Der er mange årsager til, at folk ændrer adfærd. Derfor kan det være svært at dokumentere, at det netop er en kampagne fra Sundhedsstyrelsen, der får folk til at droppe smøgerne. Det forklarer professor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC, Bente Halkier, på baggrund af Sundhedsstyrelsen udmelding om, at deres kampagner ændrer adfærd.
Læs også: Ingen kampagner for flere donorer- eller hvad?
– Forandring af folks vaner kommer rigtig mange steder fra, så det med at sige, det er kampagnen, der har en dokumenteret effekt, det er vanskeligt, siger Bente Halkier.
Hun forklarer, at det er svært at dokumentere, hvad der får folk til at ændre deres adfærd.
– Generelt er der ret stor enighed i forskningsverdenen om, at det er svært at måle effekten af kampagner, siger professor på RUC Bente Halkier
Sundhedsstyrelsen dokumenterer adfærdsændring
Alligevel viser Sundhedsstyrelsens nye rapport udarbejdet af analysefirmaet Advice A/S, at deres kampagner flytter danskernes rygeadfærd
– Rapporten slår fast, at kampagner også kan få folk til at handle og ændre adfærd, skriver Sundhedsstyrelsen.
Læs også: Rygekampagner overser de ressourcesvage
Sundhedsstyrelsen har stillet indikatorer op for, hvornår deres rygestopkampagne er succesfuld. Antallet af rådgivningssamtaler hos STOPLINIEN er steget med 400 procent i 2009 efter Sundhedsstyrelsens rygestopkampagne. Stigningen ses som et væsentligt resultat, der viser, at man med forebyggelseskampagner kan ændre adfærd.
– En stigning i antal henvendelser til en hjælpetelefon, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at det er kampagnen, der virker. Fra forskningsverdenens side, vil man stille spørgsmålstegn til, om det virkelig er kampagnen, der gør det, siger Bente Halkier.
Kampagner sætter emner på dagsordenen
Man kan i stedet dokumentere, at sundhedskampagner sætter vigtige emner på dagsordenen, mener Bente Halkier.
– Kampagner er i stedet gode til at holde fast i en dagsorden. Folk snakkede ikke om miljøhensyn for 20 år siden, nu SKAL man næsten forholde sig til det, det er blevet mere normalt, siger hun.
At få italesat sundshedsproblematikker er en del af kampagnernes formål:
– Formålet med informationskampagnerne er blandt andet at sætte sundhedsemner på dagsordenen, give befolkningen et informeret grundlag til at træffe beslutninger på om deres sundhedsadfærd samt at give handlingsanvisninger og hjælp, for eksempel til hjælp til rygestop, skriver Sundhedsstyrelsen.
Læs også: Ekspert: Sundhedskampagner kan ramme forbi de usunde
For at ændre folks adfærd, bør man overveje, om det er mere effektivt at lave lovændringer, forklarer Bente Halkier.
– Med forandringer på sundhedsområdet, er det meget bedre at lave nogle lovændringer og lave om på nogle strukturer, siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har efterfølgende skrevet et opdateret spørgsmål & svar notat, om deres rammeaftale om evaluering af kampagner. Læs det her.