I tirsdags blev der igen advaret mod falske mails. Denne gang ligner de til forveksling den mail, som SKAT har sendt ud i forbindelse med åbningen af årsopgørelsen. Hvis du hopper i fælden, skal du skynde dig at kontakte din bank.
– Det er typisk kortoplysningerne, som de kriminelle er interesseret i, siger Stephan Ghisler-Solvang, der er pressechef i Nordea.
– Hvis man opdager, at man har givet oplysninger til nogle forkerte, så skal man kontakte os så hurtigt som muligt. Enten ringe til os via vores telefonbank eller på anden måde kontakte sin bankrådgiver, fortæller han.
Læs også: Skat advarer: Ekstremt vellignende snyde-mail i omløb
Tabet bliver dækket
Banken hjælper med at undersøge, hvad der er sket, og om der er nogen, der har udnyttet ens oplysninger.
– Har man lidt et tab, så er reglerne sådan, at så dækker vi det faktisk, oplyser Stephan Ghisler-Solvang.
Lovgivningen beskytter bankernes privatkunder mod kortmisbrug. Så det er ikke et eventuelt pengetab, man skal være nervøs for, hvis man hopper i fælden. Stephan Ghisler-Solvang kan fortælle, at de fleste af Nordeas kunder er opmærksomme på, at der er svindelmails i omløb. Det sker dog, at folk henvender sig til banken i forbindelse med de såkaldte phishing-mails.
Vigtigt at overholde fristen
Det er dog meget vigtigt, at man får kontaktet sin bank, lige så snart man har opdaget, at der er noget galt.
– Tommelfingerreglen er, at hvis du reagerer indenfor 14 dage, så er det rettidigt, siger Jesper Goul, der er juridisk konsulent hos Finansrådet.
Du skal ikke være nervøs, hvis du ikke har opdaget misbruget med det samme.
– En ting er, hvis du for eksempel er ude at rejse, så får du måske ikke tjekket din saldo, og hvad der sker på din netbank. Der kan gå et stykke tid, inden du opdager det, og der har du altså 13 måneder. Men når du så opdager det, så skal du reagere snarest muligt, siger Jesper Goul.
Bankerne har altså to frister. Fra trækket er sket, må der gå 13 måneder, før man kontakter banken. Men fra det tidspunkt man opdager trækket, skal man reagere med det samme. Altså har man 13 måneder til at opdage trækket, men kun cirka 14 dage til at reagere.
De kriminelle er blevet klogere
Det er efterhånden svært at gennemskue, om mailen er fra SKAT eller fra en svindler.
– De tager en original, ægte mail fra SKAT og tager indholdet fra den og flytter det over i deres falske, som de så sender ud til borgerne. Det betyder, at du ikke kan se forskel, fortæller Shehzad Ahmad, der er chef for DK-CERT, som varsler om akutte trusler mod it-sikkerheden på internettet.
Dermed ligner alt i den falske mail næsten fuldstændig en rigtig mail. Grammatikken, grafikken og endda den lille advarsel i bunden, der fortæller, at man skal passe på falske mails.
– Den eneste forskel er, at der ligger en henvisning i mailen, der peger på en hjemmeside, der så er sat op med det formål at franarre brugeren følsomme oplysninger, siger Shehzad Ahmad.
Læs også: Syv ting på nettet du ikke må klikke på
Kære Kreditkortholder
Man skal altså holde skarpt øje med, at man ikke bliver sendt videre til en falsk hjemmeside. Førhen kunne man holde øje med om mailen kom fra en mærkelig mail-adresse og eksempelvis ikke skat.dk. På den måde kunne man vide, at der var noget galt. Men på det område er de kriminelle også blevet klogere.
– Det man så skal kigge på er mailens indhold, og om der står noget, der er personligt i mailen. Hvis ikke, så er det jo nok bare sådan en standardmail, siger Shehzad Ahmad.
Hvis der står ”Kære Bruger” eller ”Kære Kreditkortholder” i stedet for ens navn, så er det nok en falsk mail.
Der findes ikke et tal på, hvor mange personer der er hoppet i fælden, fordi folk eksempelvis kan spærre deres kort uden at opgive årsagen.