Bor du i Hillerød og har svært ved at finde en bolig, der er til at betale? Så er du ikke den eneste. Ifølge Boligselskabet Nordsjælland står lige nu over 11.600 personer på venteliste til deres ca. 1300 almene boliger, og tallet er stadigt stigende.
Derfor var målet klart, da Hillerød Byråd i 2021 indgik en fælles målsætning: almene boliger skal udgøre hver femte bolig i Hillerød. Men nye tal fra Landsbyggefondens Huslejeregister viser, at andelen fortsat ligger på 17 procent – akkurat som i 2021.
Og ifølge boligselskaber og byrådsmedlemmer skyldes stilstanden én central årsag.
Hvad er almene boliger?
Almene boliger administreres af almene boligorganisationer og er tilgængelige for alle. De drives non-profit og er underlagt særlige regler, der sikrer boliger af god kvalitet til en reguleret, rimelig husleje.
Beboerne har indflydelse gennem beboerdemokrati og kan bestemme, hvad huslejen bruges på – f.eks. renovering eller fællesfaciliteter som legeplads og motionsanlæg.
I Danmark bor ca. 967.500 personer i almene boliger, svarende til ca. 16 procent af befolkningen. I Hillerød udgør almene boliger 17 procent boligmassen, mod 27 procent i Helsingør og 29 procent i Køge.
Kilde: BL – Danmarks Almene Boliger https://bl.dk/viden-kartotek/hvad-er-en-almen-bolig/
Kommunens udbudsmodel bremser byggeriet
I Hillerød sælger kommunen sine byggegrunde til højeste bud, og det er der en simpel grund til.
– Vi har altid taget det bud, der gav mest i kommunekassen, forklarer byrådsmedlem Janne Lunding Olsen (F).
Hun erkender, at det skaber en ”urimelig konkurrence”, fordi almene boligprojekter er bundet af en fast maksimumpris. Det skal holde huslejen nede, men betyder samtidig, at boligselskaberne presses fra begge sider: De skal byde højt for at få grunden – og samtidig holde et stramt budget. Dermed bliver de almene boligbyggerier ramt af forsinkelser eller nedlukning.
– Der har været rigtig fine projekter, der aldrig blev til noget, fordi omkostningerne ved at bygge er stukket fuldstændig af, siger hun.
Det mærker man hos Boligselskabet Nordsjælland.
Skævinge-projekt kollapsede
Sidste år måtte de opgive planerne om et stort projekt med 163 almene boliger i Skævinge. Materialepriserne steg voldsomt, og lovgivningen forhindrede dem i at udvide budgettet, fordi de allerede havde budt højt for grunden.
– Det er jo ikke fordi, vi ikke vil, men vi må bare ikke overskride rammebeløbet. Kommunen fastholder en politik, hvor vi skal i udbud mod hinanden, og samtidig har et maksimumbeløb vi må bygge for, siger Lena Andersen, formand for Boligselskabet Nordsjælland.
Hun peger på, at den økonomiske krise har skudt prisen på materialer og arbejdskraft i vejret, hvilket skaber behov for et opgør med den gamle model.
”Vi har ikke tilpasset os den nye virkelighed”
I kommunen erkender flere byrådsmedlemmer, at man ikke er fulgt tiden.
– Vi har ikke været gode nok til at kigge ind i den nye virkelighed. Vi har i for høj grad accepteret udbudsregler og en administrativ praksis, fra dengang verden så anderledes ud, siger Morten Bille (V).
Janne Lunding Olsen (F) medgiver, at udbudsmodellen aldrig er blevet grundigt diskuteret.
– Jeg tror egentlig ikke, at vi har haft en fælles drøftelse af måden, vi har gjort det på. Det er blevet praksis, og så har man fastholdt, at ”sådan gør vi”, siger hun og tilføjer: Boligselskaberne har selv sagt, at hvis man havde haft faste priser, så havde de ikke skulle konkurrere og dermed lave bud der var urealistiske, når prisen på materialer så steg.
Læs også: Unge venter i uvished på akut bolig
Løsning på vej
Selvom kommunens udbudsmodel får kritik, er den ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, ikke unormal. Han peger dog på en række muligheder, kommunen kunne have udnyttet, for at sikre de almene boliger.
– I Wien har man udbudt sine grunde med en række betingelser knyttet til, herunder miljømæssig- og social bæredygtighed.
Samme løsning efterspørger Boligselskabet Nordsjælland.
– Det er helt fair, at vi skal konkurrere. Men man kunne jo sætte en fast pris på jorden og så lade boligselskaberne konkurrere på idé og arkitektur i stedet, siger Lena Andersen.
Også i KAB, Danmarks største administrationsorganisation for almene boliger, hilser man løsningen velkommen.
– Det ville være rart, hvis der var loft over grundprisen, men at boligselskaberne konkurrerer på projektindhold, siger byggechef Meik Bille Keller.
Fremtiden
Hillerød Byråd hælder også til den model. Med SF i spidsen, har man derfor aftalt fremover at vægte andre parametre end prisen, når en grund udbydes fremadrettet. Det fremgår af kommunens budgetaftale for 2026-2029. Og Janne Lunding Olsen (F) fastholder stadig målet om 20 procent almene boliger i 2030.
– Vi kan ikke være andet bekendt, siger hun.
Sådan gjorde vi: Journalisten undersøgte dokumenter, der viste at andelen af almene boliger ikke havde rykket sig siden man fastsatte en målsætning om en stigning i 2021. Herefter interviewede journalisten to byrådspolitikere fra SF og V for at forstå nuancerne, herefter foretog journalisten interviews med boligselskaberne Boligselskabet Nordsjælland og KAB for at forstå den anden side af sagen, og tog materialet med til ekspert Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter for at forstå nuancerne. Herefter foretog journalisten opfølgende interviews med nogle af de implicerede parter for at stille nye, mere dybdegående, spørgsmål.