Fredag aften klokken 21.10 blev en 65-årig kvinde ringet op af en falsk bankmand, der forsøgte at få lænset hendes bankkonto for 164.000 kroner.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der en time senere modtog en anmeldelse fra den ældre kvinde.
Den 65-årige kvinde reagerede hurtigt og nåede at ringe til banken, inden pengene blev trukket, men ikke alle er så hurtige og heldige.
Det fortæller Charlotte Thornquist, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi. Ifølge hende er bedrageri som det aktuelle eksempel et udbredt problem blandt især ældre i hele landet.
– Det er noget, vi ser en markant stigning af, og det er noget, der er i udvikling. Man kan se i første kvartal i år, at der har været rigtig mange af de her anmeldelser, fortæller hun.
Antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet er på blot ti år steget fra ca. 13.000 til ca. 70.000, viser en analyse fra FSR – danske revisorer fra 2021.
Ikke alle er lige så heldige
Så sent som i januar havde en falsk bankmand held med at svindle en 77-årig kvinde i Køge for 30.000 kroner.
Gerningsmanden præsenterede sig selv som ansat i et pengeinstitut, der havde bemærket noget mistænkeligt ved en større pengetransaktion fra den ældre kvindes bankkonto, skriver Midt og Vestsjællands politi i døgnrapporten den 27. januar.
Læs også: 80.000 danske kroner. Så meget blev Mona svindlet for.
Politiet: Vi kender ikke de tekniske detaljer
Da den 65-årige kvinde blev ringet op af en falsk bankmand, der angiveligt skulle hedde Claus Strand, blev hun oplyst, at der var blevet overført et mistænkeligt beløb fra kvindens og hendes mands konto.
– Bankmanden påstår, at der er blevet lavet en overførsel på 12.000 kroner fra kvindes og hendes mand konto, og de kunne risikere flere overførelser, fortæller Charlotte Thornquist.
Bankmanden spurgte kvinden ind til, om det var hende, der havde overført pengene fra sin konto, hvorefter hun påpegede, at hun ikke havde overført beløbet. Ifølge bankmanden lå der nemlig flere overførelser og ventede, som han kunne hjælpe dem med at få annulleret, hvis hun godkendte den besked, der ville tikke ind på hendes telefon.
Kvinden vidste dog ikke, at de penge, der skulle overføres til en sikker konto, i stedet blev overført til gerningsmandens konto.
Det er dog svært for politiet at afkode, hvilke tekniske detaljer, der ligger bag, men Charlotte Thornquist påpeger samtidig, at alt tyder på, at godkendelsesprocessen via sms’erne giver gerningsmændene adgang til de personfølsomme oplysninger.
– Vi ved ikke, hvad den tekniske del præcis er. Men vi kan se, at de gennem sms’erne får adgang til hendes cpr-nummer, kontooplysninger og nem-id, oplyser hun.
Læs også: Svindel med flybilletter: Læs hvordan du undgår at blive snydt
Ældre Sagen opfordrer til forsigtighed
I Ældre Sagen er man opmærksomme på problemet med svindel af ældre, og man opfordrer til, at ældre borgere agerer med forsigtighed på nettet.
– I Ældre Sagen gør vi, hvad vi kan, for at udbrede kendskab til sikkerhed på nettet og opfordrer til forsigtighed og omtanke. Blandt andet har vi aeldresagen.dk, hvor vi udbreder kendskab til sikkerhed på nettet, lyder det i et skriftligt svar fra Ældre Sagen.
– Desuden har flere af vores lokalafdelinger fra tid til anden arrangementer om, hvordan man beskytter sig selv på nettet, ligesom vores it-frivillige hjælper med at advare mod digital svindel, lyder det fra Ældre Sagen.
Hvis du mistænker økonomisk svindel
3 gode råd: Sådan undgår du at blive et muldyr
- Hold dine bankoplysninger for dig selv
- Stol på din mavefornemmelse, hvis du mistænker, at der er noget galt
- Sig nej til fremmede, som beder om nemme tjenester eventuel mod betaling
Kilde: Politi.dk
Har man den mindste mistanke om, at man er blevet udsat for svindel, er det vigtigt at man kontakter sin bank eller politiet.
– På tlf. 114 sidder vi klar til at rådgive jer eller tage imod anmeldelser om mistænkelige opkald, lyder det i Midt- og Vestsjællands døgnrapport fra den 4. april.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen kom fra et uddrag af Midt- og Vestsjællands døgnrapport den 4. april. Journalisten tog derefter kontakt til politiet, hvor det lykkedes journalisten at foretage interview med en kommunikationsmedarbejder. Derefter kontaktede journalisten Ældre Sagen i et forsøg på at få et telefonisk interview. Det var dog kun muligt at få et skriftligt svar fra dem.