I Hørsholm Kommune vil man sætte fart på udbyggelsen af fjernvarmenettet, der er netværket af rør, som leverer fjernvarmen til kommunens husstande. Det gør man som et led i kommunens strategi ‘Grøn Varme’ for at udfase de fossile brændstoffer, men grunden til, at man nu sætter fart på denne proces, er den nuværende energikrise.
– Der er blevet trykket på speederen, efter vi er endt i den nuværende energikrise, hvor vi i hvert fald til dels er afhængige af Putins gas. Det er et klimainitiativ, der er blevet meget relevant af økonomiske og energisikkerhedspolitiske hensyn, siger Marcus Guldager (S), formand for Klima- og Miljøudvalget i Hørsholm Kommune.
Fjernvarmenettet er ikke nok
Udbygningen af fjernvarmenettet har også sine skeptikere. Jesper Sperling (V), medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune, mener ikke projektet tager højde for, at det kræver mere energi at producere denne type varme:
– Udfordringen er, at varmekapaciteten på Usserødværket (Norfors), som leverer varmen, stort set er opbrugt. Du kan sagtens lave nogle rør i jorden, men det kommer der ikke mere varme af. Fjernvarmenettet er jo kun transporten af energi. Fjernvarme er udmærket, men det er ikke rigtig svaret på problemet, for hvor skal energien komme fra?
Spørger man Brian Vad Mathiesen, Ph.d. og Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er det altid en god ide at udbygge fjernvarmenettet. Også selvom det i starten må leveres fra fossile brændstoffer:
– Selvfølgelig skal man have en anden produktionskapacitet. Rørene opfinder ikke varmen selv. Fjernvarme er infrastruktur, ligesom en el-ledning er. Men det er en sikker investering at lave et fjernvarmeområde i bymæssig bebyggelse som Hørsholm. Skulle det være nødvendigt at bruge overskudsvarme fra fossile brændsler i en overgangsperiode, er det også okay.
Er fjernvarme Danmarks månelanding?
Ifølge Energistyrelsen får 64 pct. af danske boliger deres varme fra fjernvarme. Energistyrelsen siger også, at det er den mest miljøvenlige opvarmningsform, og kommer fra følgende kilder:
- Som overskud fra elproduktionen (I produktionen af el udvikles der store mængder varme)
- Solvarmeanlæg
- Afbrænding af affald
- Afbrænding af biobrændsler
- Afbrænding af gas (særligt mindre varmeværker til lokale områder)
Kilde: Energistyrelsen
Marcus Guldager (S) sammenligner udbygningen af fjernvarme i Danmark med månelandingen for at understrege, hvor ambitiøs deres målsætning er:
– Hvis vi skal have resten af Danmark med på fjernvarme, er det en af de største infrastrukturinvesteringer i Danmarkshistorien. At få grøn fjernvarme hurtigt ud til de fleste danskere svarer lidt til månelandingen. Så det er ambitiøst at få det ud til den tid.
Men det med, at fjernvarme kan sammenlignes med månelandingen, er Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet ikke helt med på:
– Historisk er der 10.000 flere boliger hvert år, der er kommet på fjernvarme. Det har været en gradvis udvikling. Nu skal vi så gøre noget meget hurtigere, end vi plejer at gøre. Men det er ikke sådan, at vi plejer at rejse til månen. Det er ganske velkendt, hvordan man gør det. Udfordringen er, at vi gerne vil gøre det hurtigt.
Læs også: Politiker på Stevns anerkender mangel på oplysning om mulighed for varmehjælp til borgerne
Alle får ikke fjernvarme
Marcus Guldager (S) gør meget ud af ikke at love ‘guld og grønne skove.’ Selvom de første tilkobles i 2023, kommer projektet mindst til at køre helt frem til 2030. Derudover er det ikke alle borgerne i kommunen, der får tilbuddet:
– De første, der forventer at blive tilkoblet fjernvarmenettet, forventes at være i slutningen af 2023. Og så kommer der til at gå op til hvert fald 2030. Hertil kommer det også, at der er nogle, der bor så langt væk fra fjernvarmenettet, at udgiften til at lægge rør ud er for stor. Og de vil selvfølgelig skulle søge alternativer – herunder eksempelvis varmepumper.
Sådan gjorde vi: Ideen til artiklen kommer fra en pressemeddelelse på Hørsholm Kommunes hjemmeside. Marcus Guldager, Jesper Sperling og Brian Vad Mathiesen blev alle interviewet over telefon. Journalisten havde derefter en dialog med Marcus Guldager og Jesper Sperling over mail og sms.