Forening: Byråd mangler viden om “usynlige” borgere og deres behov

Gladsaxe rådhus
Af byrådets 25 pladser er kun to besat af medlemmer med anden etnisk baggrund.
FOTO: Ida Marie Leth Riis

Børnehaver, jobcentre, sportsfaciliteter, sprogskoler, krisecentre, fritidsklubber, psykiatri, folkeskoler, vuggestuer, musikskoler, handicap-tilbud og boligplanlægning. Kommunens opgaver spænder bredt, og påvirker mere eller mindre alle de 69.262 borgere, hvis hverdag foregår i Gladsaxe Kommune.

Op til kommunalvalget d. 16. november tales der endnu engang om manglende repræsentation i byråd. Og Gladsaxe Kommune skiller sig ikke ud. Af byrådets 25 pladser er kun to pladser besat af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, dette svarer til otte procent, mens andelen af borgerne af indvandrere og efterkommere i kommunen i 2019 udgjorde 21,7 procent. Dette fremgår af opgørelser fra Danmarks Statistik.

Læs også: Hver femte borger er indvandrer eller efterkommer, men i byrådet er der kun to

Derfor er det vigtigt, at byrådets politikere generelt bør have fokus på de grupper, der ikke er tilstrækkeligt eller overhovedet repræsenteret i beslutningsprocesserne. Sådan lyder opfordringen fra Mino Danmark, der arbejder som interesseorganisation for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse.

– Som byråd bør man gøre sig klart, hvem der er usynlige i ens kommune, og hvad det er for nogle perspektiver, der ikke er repræsenteret i ens byråd. Man skal som majoritetsborger være bevidst om, hvilke muligheder og ikke-muligheder, man har som minoritetsborger, siger Matthew Daniali, kommunalvalgsansvarlig i Mino Danmark.

En af de konsekvenser, som manglende repræsentation af denne borgergruppe , er, at deres interesser risikerer ikke at få den opmærksomhed, de bør. Det forklarer Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker i blandt andet demokrati og folketings- og kommunalvalg ved VIVE – Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd:

– Når etniske minoriteter er underrepræsenterede i byråd, vil der alt andet lige være en risiko for, at deres interesser ikke får den tilsvarende opmærksomhed, når der er en underrepræsentation af indvandrere og efterkommere, siger han.

Hvem kan stemme til kommunalvalget?

Ved kommunalvalget er det ikke statsborgerskab, der er afgørende for at kunne stemme.

Du har valgret til kommunalvalget, hvis du på valgdagen:

  • er fyldt 18 år
  • har fast bopæl i kommunen

Derudover skal du også opfylde mindst ét af følgende kriterier:

  • dansk indfødsret (statsborgerskab)
  • statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i EU, eller Island og Norge
  • eller fast bopæl i riget i de sidste 4 år før valgdagen.

Kilde: Gladsaxe Kommunes hjemmeside, hvor du også kan læse mere om kommunens valg.

Baggrund og kulturelle landskaber skal indtænkes

Suleman Naim, nyopstillet kandidat fra Lokallisten og jurastuderende, peger på sagsbehandling som et område, hvor de ansatte endnu ikke er bevidste nok, om borgernes muligheder, baggrund og kultur.

– De bør særligt blive klædt bedre på i forhold til, hvilke borgere, de har med at gøre, og det kulturelle landsskab som borgerne befinder sig i. Det ville lette byrden både for kommunens og borgernes side. Kommunen bruger rigtig mange ressourcer på noget, de ikke ved særligt meget om, siger Suleman Naim.

Michael Dorph Jensen, formand for Beskæftigelses- og integrationsudvalget og medlem af Enhedslisten, er som sådan enig med Suleman Naim, og kalder forslaget fornuftigt.

– Der kan være ting omkring sprog og kompetenceafklaring, der sagtens kan gøres bedre. På nuværende tidspunkt har vi en jobplan, hvor man har en borgeranerkendende tilgang, hvor borgerne er eksperter i eget liv. Men hvordan det bliver implementeret ude i virkelighed, er en anden ting. Det tror jeg, man kan gøre bedre, siger han.

Michael Dorph Jensen kender til to eksempler på borgere med ikke-vestlig baggrund, der har klaget over deres møde med sagsbehandlere, men understreger, at han ikke kan udelukke, at flere borgere har følt sig dårligt behandlet.

 

Sådan gjorde jeg: Denne artikel er en videre udvikling på en tidligere artikel. Jeg ønskede, at undersøge hvordan man helt konkret kunne modarbejde de påviste konsekvenser. Jeg inddragede Mino for at få deres generelle erfaringer, og så ønskede jeg at inddrage en politiker, der ønskede at påvirke en konkret politik. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.