Ringe infrastruktur forhindrer integration

Flygtninge, der bliver boligplaceret langt ude på landet, bliver forhindret i at integere sig, når transportmulighederne ikke er gode nok. Det mener antropolog og Ph. d. Birgitte Romme Larsen, der har skrevet afhandling om flygtninges integration i små lokalsamfund. Hun bakkes op af journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl, der har arbejdet med flygtningeområdet i mange år. 

 »Mange flygtninge vil meget gerne blive boende og integreres i lokalsamfundene. De tager opgaven meget alvorligt. De vil gerne lære at tale sproget, deltage aktivt i nærområdet og sende deres børn til håndbold, men det hele bliver meget besværligt, hvis der ikke går nogen busser om aftenen efter kl 20,«  siger Ph. d. Birgitte Romme Larsen. 

Kommunekvoter trumfer personlige hensyn 

Når man som flygtning får asyl, bliver man boligplaceret i en kommune. Det vil sige, at man ikke må flytte fra den kommune i tre år. Det er Udlændingeservice der bestemmer, hvor en flygtning må bo, efter at hun/han har fået asyl. Kommunerne har kvoter for, hvor mange flygtninge, de kan modtage, og det skal Udlændingeservice tage højde for. De skal derfor både tage hensyn til den geografiske spredning af flygtninge og til den enkelte flygtnings personlige forhold. 

Men det sker alt for sjældent, at hensynet til flygtningen vejer tungest. Det mener Malene Fenger-Grøndahl. Hun er journalist og forfatter til bøgerne ‘Flygtningenes Danmarkshistorie’ og ‘I Danmark er jeg født’, som er en bog om unge etniske minoriteter, der er mønsterbrydere.

 »Mit indtryk, af den måde man har lavet boligplacering på i mange år, er, at man tager for lidt hensyn til  flygtningens behov. Hvis man skal rejse langt, for at finde nogen, man kan dele sprog eller religion med, så bliver det et urealistisk projekt for mange. Der mangler en forståelse for flygtninges behov,«  siger Malene Fenger-Grøndahl. 

Kommunerne kan selv bestemme, hvor de placerer folk. Der er ikke nogen lovgivning, der forhindrer, at flygtningene bliver placeret langt ude på landet. Det eneste krav er, at det skal være et lovligt og tidsubegrænset lejemål. 

Spredningen skal være mere flexibel

Boligplacering behøver ikke at være en dårlig idé, men den fungerer ikke optimalt, mener Ph. d. Birgitte Romme Larsen.

 »Spredning som udgangspunkt er måske en udmærket idé, men ikke helt i den form, den har nu. Dels fordi spredningen er alt for lidt fleksibel i forhold til, hvor du bliver placeret og dels, fordi den ikke er fuldt til dørs i forhold til, hvad der i praksis kan lade sig gøre i dagligdagen,«  siger Birgitte Romme Larsen.

Hun mener ikke, at boligplaceringen har en ønskede effekt, hvis folk er nødt til at flytte igen af logistiske grunde, selvom de socialt måtte være faldet godt til i deres lokalområde.  

 »Hvis man allerede forskelsbehandler og tvinger folk til at bo et bestemt sted, så kan man lige så godt følge det til dørs. Man kunne på den ene eller anden måde sørge for, at de har adgang til en form for transport, dér hvor den offentlige transport ikke er tilstrækkeligt udbygget, og måske hjælp til et kørekort,«  pointerer hun. 

Læs mere på netavisen: Unge flygtninge lever i isolation

Læse mere på b.dk: Flygtninge styrer uden om Danmark