Foto: Henriette Krüger
For første gang nogensinde er overenskomstforhandlingerne brudt sammen for lønmodtagere og arbejdsgivere i både staten, regionerne og kommunerne, så det er historiske tider vi befinder og i. Det understreger Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.
De 745.000 offentligt ansatte og deres arbejdsgivere forsøger nu igen at forhandle sig frem til en ny aftale.
Læs også: Danske Regioner opsiger tandlægeoverenskomst
Hvis det ikke lykkes inden den. 1 april, vil det formentlig medføre en lockout af 450.000 offentligt ansatte.
Hvis det sker, vil det blive enormt dyrt for den danske stat, og stort set alle borgere i landet vil blive berørt af en så omfattende svækkelse af de offentlige tjenester, understreger Nanna Hansen, der er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.
Samme centers forskningsleder, Mikkel Mailand, påpeger, at hvis det ender i lockout, vil staten sandsynligvis gribe ind meget hurtigt. Men det vil være et nederlag for den danske model, der jo er bygget op om, at arbejdsgivere og lønmodtagere selv regulerer løn- og arbejdsvilkår. Derfor forventer han, at et indgreb det vil føre til en diskussion af den danske arbejdsmodels tilstand.
Omdrejningspunkterne for forhandlingerne er: lærernes arbejdstider, der blev ændret i 2013. Den betalte frokostpause, som mange lønmodtager frygter vil blive afskaffet. Lønnen, som lønmodtagerne mener bør stige som følge af Danmarks økonomiske vækst, mens arbejdsgiverne mener den nuværende er tilstrækkelig.
Klik dig i igennem tidslinjen, for at forstå konflikten:
Kilder:
bm.dk
dr.dk
folkeskolen.dk
lo.dk
politiken.dk
ida.dk
Sådan gjorde vi: Idéen udsprang af de aktuelle OK18-forhandlinger, og at journalisten oplevede at mange mennesker havde svært ved at danne sig overblik over situationen. Alle interviews er foretaget over telefon.