”Det kan fungere lidt som en isbryder”: I København handler Palæstinadebatten om racisme

Palæstina fylder meget i den Københavnske valgkamp. Tre kandidater mener, det handler om at bekæmpe racisme.

Du har måske set det. Ved siden af, eller lige under, valgplakaterne fra de velkendte Borgen-repræsenterede partier, begynder mindre kendte ansigter at titte frem. Lokallisterne stiller op til kommunalvalget over hele landet, og i København er det især et tema, som optager de mindre lister.

Flere smålister stiller op med mærkesager, der handler om konflikten i Gaza. De kræver et boykot af Israel, anerkendelse af Palæstina som stat, og partiet Frie Grønnes valgplakat, ”Befri København fra zionismen”, er blevet politianmeldt og af flere er blevet kaldt antisemitisk.

Skamløse Demokrater blev blev dannet af bl.a. Troels Chr. Jakobsen (T), som blev suspenderet fra Alternativet efter uoverensstemmelser med dem over den meget omtalte ‘Palæstinas Plads’ på Nørrebro og pladsens medfølgende skilt.

Konflikten i Gaza fylder meget for Skamløse Demokrater, men til kommunalvalget går de især op i at passe på de borgere, som bor i København:

– For mig er det (Gaza, red.) vigtigt på den måde, at herboende palæstinensere er et ret stort mindretal, en ret stor gruppe af borgere i København. Og det her, det betyder selvfølgelig ekstremt meget for dem, siger han og fortsætter.

-Rigtig mange med muslimsk baggrund bliver udskammet i øjeblikket. Det ligger mig på sinde, som politiker i København, at skærme de borgere med muslimsk baggrund, som vi har pænt mange af, for de er medborgere, og det er helt uanstændigt, at man begynder at gå efter dem på den måde. Her er Palæstinakonflikten en del af det.

”De må ikke snakke om det, hvis det er Palæstina”

Kommunistisk Parti har også Palæstina på deres valgprogram. Rune Jørgensen (R), som stiller op til regionsrådet for partiet, ser det også som en mærkesag, at hjælpe de borgere i København, som på forskelige måder bliver påvirket af konflikten i Gaza.

– Voksne mennesker må ikke tale om deres familie i Gaza på deres arbejdsplads, og børn, som ser videoer, må ikke snakke om dem i skolerne eller klubberne. Det har børn brug for, men de må kun snakke om dem, hvis det har noget med Ukraine at gøre, de må ikke, hvis det er Palæstina, udtaler han.

De samme problematikker kæmper partiet Fælles Fremtid for. Fælles Fremtid beskriver sig selv som et parti, der ”først og fremmest er etableret for at give muslimer en stemme i dansk politik”, og de har også Palæstina på deres dagsorden:

-Palæstina er selvfølgelig en del af det, men dér er der mange, som har fælles fodslag. Vi mener at København skal af-investere. Københavns Kommune investerer i besættelse, blandt andet gennem virksomheder, der investerer i de besatte områder, siger Khalid Al-Subaihi (Y), som stiller op for partiet.

Virker som en Isbryder

Og selvom arbejdet med at hjælpe palæstinensiske borgere i København kan virke som en niche mærkesag, mener flere kandidater, at den kan fungere som en ’isbryder’:

-Det er mere sådan, at Palæstinasagen kan være en isbryder for andre ting. Noget af det, der kan følge med, er, at vi f.eks. begynder at tale om Somalia og vores medansvar i dér, siger Troels Chr. Jakobsen (T).

– Der er rigtig mange af de kampe for en bedre verden, som er krystalliseret i Gaza. Derfor er det et rigtig godt udgangspunkt til at kigge på, hvad det er for nogle problemer, hvad det er for nogle strukturer, tilføjer Rune Jørgensen (R).

Eksperter uenige

Partier, som bruger krigen i Gaza kommunalpolitisk, har dog fået kritik for at tale om udenrigspolitik i valgkampen. Det ser Eva Sørensen, professor i Samfundsvidenskab og Erhverv,  dog ikke som et stort problem:

-Du kan se det som et led i den åbne politiske debat, så det ikke kun er de etablerede politiske partier, der sætter dagsordenen, udtaler hun og fortsætter:

-De her små lister kommer, hvis ikke partierne er lydhøre nok, ikke har fingeren stukket dybt nok ned i jorden. Så kommer de, og de kan så sørge for at nogle dagsordner, som ellers ikke var i spil, kommer i spil.

Ifølge Thomas P. Boje, professor emeritus i Samfundsvidenskab og Erhverv, burde man skille de to ting ad. Han understreger, at spørgsmålet om hvordan vi behandler minoriteter og indvandrere er et kommunalt problem, men at det ikke hænger sammen med konflikten i Gaza:

-Hvis man snakker om konflikten, den faktiske konflikt dernede i Gaza, så mener jeg, det er et andet problem, udtaler han til Navisen.

Sådan gjorde vi: Navisen kontaktede flere små lister, som opstiller i Københavns kommune, for interview. Derefter forestillede vi nogle af pointerne for to eksperter.

Læs også: Få indvandrere og efterkommere blandt KV21-kandidater i Glostrup: »Det kan give en følelse af ikke rigtig at høre til«

Leave a Reply

Your email address will not be published.