Foto: Mikkel Blichmann Faartoft
Der bliver skrevet historie, når menighedsrådsmedlemmer og præster i Lolland-Falster Stift fra den 25. april skal vælge ny biskop. Hidtil har bispevalget været foretaget ved brevafstemning, men denne gang skal det foretages elektronisk via NemID, hvilket er første gang i den danske folkekirke. Det skriver Folkekirken.dk.
At man forsøger sig med den digitale løsning, skyldes hovedsageligt et ønske om at effektivisere selve valgprocessen.
– Det giver god mening at digitalisere for at spare ressourcer. Samtidig er postgangen meget uregelmæssig. Hvis vi skal nå det med brev, er vi tvunget til at bruge de dyre forsendelser, siger Carsten Kruse, stiftskontorchef i Lolland-Falster Stift, til Folkekirken.dk.
Læs også: Vi har ikke lært at forsvare os ordentligt i cyberspace
Han pointerer samtidig, at det digitale valg sikrer imod ugyldige stemmer, da man i det elektroniske valgsystem ikke kan afgive ugyldige stemmer.
Udfordringer ved digitale valg
Det er dog ikke helt problemfrit at foretage digitale valg. Carsten Schürmann, lektor ved IT-Universitetet i København, har forsket i digitale valg og ser flere udfordringer i at foretage demokratiske valg over internettet. Særligt spørgsmålet om sikkerhed er centralt for ham.
– Der er sikkerhedsmæssige udfordringer. Især lige nu med alle de cyberangreb, der har været mod det amerikanske valg. Det er nemt at bygge et system, der optæller stemmerne, men det er meget svært at bygge et system, som er sikkert til alle tider, og som ikke kan manipuleres af hackere, siger Carsten Schürmann.
Et valg skal behandles med respekt
Carsten Schürmann, Lektor ved IT-Universitetet i København
Ud over risikoen for hacking peger han på udfordringen ved at lave et system, hvor afstemningen er anonym, og hvor der ikke er tvivl om valgresultatets rigtighed.
– Det er svært at lave et internetvalg, hvor man kan være sikker på, at valgresultatet er korrekt, og hvor man samtidig har stemmehemmelighed. Selv om computeren kan være rigtig god til at tælle, er den folkelige kontrol nærmest ikke eksisterende, siger Carsten Schürmann og understreger, at stemmehemmeligheden kan være svær at bevare, hvis systemet eller computeren er ramt af hacking eller virus.
Læs også: Præst: Folk skal nok komme tilbage til kirken
Selvom han ikke ser de store trusler mod det aktuelle bispevalg, finder han det vigtigt, at man tager sikkerheden seriøst.
– Man kan godt sige, at folkekirkens valg er mindre valg, og at der derfor er mindre risiko for, at hackere vil kaste sig over det. Men det er stadig et rigtigt valg, og dette valg afgør jo, hvem der skal være biskop. Så derfor er det for mig lige så vigtigt at have en troværdig valgproces ved folkekirkevalg som ved et folketingsvalg. Et valg skal behandles med respekt, siger Carsten Schürmann.
Tryghed forud for bispevalget
I Lolland-Falsters Stift er man dog ikke nervøse forud for valget. Her er der tillid til valgsystemet, og her frygter man ikke at blive udsat for hackerangreb.
– I forhold til det med at blive hacket, tror jeg ikke, at risikoen er særligt stor. Der er nok ikke den store udenlandske interesse. Det kan man næsten ikke forestille sig, siger Carsten Kruse og understreger, at man har haft fokus på sikkerheden.
Når det kommer til stemmehemmelighed og sikring af et korrekt valgresultat, føler Carsten Kruse sig også godt forberedt. Systemet er nemlig krypteret, og lige inden valgafgørelsen bliver stemme og NemID adskilt, så man ikke kan se, hvem der har stemt på hvem. Herudover er systemet opbygget på en måde, så der kræves flere forskellige koder for at få adgang til resultatet.
– Det bliver tilrettelagt, så man ikke kan tilgå systemet alene. Det kan it-kontoret og leverandøren heller ikke. Det kræver, at både it-kontoret, en valgtilforordnet og valgbestyrelsen er til stedet. Vi tilgår valgsystemet to gange per valgrunde, og der vil hele denne kreds være til stede, siger Carsten Kruse og slår fast, at det ikke vil være muligt for nogen at gå ind og smugkigge eller ændre resultatet.
Læs også: Ungdomskirker oplever stigende interesse
Valget består af to runder, hvorefter Kirkeministeriet underrettes om resultatet. Den 1. september vil den nye biskop blive udnævnt, mens selve bispevielsen finder sted den 10. september i Maribo Domkirke.
– Jeg er slet ikke bekymret for det, siger Carsten Kruse, der håber på et vellykket valg med en høj valgdeltagelse.