Rundt omkring i Høje Taastrup Kommune opblomstrer nye privatopførte lejligheder og danner nye områder, som skal forene og sammenflette de små lokalsamfund i blandt andet Hedehusene.
Samtidigt har Høje Taastrup lovpligt til at rive billige almene boliger ned på grund af regeringens såkaldte parallelsamfundspakker.
Emil Viskum, der er kandidat for Enhedslisten, kritiserer byrådet for, at man kun gør plads til de ressourcestærke borgere i fremtidens Høje Taastrup.
– Når borgmesteren siger, at han går til valg på at bygge byen stærkere, så betyder det underliggende, at de vil bygge større boliger og rive de mindste ned. Jo flere dyre boliger vi bygger i Høje Taastrup, jo mere vil der kun være plads til én type borger, siger Emil Viskum.
Han fortæller, at stort set alle de lokalplaner, man vedtager i Høje Taastrup Kommune, sikrer, at der ikke bliver bygget små og billige lejligheder.
Bydemografi og udvikling
- Høje Taastrup er den kommune på Vestegnen med den laveste procentdel almene boliger – i alt 29 % af den samlede boligmasse
- 13 % af kommunens borgere bor i store almene boligområder – Charlotteager, Gadehavegaard og Taastrupgaard – der de seneste år er hoppet af og på den såkaldte ghettoliste
- Opbygningen af området Nærheden er et af Danmarks største byudviklingsprojekter. Ifølge kommunens byggeprognose vil der blive opført ca. 1800 boliger inden 2030.
Kilde: Trap Danmark, KAB
Turan Akbulut, der er kandidat for Det Konservative Folkeparti, afviser, at man baserer Høje Taastrups byudvikling på den stærke borger, men han erkender, at kommunen skal have penge i kassen for at imødekomme den velfærd, borgerne har krav på.
– Med byudviklingen er vi nødt til at bygge os stærkere. Vi vil ikke udelukkende tiltrække ressourcestærke borgere, men det er heller ikke en hemmelighed, at vi er en kommune, der er mere socialt belastet end andre, siger Turan Akbulut.
Læs også: Ghettoplanen rammer de svageste beboere hårdest: »Min tryghed er taget fra mig«
Martin Frandsen, lektor i Plan, By og Proces på Roskilde Universitet, siger, at når en kommune nedlægger almene boliger og erstatter dem med store privatboliger, så risikerer man at skubbe politibetjenten, sygeplejersken, skolelæreren og pædagogen ud af byen.
– Der kan være en problematik i, at når man har en prisudvikling på det private boligmarked, så har de almindelige velfærdsprofessionelle ikke råd til at bo i kommunen. Det ser man også generelt i hovedstadsregionen. På et lokalt niveau er det ikke tilfredsstillende, siger Martin Frandsen, der også tidligere har forsket i udsatte byområder.
Alle skal have et hjem
Regeringens udspil om at forebygge parallelsamfund kræver, at Høje Taastrup Kommune skal stramme udlejningsreglerne i de såkaldte forebyggelsesområder.
Regeringens nye udspil fra marts 2021 skal forebygge parallelsamfund i Danmark.Udspillet omfatter, at beboere i almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund overstiger 30 %, skal leve op til specifikke krav vedrørende uddannelse, beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet.Kilde: Indenrigs– og Boligministeriet
Man har som følge af regeringens tidligere ghettopakker allerede nedlagt 107 boliger i Taastrupgaard, uden beboernes samtykke, og man kan forvente en nedrivning af 260 boliger i Gadehavegaard inden 2030.
Et bredt spektrum af politikere, som stiller op til kommunalvalget i Høje Taastrup Kommune, kan blive enige om, at det er kommunens ansvar, at alle har et hjem.
Men Esat Sentürk, kandidat for De Radikale, påpeger, at det er en dyr affære.
– Vi bruger næsten en halv milliard på at løse opgaven. Det er en opgave, vi er blevet påduttet af regeringen. Vi bør bygge flere almene boliger, men det er for dyrt. De boliger, vi river ned, var billigere end dem, vi bygger nu. Det går ud over de mest udsatte, siger Esat Sentürk.
Sådan gjorde vi: Journalisten fik idéen under en voxpop i Høje Taastrups gader, hvor hun mødte nogle beboere fra de socialt udsatte områder. Bagefter tog hun til et vælgermøde i Charlottekvarteret, hvor hun fik kontakt til diverse kommunalpolitikere. Alle kilder blev interviewet telefonisk.