Færinge flytter fra Færøerne, men ikke fra hinanden

Sproget og måden at være sammen på knytter udenlandsfæringe sammen  Foto: MorgueFile/Mariann Sofiasdóttir
Sproget og måden at være sammen på binder udenlandsfæringe sammen
Foto: MorgueFile/Mariann Sofiasdóttir

Færinge rejser godt nok i stigende grad fra Færøerne, men de rejser ikke langt fra det færøske fællesskab.

Rundt omkring i Danmark samler de sig i foreninger med forskellige aktiviteter som roning, strikkeklubber og kor eller i foreninger hvor man mødes om at spise færøsk mad og tale færøsk.

Når man bor i udlandet, kan man blive mere opmærksom på, hvad man kommer af
Lars Jensen, lektor i Kultur og sprogmødestudier

I København mødes mange i Det Færøske Hus, Føroyahúsið, på Vesterbrogade i København.

Færøske foreninger i Danmark

Føringafelagið- i Ålborg
– Esbjerg
– Frederikshavn
– Odense
– Horsens
– Lolland og Falster

Derud over finders forskellige foreninger indenfor idræt og kor ol.

Det Færøske Hus i København har tilknyttet 15 forskellige foreninger

Kilde: Det Færøske Hus

Hans Petur í Brekkunum, daglig leder i Føroyahúsið, siger, at det er ligesom blandt så mange andre kulturer, hvis man er væk hjemmefra, så har mange et behov for at tale deres modersmål og følge med i hvad der sker derhjemme.

Identitet og barndom

Hans Petur í Brekkunum siger, at det at mødes med andre færinge har noget at gøre med identiteten og den måde, man er sammen på. Det betyder ikke nødvendigvis, at man går og længes hele tiden, siger han.

Helt grundlæggende så er det, der er blevet lagt i en som barn noget, der aldrig forsvinder, siger han. Det sammen siger Heine Davidsen, lærer, civilingeniør og færing, som har været bosiddende i Danmark siden 1975, og er kommet i Det Færøske Hus lige siden.

Han udtrykker det at mødes med andre færinge som en trang til at finde sammen med nogen, der har haft den sammen barndom, som en selv. En trang som bor i en, hvis man er flyttet fra barndommens trygge gade, siger han.

Læs også: De glemte indvandrere

Den sociale forskel

Lektor ved Institut for Kultur og Sprogmødestudier, Lars Jensen, fortæller, at når en gruppe mennesker bor et andet sted end i deres hjemland, kan man tale om diaspora. Det, der er særligt omkring diaspora begrebet, er, at det præcis forholder sig til folks behov for at forstå, ikke bare hvor de er, men også hvor de kommer fra, siger han.

Hans Petur í Brekkunum mener, at den færøske kultur er anderledes end den danske. – Man tror udefra, at der ikke er forskel imellem danskere og færinge, men det er der altså. En kolossal forskel, siger han.

– For eksempel er der stor forskel på den måde, man er social på. Danskere synger ikke ret meget til festlige sammenkomster, og færinge kan ikke lade være, siger han. Det handler også om at have den samme referenceramme, siger Heine Davidsen.

– Der er en indforståethed, mener han.

Det er klassisk, at små samfund giver en anden form for identitetsfølelse end større samfund, siger Jens Larsen. Man kan jo næsten tale om, at man genkender folk på gaden. Den form for intimitet kan jo ikke lade sig gøre i en by som København, siger han.