Det er ikke Nørrebro, man umiddelbart tænker på, som hun står der med sort kjole, opsat rødt hår og klikkende hæle på Christiansborgs sildebensparket under guldindfattede lamper. Her har den 26-årige Rosa Lund siden sidste folketingvalg haft kontor som børne-, undervisnings- og familieordfører for Enhedslisten. Men bydelen, hvor hun er født og opvokset, er med i hendes hjerte, når hun har sin daglige gang i det danske folkestyre.
En Nørrebrosk retfærdighedssans
Rosa Lund har altid boet på Nørrebro. Undtagelsen var et halvt år i Nordvest, kun to kilometer væk, før hun flyttede tilbage. Den københavnske bydel har i høj grad været med til at forme hendes politiske holdninger.
– For mig handler det om, at der ikke er nogen, der skal behandles uretfærdigt. Der er enormt stor ulighed, og det er i den grad på Nørrebro, man har mærket, hvordan mennesker som Pia Kjærsgaard og Søren Espersen har fået lov at bestemme i det her land, siger hun og henviser til Dansk Folkepartis tidligere formand og nuværende næstformand.
Da Rosa Lund som barn havde skolekammerater med hjem, var de fascinerede af, at hun og hendes lillebror havde hver deres værelse, mens de selv delte værelse i små lejligheder. Den sociale forskel oplevede hun også i fire år i jobbet som pædagogmedhjælper på Nørrebro, og erfaringerne herfra tager hun med i sine ordførerposter.
– Det har lært mig, at der ikke er lighed i vores samfund i dag. Der er en kæmpestor ulighed i Danmark, og det er meget tydeligt på Nørrebro, hvor familier kommer fra så mange forskellige steder og lag. Der er alt fra speltmoren, der bor i en lækker ejerlejlighed ved Blågårds Plads og en mor på førtidspension, som bor i en meget lille lejelejlighed. Nogle børn får læst højt hver dag og andre slet ikke. Det kan man godt mærke på dem. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har gode daginstitutioner, så vi kan sikre, at børnene får lige forudsætninger.
Ung kvinde på Borgen
Rosa Lund er ikke meget for at kalde sit job som politiker for en karriere. Hun er til stadighed overvældet over, at hun får løn for det, hun brænder for. Hun havde slet ikke forventet at få sin daglige gang på Christiansborg, da hun stillede op som suppleant. Men folket var historisk gavmilde med stemmer til Enhedslisten i 2011, og hun fik derfor en af partiets 12 pladser.
– Det har været meget overvældende, sjovt og spændende. Jeg ved ikke, om det nogensinde bliver rigtig hverdag. Der er ikke to dage, der ligner hinanden.
Der er en kæmpestor ulighed i Danmark, og det er meget tydeligt på Nørrebro, hvor familier kommer fra så mange forskellige steder og lag. Der er alt fra speltmoren, der bor i en lækker ejerlejlighed ved Blågårds Plads og en mor på førtidspension, som bor i en meget lille lejelejlighed
På samme tid er hun meget skuffet over, at det bliver brugt mod hende, at hun er ung kvinde. Ofte af politiske modstandere fra blå blok. Under valgkampen troede Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll for eksempel, at Rosa Lund var handelsskoleelev.
– Jeg kan godt have en oplevelse af, at der er nogen, der tænker, at ”Nu skal den der nye unge generation af kvinder ikke bare komme anstigende”. Jeg oplever tit, at det kan blive brugt imod mig, i stedet for at det handler om politiske argumenter. Når vi har debatter i Folketinget, så kan folk godt finde på at sige, at jeg ikke har nogen erhvervserfaring og ikke har prøvet den virkelige verden. Det kan godt være, jeg ikke er ret gammel, men jeg har ikke bare haft næsen nede i en bog.
De teoritunge bøger fra studiet i Statskundskab, hvor hun begyndte i 2009, har Rosa Lund midlertidigt lagt på hylden.
Født i 1986
- Børne-, undervisnings- og familieordfører for Enhedslisten
- Opvokset og bor i dag på Nørrebro
- Blev medlem af Enhedslisten i 2005
- Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) 2006-07
- Medlem af ledelsen i Socialistisk Ungdomsfront (SUF) 2008-09
- Talsmand for Kirkeasyl 2009
- Statskundskab på Københavns Universitet 2009-
- Fire år som pædagogmedhjælper i Murergården, daginstitution på Nørrebro
- Folketingsmedlem i Københavns Storkreds 2011
I bokseringen med Bjarne
Lige nu er Rosa Lunds største udfordring den politik, regeringen fører. Og den boksekamp som det kræver af hende og partifællerne.
– Der er sindssygt mange penge at hente i samfundet. Tillykke til Bjarne Corydon for at have fået danskerne med på den løgn, at der ikke er nogen penge. At prioritere skattelettelser til erhvervslivet i en krisetid, det er da det dummeste, man kan gøre. Også fordi det er meget få arbejdspladser, der kommer ud af det. Venstrefløjen er skredet så meget til højre, at Socialdemokraterne og SF har accepteret alle borgerlige idéer. Det har rykket alle til højre – også den danske befolkning.
Hvis Rosa Lund vandt over finansminsteren i den politiske boksekamp, er hun udmærket klar over, hvad vinderpræmien skulle bruges til: Sikre praktikpladser til alle der starter på teknisk skole og mere undervisning på de videregående uddannelser, så vi kan få verdens bedste folkeskolelærere og pædagoger.
– Det skal være muligt for alle at gennemføre en uddannelse, uanset hvor mange penge ens forældre tjener og uanset deres uddannelse.
Rosa Lund selv kommer fra en familie, hvor faren er maskinmester og moren cand.mag.
I børnehaverne vil hun have en kvotient, der bestemmer, at der må være højst seks børn per voksen, så børnene får voksentid og pædagogerne gode arbejdsforhold. Der er ingen kvotient nu. Hendes største politiske sejr var, da hun fik et loft på 28 elever per klasse på ungdomsuddannelserne.
– Det var det første, jeg fik igennem i Folketinget. Jeg har kæmpet for det, lige siden jeg startede i 1. g i 2003. I sidste års finanslov fik vi også lavet en Ungepakke sammen med regeringen for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden.
Rødt DNA
Politik er en del af Rosa Lunds DNA. Hun har været politisk aktiv, siden hun var 14 år gammel. I gymnasietiden var hun formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), hvor hun konstant kæmpede mod regeringens planer om nedskæringer.
Hun er bestemt ikke rosa i sine holdninger. De er knaldrøde som det krøllede hår.
– Jeg er hos Enhedslisten, fordi jeg er socialist. Hvis vi skal have mere lighed, er vi nødt til at gøre op med nogle af de strukturer, der er i samfundet. Der er nogle ting, vi er nødt til at lave grundlæggende om. Det Socialdemokraterne gør lige nu, er, at de rykker nogle kommaer. Jeg synes, vi skal rykke meget mere end bare kommaer.
Tillykke til Bjarne Corydon for at have fået danskerne med på den løgn, at der ikke er nogen penge. At prioritere skattelettelser til erhvervslivet i en krisetid, det er da det dummeste, man kan gøre
Det er de rige i toppen af samfundet, der har skabt krisen, og derfor må de betale regningen, mener hun.
– Det kan ikke være rigtigt, at det skal være de offentligt ansatte, kontanthjælpsmodtagere og de studerende, der skal betale. Lad os lave en millionærskat. Lad os beskatte Nordsøolien. Lad os beskatte de multinationale selskaber hårdere. Og lad os rulle de skattelettelser tilbage, som den borgerlige regering lavede!
Det rosa oprør
Rosa Lunds politiske aktiviteter har ikke altid holdt sig inden for lovens rammer. Efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 var hun med til at besætte en grund i Nordvest og blev derfor anholdt af politiet. Kirkeasyl, som Rosa Lund har været talsmand for, var et initiativ, der forsøgte at sikre asyl for afviste irakiske asylansøgere. Asylansøgerne havde i protest opholdt sig i Brorson Kirke på Nørrebro og blev til sidst fjernet af politiet.
– Når der er mennesker, født og opvokset i Danmark, der skal smides ud af landet, og Christiansborg ikke vil lytte, så er man nødt til at gøre noget for at råbe dem op.
Rosa Lund har tidligere sagt om PFLP og Farc, begge på EU og USA’s liste over terrororganisationer, at de var “eksempler på solidaritet med en legitim og åbenlys frihedskamp”, selvom andre fra Enhedslisten har taget afstand fra dem.
– Jeg støtter deres frihedskamp, men jeg støtter ikke deres metoder. Man kan godt adskille de to ting. Jeg støtter bestemt ikke voldelige metoder. Det må aldrig gøre skade på andre mennesker. Det står over alt andet.
Rosa Lund kunne ikke forestille sig at lave noget andet end politik. Hun er sikker på, at hun altid vil være politisk aktiv, hvis ikke i Enhedslisten, så i en interesseorganisation. Men hun vil i fremtiden gerne gøre sin bachelor færdig, derfor tager hun efter sommerferien et kursus i International Politik.
– Jeg vil se, om det kan lade sig gøre at lave finanslov og læse samtidig. Måske kan det ikke lade sig gøre. Det ved jeg kun, hvis jeg prøver.