Foto: morguefiles
En halv million danskere lider af migræne. Det er imidlertid kun 20 procent af dem, der er i behandling. Det kan skyldes, at mange ikke bryder sig om at tale om deres sygdom, mener Lars Bendtsen.
Han er doctor i medicin samt overlæge og forsker på Dansk Hovedpinecenter, der er tilknyttet Glostrup Hospital. Her ser lægerne hvert år 1500 migrænepatienter.
Lars Bendtsen vurderer, at cirka 500 af de 1500 patienter har svært ved at tale med andre om sygdommen.
– Selv nogle af dem, vi ser, der har allermest ondt, har ikke rigtig snakket med deres ægtefæller og venner om det. De siger tit, at de hellere vil skjule det, dels for ikke at fremstå svage, og dels fordi der er mange, der tror, at migræne er noget pjat.
Læs også: Jeg har været ensom med min migræne
Han understreger, at migræne er en biologisk forårsaget sygdom og altså ikke hysteri. Han peger samtidig på, at den forfejlede opfattelse af sygdommen kan skyldes, at det forveksles med hovedpine, som er meget almindeligt.
– Forskellen er jo, at migrænepatienter ikke kan fungere under deres anfald. De må melde sig syge – måske jævnligt. Men kollegerne og arbejdsgiveren kan ikke se det, når migrænen er overstået, og de kommer tilbage på arbejde, for så har de ingen symptomer.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er migræneanfald skyld i omkring 750.000 tabte arbejdsdage i Danmark hvert år.
Lægerne må gøre mere
Lars Bendtsen peger på, at flere af de praktiserende læger kan blive bedre til at gennemføre et grundigt forløb med deres migrænepatienter:
– Det afhænger meget af, om lægen interesserer sig for det eller ej. De har tusind andre sygdomme, de også skal interessere sig for, så det er ikke sikkert, at de har tid til at sætte sig ordentligt ind i det.
Han siger, at mange vil kunne hjælpes med tabuet, hvis de går til deres praktiserende læge og får hjælp til, hvordan de skal tackle migrænen – både med afslapning og medicin.
Lars Gehlert Johansen er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, der repræsenterer praktiserende læger. Han afviser, at mange praktiserende læger ikke ved nok om migræne.
Læs også: Håb for migræneramte danskere
– Som læge drøfter man hovedpinesygdomme indgående med patienten. De kommer mange gange med det, og man tager mange samtaler om, hvad der kan gøres. Det er klart, at der er en variation mellem lægerne, fordi mennesker er forskellige. Men det betyder ikke, at lægerne er forskellige i deres tilgang. Vi kommer alle sammen med den samme uddannelse, siger han.
Han fortæller, at der er masser af mulighed for, at praktiserende læger kan efteruddanne sig, hvis de ikke føler, at de kan vejlede nok om migræne.
Migræne bør prioriteres
Hanne Johannsen, der er formand for Hovedpinesagen, Danmarks patientforening for patienter med hovedpine og ansigtssmerter, kender imidlertid også til problemet med lægernes manglende viden om migræne.
– De praktiserende læger kan være meget bedre til at rådgive. Når de giver recept på en type migrænemedicin, skal de være bedre til at sige, at folk skal komme igen, hvis det ikke virker. Ellers kan man ikke få prøvet noget andet og måske finde det rigtige, siger hun.
Læs også: Når det psykiske bliver fysisk
Hun fortæller, at hendes egen praktiserende læge ikke har læst anbefalingerne om migræne fra Dansk Hovedpinecenter:
– Han siger, at han har så meget, han skal læse, at han slet ikke kan nå igennem det hele. Der tror jeg, at de prioriterer det, de vurderer, er vigtigst.
Hanne Johannsen håber, at lægerne vil begynde at sætte migræne højere i den prioritering, så flere bliver trygge ved sygdommen.