København: Bøder til forsinket vejarbejde

13836802673eiqj
Københavns Kommune udsteder nu bøder til entreprenører, der er for langsomme med deres arbejde. – Skuffende, siger direktør for Dansk Anlægsentreprenører. Foto:morguefile.com

En god idé. Sådan betegner ejendoms-entreprenørfirmaet Meincke’s Total-Service den bøde ordning, som Københavns Kommune netop har indført for at komme langsom vejarbejde til livs.

– Det giver friere konkurrence. Du kan sagtens gå ud, og underbyde og så ikke overholde frister. Hvis du underbyder, får du jobbet, men du overholder det så ikke,  siger Susan Meincke, ejer af Meincke’s Total-Service i København.

Ordningen kommer efter at Københavns Kommune har fået klager fra bilejernes interesseorganisation FDM, som føler sig generet af de 500 vejarbejdere i trafikken.

Overborgmester Frank Jensen (S) har taget bilejernes klager til sig, og er sammen med Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL) gået til Trafikministeriet for at opfordre til en ændring af loven.

Det er ikke nødvendigvis fordi, entreprenøren ikke laver arbejdet, som han skal. Mange gange er det kommunens egne forhold, der gør at arbejdet, tager længere tid. Niels Nielsen direktør for Dansk Anlægsentreprenører

Læs også: Voxpop: Nørreport-vejarbejde irriterende, men nødvendigt

Lader arbejdet stå stille

– Det er normalt med et arbejde, at hvis ikke du overholder dine tidsfrister, så får du dagbøder, siger Susan Meincke fra Meincke’s Total-Service.

Hun forklarer, at det eneste entreprenører har at gøre godt med, er tidsfristerne inden for terminer. Derfor har de tendens til at tage nye opgaver, selvom de ikke er færdige med de gamle.

– Når du går ud på en opgave, går du ud, og beregner dit tidsforbrug, og så beregner du dit materialeforbrug. Det er tidsforbruget, du kan fifle med. Hvis du så ikke overholder de der terminer, så går du ud, og tager noget andet arbejde, når du ikke er på den opgave, som du så får penge for.

Derfor mener hun, at det er en god idé med bøder. Hos Danske Anlægsentreprenører ærger man sig over forløbet. De har holdt møder med kommunen, og fandt frem til, at de skulle lave et fast samarbejdsorgan. Kommunen, som klagede over entreprenørernes ufærdige arbejde med vejene, tog initiativ til at finde nogle løsninger, hvilket der ikke er blevet fundet.

– Det er skuffende, siger Niels Nielsen, direktør for Danske Anlægsentreprenører.

Føler sig trådt på

Niels Nielsen forklarer, at når entreprenører udskyder tidsfristen, kan det være pga. mange forskellige ting, og at det ikke er entreprenørens skyld altid.

– Når entreprenører skal overholde tidsfrister, kan der være mange forskellige årsager til, at arbejdet tager længere tid, siger Niels Nielsen, direktør for Danske Anlægsentreprenører og fortsætter: Det er ikke nødvendigvis fordi, entreprenøren ikke laver arbejdet, som han skal. Mange gange er det kommunens egne forhold, der gør at arbejdet, tager længere tid.

Flere gange har Dansk Anlægsentreprenører taget kontakt og rykket på Københavns Kommune, der skulle finde en fælles løsning, men Københavns Kommune har i stedet sigtet efter bøder til entreprenørerne.

– Vi blev enige om, at det ikke bare var et spørgsmål om at kigge på entreprenørerne, det var noget, som alle parter skulle bidrage med, siger direktør Niels Nielsen.