Ny kræft-opdagelse giver håb til kvinder

Foto: MorgueFile
Foto: MorgueFile

Forskere har måske fundet nøglen til at afsløre kvinder, der er i risikogruppen for æggestokkræft på et tidligere tidspunkt end hvad der er muligt nu.

En ny international undersøgelse, der er foretaget i samarbejde med Rigshospitalet viser, at ændringer i et gen kan være årsag til, at kvinder udvikler æggestokkræft.

Undersøgelsen viser, at æggestokkræft kan opstå på baggrund af endometriose, som er en hyppig underlivssygdom, som op mod 40 % kvinder lider af.

Læs også: Mælk kan fremme frygtet kræftform

FAKTABOKS: Æggestokkræft
– Ca. 600 kvinder rammes årligt af æggestokkræft.
– Kvinder rammes ofte ved 40-års alderen, men den største hyppighed ses ved 65-års alderen.
– Symptomer der kan være tegn på æggestokkræft er blandt andet opspilet mave, forstoppelse, træthed og en uforklarlig vægtstigning.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Claus Høgdall, der er professor og overlæge på Rigshospitalets Gynækologiske Klinik, og deltager i projektet, forklarer, at de i undersøgelsen har fundet frem til, at endometrioseforandringer kan have den nyfundne genændring i sig. Og den nye viden kan i fremtiden sikre bedre muligheder for behandling.

– Det kan føre til udvikling af nye diagnostiske test, med henblik på at finde æggestokkræft tidligere, og forhåbentlig udvikle nye behandlinger, siger Claus Høgdall.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse rammes ca. 600 danske kvinder af æggestokkræft på årsbasis. Kræfttypen er forholdsvis sjælden for kvinder, der er under 40, men risikoen for at blive ramt af sygdommen stiger med alderen. Kræftens Bekæmpelse betegner æggestokkraft som den mest dødelige gynækologiske sygdom og i Skandinavien findes de højeste forekomster af kræfttypen.

Men der er håb forude for de danske kvinder.

Godt nyt til endometriosepatienter

Og særligt de mange endometriosepatienter vil have gavn af den nye viden.

FAKTABOKS: Endometriose er en slimhinde, der befinder sig på et forkert sted. Ved menstruation afstødes en slimhinde, der består af blod og celler, men hos nogle kvinder kan blod og slimhinderester løbe ud i bughulen via æggeledere, frem for at løbe ud i skeden. Hvis dette sker og cellerne ikke er gået til grunde, når den næste cyklus starter, kan de finde på at sætte sig fast i bughulen. Cyklussen foregår på samme måde som ved en normal menstruation, men blødningen foregår i bughulen. Kilde professor Claus Høgdall.

– Det giver mulighed for, at man kan teste endometriosepatienter og så se, om de har den genetiske ændring. Hvis de så har den, skal de følges tæt igennem livet, med de muligheder vi nu har for at teste og så enten forebygge ved at operere æggestokke, æggeledere og væv væk på et tidspunkt, hvor de har fået børn eller følge dem og så finde canceren på et tidligt tidspunkt, før den når at sprede sig, siger Claus Høgdall.

Claus Høgdall og Rigshospitalet arbejder videre på endnu et projekt, så kvinder så vidt muligt kan undgå et ubehageligt sygdomsforløb.

– En af de muligheder som vi arbejder på nu, er, at vi vil se, om vi kan finde den ændring helt tilbage i endometriosevævet, og så se om vi kan stille diagnosen, forklarer Claus Høgdall, om den analyse der nu skal udvikles, så kvinder der er i risikogruppen for æggestokkræft, kan findes tidligere og følges.