historien. Det er af stor betydning at have en snor i, hvad der skete tidligere. Nationen var ved at forsvinde, hvis Hitler havde vundet, havde vi måske været en provins i Nordtyskland i dag, siger Henrik Jensen.
Læs også:Unges manglende viden forarger historikere
Derfor mener historikeren, at påmindelsen om de historiske begivenheder også kan give et nyt perspektiv på nutiden og ruske os ud af vores egen lille verden og hverdagsbekymringer.
– Man spejler sig i sig selv. Efter krigen er vi blevet meget mere selvoptagede og navlebeskuende i vores samfund i det hele taget. Derfor er det vigtigt at tænke på, at vi alle er en del af samfundet og afhængige af det. Når vi mindes alvorlige, historiske hændelser som besættelsen, bliver vi vækket fra vores selsvoptagethed. Og det er ikke kun de unge, det handler om. De ældre er også selvoptagede, mener Henrik Jensen.