
Foto: https://navisen.dk/wp-content/uploads/2025/11/Valgplakater-ved-st-–-stor.jpeg
Valgplakater har under den igangværende kommunalkamp igen været genstand for kritik, blandt andet for deres klimaaftryk. Ifølge beregninger fra Rådet for Grøn Omstilling svarer CO2-udledningen fra én plakat til en køretur på omkring 10 kilometer i benzinbil. Nu viser forskning fra DTU Compute, at plakaterne muligvis også påvirker trafiksikkerheden.
Et trafikuheld mere om dagen
Forsker Anders Stockmarr fortæller, at deres analyse viser en tydelig stigning i antallet af uheld under folketingsvalg, hvor der sættes valgplakater op.
– Det, vi har fundet, er, at der er en sammenhæng mellem antallet af trafikuheld og perioden, hvor man opsætter valgplakater. Vi har estimeret, at man får cirka 1,18 ekstra trafikuheld per dag med valgplakater, siger Anders Stockmarr, lektor ved DTU Compute Institut for Matematik og Computer Science.
Selv efter at have korrigeret for vejr, trafikmængder og andre kendte faktorer, forklarer Anders Stockmarr, at der fortsat kan spores en effekt af plakatperioden. Den præcise årsag kan være meget vanskelig at finde, men han vurderer, at selve tilstedeværelse af plakaterne adskiller valgperioden fra andre tidsrum.
– Man kan ikke sige direkte, at det er valgplakaterne, der bærer skylden. Det, som vi kan sige, er, at vi har korrigeret for alle tænkelige og ikke tænkelige effekter, vi kan forestille os, der kan adskille den her periode med valgplakater fra de sideløbende perioder. Og vi kan se, at det eneste, der adskiller den periode, når vi tager de her ting væk, det er tilstedeværelsen af valgplakater, forklarer han.
Anders Stockmarr påpeger, at der også kan ses en tendens til flere uheld under kommunal- og EU-valg, men her er sammenhængen ikke signifikant. Årsagen til det har sandsynligvis en simpel forklaring.
– Formentlig betyder folketingsvalget mere i folks baghoved. Derfor er man måske også mere tilbøjelig til at kigge på valgplakaterne, siger Anders Stockmarr.
Fakta om Forskningsstudiet
-
- Forskningsstudiet stammer fra Det Tekniske Universitet og blev publiceret i 2024.
-
- Forskerne bag undersøgelsen er Anders Stockmarr, Magnus Hamann Poulsen og Albert Skovgaard Bisgaard.
-
- Undersøgelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik i perioden 1. januar 1997 til 15. december 2009.
-
- Analysen viser, at der er 1,18 ekstra daglige trafikuheld i Danmark under folketingsvalg. Det svarer til 127 yderligere uheld i den
undersøgte periode.
- Analysen viser, at der er 1,18 ekstra daglige trafikuheld i Danmark under folketingsvalg. Det svarer til 127 yderligere uheld i den
To cyklister på 10 år
På baggrund af undersøgelsen er Vejdirektoratet blevet adspurgt, om de observerer en stigning af trafikuheld i perioder med valgplakater. De skriver i et skriftligt svar, at de ikke har nogen præcise tal over, hvor mange trafikuheld, der sker på grund af valgplakater.
I deres ulykkesdatabase fremgår det, at der kun er 2 trafikuheld på 10 år, hvor valgplakater nævnes. I begge tilfælde drejede det sig om cyklister, der påkørte valgplakater. Derudover henviser de til de gældende regler inden fro området, der allerde tager højde for den trafikale sikker i forbindelse med valgkamp. Vejdirektoratet oplyser også, at – vejmyndigheden straks kan nedtage plakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.
Læs også: Tiden er løbet fra valgplakaterne i Hillerød kommune, mener lokale politikere
Afskaffelse kan give demokratiske problemer
Selvom undersøgelsen fra DTU rejser spørgsmål om plakaternes konsekvenser, tror valgforsker Troels Bøggild fra Aarhus Universitet ikke, at valgplakaterne forsvinder lige foreløbig.
– Så længe der ikke er regulering på området, vil vi formentlig ikke se en ændring. Valgplakaterne giver mulighed for at ramme vælgere, der er vigtige, og som man ikke kan nå ud til på andre måder, siger Troels Bøggild.
At fjerne dem helt kan ifølge ham også skabe nye problemer.
– Man risikerer, at nogle vælgere ikke bliver oplyst om, hvem de kan stemme på. Den oplysning, som valgplakaterne i et eller andet omfang kommer med, vil potentielt forsvinde for de mennesker som ikke følger lige så meget med i de digitale rum, siger Troels Bøggild.
Undersøgelsen fra DTU tilføjer et nyt perspektiv til debatten om valgplakater, som næppe er slut endnu. Spørgsmålet er nu, om valgplakater bør justeres, begrænses, eller blot accepteres som en fast del af valgkampen.