Foto: morgueFile
Hver gang vi ånder ud, efterlader vi vores helt unikke aftryk i luften. Uanset hvad vi har spist eller drukket, eller om vi har børstet tænder, så er der en række stoffer i vores åndedræt, som ikke ændrer sig markant. Det betyder, at ligesom vi alle sammen har unikke fingeraftryk, så er vores åndedræt også helt vores eget. Det viser en ny undersøgelse, foretaget af tre schweiziske forskere i den videnskabelige journal PLOS ONE.
I undersøgelsen foreslår forskerne, at læger kan bruge patienters åndedræt til at give dem en diagnose, på samme måde som de gør med urinprøver og blodprøver.
– Jeg forstår ikke, hvorfor åndedrættet ikke er vidt brugt i den medicinske videnskab til at stille en diagnose, fortæller undersøgelsens hovedforsker, Renato Zenobi, til BBC News.
Skræddersyet behandling går blandt andet ud på at rammen patients kræftceller, og skåne de raske celler.
Overlæge Jørgen H. Olsen, forskningschef for Center for Kræftforskning
Skræddersyet behandling
Når vi alle har et unikt åndedræt, åbner det muligheden for, at kunne bruge den såkaldte ’skræddersyede behandling’. Når der er en række stoffer i vores åndedræt, som er konstante, men stadigvæk er forskellige fra andre menneskers, er det muligt at se, hvordan forskellig medicin påvirker den enkelte patient.
Om undersøgelsen:
- Foretaget af forskerne Renato Zenobi, Pablo Martinez-Lozano Sinues og Malcolm Kohler.
- Undersøgelsen er udgivet i PLOS ONE, som er en åben videnskabelig journal
- Forskerne indsamlede data fra 11 forsøgspersoner over ni arbejdsdage.
- Stoffer i åndedrættet, som vand og CO2, var ens blandt forsøgspersonerne. Andre var forskellige blandt dem, og forblev konstante mellem prøverne.
- Det tyder på, at åndedrætsprøver, sammen med andre metoder, kan være med til at gøre sundhedsplejen mere individuel.
Overlæge Jørgen H. Olsen, forskningschef for Center for Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse, forklarer om skræddersyet behandling:
– Skræddersyet behandling går blandt andet ud på at ramme en patients kræftceller, og skåne de raske celler. Det sker ved at finde svagheder i den enkelte patients kræftceller, og vælge den bedste medicin på den baggrund.
Han forklarer, at erfaringerne med kemoterapi mod f.eks. brystkræft ikke altid virker på alle patienter. Det er derfor svært for lægerne at vurdere, hvem der vil have gavn af medicinen, og hvem der ikke vil.
LÆS OGSÅ: Stor forskel på ventetid for kræftramte
Påvirkes af mere end gener
Overlæge Kim Brøsen, som er professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet, siger, at skræddersyet behandling ikke er ret udbredt endnu.
– For 11-12 år siden, da man kortlagde menneskets genom (vores gener, red.), var man sikker på at skræddersyet behandling hurtigt ville følge, men det skete desværre ikke.
Kim Brøsen fortæller yderligere, at det skyldes, at der er mange andre ting, som spiller ind på, hvordan medicinen påvirker os, end vores gener. Det kan både være store ting, og små ting, såsom hvor meget kaffe vi drikker i dagligdagen. Specielt de mindre ting kendes sjældent af lægerne, og derfor er det svært at føre en skræddersyet behandling.
Han forklarer, at det kun er få mediciner, der udelukkende bestemmes af generne.
– Et eksempel er HIV og AIDS medicinen Abacavir. For en mindre procentdel vil medicinen føre til markant højere risiko for hjertefejl, og det hænger stort set altid sammen med patientens gener.
LÆS OGSÅ: Så meget kan det koste dig at gå til lægen til sommer
Åndedrættet er ikke nok
Som nævnt foreslår undersøgelsen, at resultaterne kunne bruges til at fremme de skræddersyede behandlinger. Jørgen H. Olsen siger, at de godt kan bruges til det, men er dog uenig med, at resultaterne rent faktisk bør bruges på denne måde.
– Jeg mener ikke, at man bør anvende urinprøver eller åndedrætsprøver til at vurdere, hvilken medicin man skal give patienterne. Man bør hellere bruge sådanne prøver til, at forudse om personen har en sygdom, der endnu ikke er i udbrud, f.eks. en kræftsvulst der ikke viser symptomer endnu, fortæller han.
I forhold til kræftbehandling er det bedste i øjeblikket at tage en prøve direkte fra svulsten, fortæller Jørgen H. Olsen. Ved at se på hvordan den er genetisk sammensat, kan man ud fra erfaring se hvilken type svulst, det drejer sig om.
– Der kan man så muligvis udvikle en erfaring, der viser hvilke subgrupper af svulster der skal have hvilken medicin, fortæller han.