En 33-årig mand, der var tiltalt for røveri på Ros Torv, mødte torsdag op i Retten i Roskilde. Han måtte dog gå hjem uden at have modtaget sin dom, da den forurettede i sagen ikke mødte op.
Den 33-årige mand havde ellers allerede ventet mere end otte måneder på sit retsmøde, siden han blev tiltalt d. 8. marts i år. Men i en tid, hvor de danske domstole oplever lange ventelister, er otte måneders ventetid ikke unormalt.
Uanset om du er forurettet eller tiltalt er det det bedste for retsfølelsen, hvis sagen bliver håndteret til tiden
Merete Eckhart, udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen.
Den 33-årige mand, der var mødt op i retten med sin advokat, aflagde selv sin vidneforklaring som det første. Her gjorde han det klart, at han havde en anden udlægning af sagen, end hvad han var tiltalt for. Men på trods af, at manden tydeligt var frustreret over de anklager, han blev præsenteret for, må han altså vente yderligere på at få sin sag afklaret. Og det kan være skadende for retsfølelsen, siger Merete Eckhart, udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen.
– Uanset, om du er forurettet eller tiltalt, er det bedste for retsfølelsen, at sagen bliver håndteret til tiden, siger hun.
Hun forklarer, hvordan der kræves ekstra administrationsomkostninger, hver gang en sag udskydes.
– Der går meget administrativ tid til at få varslet folk igen og få sendt materiale tid rundt. Det tager også tid for de folk, der skal forberede sig på ny. Det tager bare tid, siger Merete Eckhart.
Læs også: Eksperter: Domsmænd skal klædes bedre på til retssager
Udeblivelser er ikke udelukkende problemet
I en opgørelse fra Domstolsstyrelsen fremgår det, at den gennemsnitlige ventetid i straffesager med domsmænd var på 8,3 måneder i de første seks måneder af 2022. Det er næsten dobbelt så lang tid som i 2016.
På trods af at torsdagens retssag i Retten i Roskilde endte med at blive udskudt på grund af en udeblivelse, er det dog langt fra kun udeblivelser, der presser det danske retsvæsen.
Mikael Sjögren, som er formand for Den Danske Dommerforenings bestyrelse, siger, at der er sket et fald i antallet af udeblivelser igennem de sidste år. Han forklarer blandt andet, at retsvirkningerne ved ikke at møde op i retten er blevet skærpet og, at en øget digitalisering har gjort det nemmere at nå ud til folk.
Mikael Sjögren mener derfor ikke, at de lange ventelister i retsvæsenet kun skyldes udeblivelser.
Sådan har ventetiden udviklet sig gennem årene:
- 2016: 4,3 måneder
- 2017: 4,2 måneder
- 2018: 4,6 måneder
- 2019: 5,3 måneder
- 2020: 5,9 måneder
- 2021: 7,7 måneder
- 2022: 8,3 måneder
Gældende for straffesager med domsmænd.
Kilde: Domstolsstyrelsen
Ventetiderne er fordoblet
Mikael Sjögren forklarer blandt andet ventetiderne med, at domstolene står overfor stadigt mere komplekse sager.
– Der er kommet flere sager til samme antal dommere, og sagernes karakter har ændret sig og er blevet mere komplekse. Hvis en udlænding for eksempel er med i en straffesag, skal man altid tage stilling til udvisning, siger han.
Mikael Sjögren fremhæver også, at spørgsmål om opholdsforbud i bestemte områder og en øget indsats for at fængsle bandemedlemmer har været med til at presse domstolene.
Det handler om ressourcer, og det er et langt og sejt træk, vi skal igennem.
Mikael Sjögren, formand for Den Danske Dommerforenings bestyrelse
Domstolene har brug for flere ressourcer
Mikael Sjögren mener, at ventetiderne ikke forsvinder lige med det første.
– Det handler om ressourcer, og det er et langt og sejt træk, vi skal igennem, siger han.
Mikael Sjögren siger, at det især er manglen på dommere, der er med til at skabe for lange ventetider og, at det er her, man bør fokusere.
En nyligt udgivet rapport udarbejdet for Advokatrådet peger også på, at domstolene har brug for flere ressourcer. Rapporten konkluderer, at hvis ikke domstolenes økonomiske vilkår forbedres, kan man i 2030 forvente behandlingstider på op til tre år.
Rapporten viser også, at der skal ansættes 64 ekstra dommere frem mod 2030, hvis en målsætning om at sænke behandlingstiden med 40 til 50 procent, skal overholdes.
Sådan gjorde vi: Netavisen var mødt op til en retssag i Retten i Roskilde, der endte med at blive udsat. Dette fik NetAvisen til at undersøge, hvor lang tid det tager at komme for retten, og hvilken konsekvens det har.