På Herlev Gymnasium og HF er der grund til jubel. Her opnår eleverne et karaktergennemsnit, der er 0,5 point højere, end man umiddelbart kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske kår herunder deres forældres indkomst, forældres uddannelsesniveau og etniske baggrund mv. Det viser en ny opgørelse, som CEPOS har lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik.
Opgørelsen er rangeret ud fra gymnasiernes undervisningseffekt, som måler, hvor meget højere eller lavere et karaktergennemsnit eleverne på et givent gymnasium får, i forhold til elever med samme baggrunde andre steder i landet. Tallene fra undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor gode landets gymnasier er til at øge deres elevers karaktergennemsnit. Ud af Danmarks 375 gymnasiale uddannelser indtager Herlev Gymnasium og HF en flot andenplads i statistikken, og det vækker stor begejstring hos vicerektor Mads Strarup.
-Vi er sindssyg stolte. Det er ikke fordi den statistik i sig selv bekræfter vores succes, fordi vi grundlæggende har en tro på, at det virker, hvad vi gør. Det kan vi også kan mærke i hverdagen, men det er dejligt at få ministeriers tal for, at det er noget, der batter, fortæller han.
LÆS OGSÅ: 16-årige Konrad frygter for sine karakterer: ”Jeg synes, det er svært at have hjemmeundervisning”
Fakta om undervisningseffekten
Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske gymnasiale uddannelser.
Nogle skoler formår at løfte eleverne op en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.
Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig er det gymnasium i landet med den højeste undervisningseffekt på 0,7. I den anden ende af skalaen er TietgenSkolen (ELM), som har en undervisningseffekt på -0,5
Kilde: CEPOS
Nærhed og godt kendskab til eleverne er afgørende
Hos Mads Strarup hersker der ingen tvivl om, hvorfor Herlev Gymnasium stryger til tops i statistikken. Han peger på, at et godt kendskab til eleverne udgør fundamentet for at udvikle dem fagligt, personligt og socialt.
– Vi kærer os om eleverne, vi har gode relationer til dem, og det betyder noget, når man træder ind i det faglige rum, som et undervisningslokale er. Vi er meget tæt på eleverne, og kender deres potentialer og også deres svagheder, og det er forudsætningen for, at vi kan løfte, den type elever vi har, udtaler han.
På Herlev Gymnasium vil lærere og ledelse i fremtiden fortsætte med at rykke tæt på eleverne.
-Det her er en bekræftelse af, at vi har slået ind på den rigtige kurs, men også at vi kommer til at gøre det endnu mere intensivt de kommende år, siger vicerektor Mads Strarup.
Forsker er påpasselig
Selvom der på Herlev Gymnasium lyder klapsalver over skolens evne til at løfte elevernes faglighed, så påpeger lektor i pædagogik og forsker i uddannelseskvalitet Jan Thorhauge Frederiksen, at man skal være varsom med at tilskrive for stor betydning til undersøgelsens resultater. Jan Thorhauge Frederiksen peger på, at vigtige nuancer og faktorer kan gå tabt, når man opgør uddannelseskvalitet ud fra karaktergennemsnit.
–Den beregning man laver, når man undersøger gymnasiernes løfteevne har så mange følsomme forudsætninger, siger han og fortsætter.
– Hvis en elev klarer sig godt i idræt, men klarer sig dårligt i matematik, bliver det usynligt, at det er det, som er sket. At bruge analysen til at sige noget om gymnasiernes pædagogik, det mener jeg ikke, der er belæg for.
LÆS OGSÅ: »Jeg tænker hele tiden over mine karakterer«
Uddannelseskvalitet er mere end gode karakterer
Ifølge Jan Thorhauge Frederiksen er det også væsentligt at holde sig for øje at dét at gå i gymnasiet og klare sig godt handler om meget andet end at score høje karakterer.
-En undersøgelse som den gør, at den ser på karaktergennemsnittet som udtryk for, hvor godt man klarer sig. Der er tale om en forestilling om læring, hvor alt hvad der kan læres og alle kvaliteter ved at gå i gymnasiet i sidste ende bliver synlige i karakter. Ingen siger, at formålet med gymnasiet er, at man skal have et så højt karaktergennemsnit som muligt.
Sådan gjorde vi: Journalisten faldt over CEPOS-analysen og bed mærke i, at Herlev Gymnasium ligger i toppen af statistikken. Dernæst foretog journalisten et interview med vicerektor på Herlev Gymnasium og HF Mads Strarup. Slutteligt kontaktede journalisten Jan Thorhauge Frederiksen, som er lektor i pædagogik og forsker i uddannelseskvalitet, og lavede et interview.