»Er det her Red Light District?«

Foto: Rose Maria Værnet
Club 34 i Istedgade, også kendt som Københavns Red Light District.

Istedgade 34. Den postkasserøde betontrappe fra fortovet flygter ind under et falmet væg-til-væg-tæppe, der rødmende lader sig reflektere i kælderens spejlbeklædte loft.

Hylder og skabe bugner af dvd’er, dildoer, undertøj, analkugler, fleshlights, strap-ons, glidecreme, plyshåndjern, analstave og oppustelige lolitadukker indpakket i støvet plastik.

Ved kassen betaler en ældre herre 60 kroner kontant. Om en times tid vil hans kinder nok blusse i lyserøde nuancer, men for nu går de runde, tyndstellede briller i ét med hans gulliggrå ansigtshud.

Det afpillede bentøj stikker ubehjælpsomt ud af et par lyse cowboyshorts, mens han vakler ind i SexBio3.

Vi kan ikke konkurrere på prisen. Folk kommer herind og ser på tingene, men går så hjem og køber på nettet
Brian Christensen, Daglig leder af Club34

Brian Christensen står rankt bag den røde disk. Øjenbrynene har han hævet i et servicerende smil, som var det sko eller isenkram, han havde på hylderne.

Han har arbejdet som daglig leder af sexbutikken og pornobiografen Club34 i et helt myndigt menneskes alder, 18 år, og har set bedre tider for stedet.

Butikkerne lukker på stribe

Lidt mere end en kilometer strækker Istedgade sig fra stiknarkomanerne ved Hovedbanegården til de stilbevidste småbørnsforældre på Enghave Plads.

Da Club34 åbnede for mere end 30 år siden efter pornoens frigivelse i 1969, lå de erotiske forretninger, pornobiografer og sexbarer i skuldertæt forlængelse af hinanden. I dag er her færre af slagsen.

– De lukker på stribe, fortæller Brian Christensen hovedrystende.

– Vi kan ikke konkurrere på prisen. Folk kommer herind og ser på tingene, men går så hjem og køber på nettet.

Han misser med øjnene mod den dagslyse gade.

– Danmarks ældste pornobiograf, lige her nede ad vejen, måtte også lukke for to år siden.

Pornobiografen Non Stop Bio, også kendt som Cinerotic, blev lukket af Københavns Kommune og politiet i marts 2011 på grund af skimmelsvamp.

På det tidspunkt havde blandt andre Fagbladet 3F allerede fire år forinden afsløret, at pornobiografen lejede kabiner ud til afrikanske sexslaver og deres kunder.

Nogle gange kommer stamkunderne og viser mig noget, de har fundet på nettet, og jeg kan næsten ikke tåle at se det. Det er for outreret
Brian Christensen, Daglig leder af Club34

Club34 er endnu ikke lukningen nær.

– Engang levede vi på biograferne og dvd’erne. Nu er det baren ovenpå, som får det til at køre rundt, nikker Brian Christensen hen mod trappen til første sal.

På diskens front fortæller det hvide A4-ark med Times New Roman-fonten, at en adgang til herlighederne koster bare 60 kroner. Fire åbne sexbiografer og en topløs bar, hvor frække fadøl er til at betale.

Nettet er for outreret

En penispumpe indpakket i en stor plastikcylinder bliver sat på plads ved siden af et lille billedrørsfjernsyn, der viser en pornofilm uden lyd.

– Før i tiden kom kunderne i biograferne for at se de outrerede film, som de ikke kunne få på vhs, forklarer Brian Christensen.

Nu kan kunderne selv skaffe det på nettet – og gør det også.

Han småretter på dvd’erne langs disken. ”Nicole Masters Whips Ass” hedder en af filmene. På coveret stikker en kvinde en gul toiletbørste ned i halsen på en langhåret mand, som knæler i g-streng.

– Nogle gange kommer stamkunderne og viser mig noget, de har fundet på nettet, og jeg kan næsten ikke tåle at se det. Det er for outreret, ryster Brian på hovedet.

En kunde skridter lydløst gennem butikken og forsvinder ind i SexBio1. Da han åbner døren suger mørket fra biografen butikkens røde belysning til sig, og det blålige skær fra pornofilmen derinde knitrer i takt med kvindestøn.

Undskyld, hvor er Red Light District?

Stamgæsterne hos Club34 tæller en del pensionerede mænd, men også håndværkere, som kommer i deres frokostpause. Brian Christensen klukker:

– Og så nordmændene. De er jo altid glade.

I sommermånederne kommer turisterne ofte ned og spørger Brian Christensen om vej til Red Light District.

– Og så må jeg jo sige: Jamen, I er midt i det, gestikulerer han.

– Så bliver de noget skuffede.

Brian Christensen åbner kasseapparatet for en thailandsk bartender med høje kindben og hårde træk, som tripper ned ad trappen i stiletter.

– Det er jo København! Det er her, det hele startede, prøver han hæst.

– Der er ikke meget tilbage af det.