Forskellen i karaktergennemsnittet mellem etsprogede og tosprogede elever er fortsat høj i Hillerød Kommune trods målrettede initiativer. Det konstateres i slutevalueringen af temaet Læring og Uddannelse i integrationshandleplanen 2020 – 2023.
I 2019 lå forskellen på 2,0 i karaktergennemsnit mellem etsprogede og tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve i Hillerød Kommune. Det var en højere forskel end på landsplan samme år, og det ville kommunen ændre på. I 2023 er forskellen ikke blevet mindre, men konkrete tal for, hvor stor forskellen er nu, er ikke kommet ud.
Der er en stor sammenhæng mellem dårlige karakterer i folkeskolens afgangseksamen og lav beskæftigelse i det senere arbejdsliv. Det viser en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Derfor er det vigtigt for formanden i Børn, Familie og Ungeudvalget, Lars Elbrandt (SF), at fortsætte arbejdet og komme i mål.
Hvad var Hillerød Kommunes integrationshandleplan 2020-2023?
– Formål: Reducere forskelle i skole, uddannelse og arbejdsmarked mellem borgere med indvandrer- eller flygtningebaggrund og etniske danskere.
– Temaer:
1. Læring og Uddannelse: Fokus på børn og unge, der ikke er etnisk danske.
2. Social og Beskæftigelse: Fokus på voksne flygtninge, familiesammenførte, indvandrere og efterkommere.
3. Kultur og Fællesskaber: Fokus på kultur, idræt, fritid, frivillighed og fællesskaber.
– Resultater: Slutevalueringen viste mange positive resultater, men også områder hvor der stadig er udfordringer.
– Vi har ikke i handling forstået alvoren som politikere og fundet ressourcerne til det, siger han.
Manglende penge har konsekvenser for effekten af indsatserne og lærernes mulighed for give god undervisning ifølge formanden for Hillerød Lærerkreds, Zacharias Jensen.
– Det påvirker selvfølgelig både elevernes mulighed for læring og lærernes arbejdsmiljø, siger han.
Men på samme tid er der de seneste år kommet flere tosprogede elever til Hillerød Kommune, som påvirker budgettet og derfor også aktiviteterne. Hvad løsningen så bliver, skal nu undersøges af forvaltningen og Børn, Familie og Ungeudvalget
Derudover kan der være andre essentielle faktorer, der spiller ind, som kan have betydning for karaktergabet mellem etsprogede og tosprogede elever ifølge lektor og lingvist Ander Højen.
Karaktergennemsnittet har stor betydning
Både hos drenge og piger er der en tydelig sammenhæng mellem karakterniveau ved folkeskolens afgangsprøve og deres tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet, ifølge en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Over en tredjedel af pigerne med de laveste karakterer ender med at forlade arbejdsstyrken, mens drenge med lavere karakterer i højere grad ender som ledige.
Ifølge formanden for Børn, Familie og Ungeudvalget, Lars Elbrandt (SF), er det afgørende, at Hillerød Kommune gør noget ved de lavere karakterer hos tosprogede, så alle børn og unge har gode fremtidsmuligheder.
– Jeg ser det ikke som en integrationsopgave længere. Alle elever, uanset hvad, skal have mulighed for en god uddannelse, siger han
Læs også: Gymnasieelever stresser over karakterræs og CV-rytteri
– Man kan se i internationale og danske undersøgelser, at mange tosprogede klarer sig fint. Men at det kan tyde på, at det sidste stykke af gabet ikke kun har at gøre med sprog, men måske nogle andre socioøkonomiske og kulturelle faktorer, som influerer på både sprog og karakter, siger lektor og lingvist Anders Højen.
Gør kommunen nok?
Skolerne gav udtryk for der ikke var nok penge til at løfte opgaven. Men Lars Elbrandt tør ikke love, at der kan blive sat flere ressourcer af til at løse problemet i fremtiden.
Det bekymrer formanden for Hillerød Lærerkreds, Zacharias Jensen, der ikke tror, at udfordringerne kan løses uden. Han argumenterer for, at det vil kræve mere tid til forberedelse af undervisningen og uddannelses- eller kursusforløb.
– Hvis man ikke får en tolærerordning eller lignende, så kræver det bare, at der bliver lagt flere opgaver på den enkelte lærer, og det bliver som regel kun en mere presset arbejdsdag, siger han.
Som det også er nævnt i slutevalueringen, påpeger Lars Elbrandt, at antallet af tosprogede elever i Hillerød Kommune er steget fra 10 procent til 17 procent i 2023 ifølge handleplanens slutevalueringen. Det har konsekvenser for ressourcerne.
– Den finansiering, vi får bliver reguleret i forhold til antal elever og ikke antal tosprogede elever, så kommunen har fået færre penge til at løse opgaven per tosproget elev, siger Lars Elbrandt.
Det ikke politisk besluttet, hvad løsningen og de konkrete mål skal være, udover at det overordnet mål er at få mindsket karakterforskellen.
– Vi har bedt forvaltningen om nye forslag til at nå målet. Efter sommerferien forventer jeg, at vi politisk kan se på forvaltningens forslag. Hvis det kræver flere penge, må vi tage det til budgetforhandlingerne. Så må vi se på det tidspunkt, hvad vi kan enes om og vedtager, siger Lars Elbrandt.
Men ønsker man at komme problemet til livs nu, er det for sent efter sommerferien ifølge Zacharias Jensen
– Nogle gange, når de kommer med de tiltag midt i et skoleår, så bliver det sjældent i det år, at man kan gøre noget. Det hænger sammen med, at det er i foråret skolerne og lederne planlægger ud fra den økonomi, som de kan se, at de har, siger han.
Andre faktorer kan være afgørende
Mange tosprogede elever klarer sig stort set som etsprogede elever i slutningen af skoletiden i takt med, at de bliver bedre til dansk. Det siger lektor og lingvist Anders Højen, der har haft tosprogethed som vigtigt fokus i sin forskning.
– Man kan se i internationale og danske undersøgelser, at mange tosprogede klarer sig fint. Men at det kan tyde på, at det sidste stykke af gabet ikke kun har at gøre med sprog, men måske nogle andre socioøkonomiske og kulturelle faktorer, som influerer på både sprog og karakter, siger han.
Tosprogede elever med oprindelse i Mellemøsten klarer sig generelt dårligere end tosprogede elever fra vestlige lande, som USA, Frankrig og Tyskland.
– Der er mange faktorer i spil. Hvor ressourcestærk er familien, om de kommer hertil med flygtningetraumer fra hjemlandet, eller om de har en vis modvilje mod det danske samfund, siger han.
Derfor er det også vigtigt at kigge på befolkningssammensætningen, for at vurdere den faktiske effekt af kommunens initiativer på at reducerer karakterkløften, siger Anders Højen.
– Det kan godt være, at deres indsats har haft effekt, uden at afstanden er mindsket, fordi det kan være, at der i årene er kommet flere tosprogede fra nogle baggrunde som generelt set klarer sig dårligere, siger han.
Læs også: »Jeg tænker hele tiden over mine karakterer«
Sådan gjorde vi: Journalisten læste slutevalueringen af integrationshandleplanen i Hillerød Kommune og undersøgte statistikker. Alle kilder er kontaktet telefonisk.