Det indebærer EU’s aftale med Tyrkiet
- Fra søndag midnat fik Grækenland lov til at tilbagesende alle flygtninge og migranter, som ulovligt forsøger at komme fra Tyrkiet til Grækenland.
- I byttehandel får Tyrkiet lov til at sende en syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet til et EU-land, for hver gang Grækenland sender en syrisk flygtning tilbage til Tyrkiet.
- Målet er, at at bremse folk fra at søge ulovligt ind i EU, så den ukontrollerede flugt stopper.
Det får Tyrkiet:
- Penge: 45 milliarder kroner til at give flygtninge i Tyrkiet husly, uddannelse og mad.
- Visumfrihed: Tyrkiske statsborgere skal ikke længere søge visum for at rejse ind i EU, så snart Tyrkiet lever op til EU’s 72 betingelser.
- Optagelse i EU: EU skal åbne et kapitel i optagelsen af Tyrkiet i unionen.
”I want asylum in Greece”, “Demand asylum in EU”, “You have rights” står der med sort sprittusch på de papskilte, som østrigske Sanela Ibrahimovic og en flok andre frivillige har lavet. Uden skiltene og de frivilliges kommunikation, der foregår via breve og SMS, kender flygtningene ikke til deres rettigheder. Det betyder, at de står til en tilbagesendelse til Tyrkiet.
-Det er meget vigtigt, at vi fortæller flygtningene, at de skal søge asyl i Grækenland, siger Sanela Ibrahimovic, som er frivillig på øen Lesbos, der siden i sommer har været størstedelen af flygtningenes første møde med Europa.
Hun forklarer, at græsk asyl er den eneste udvej, hvis flygtningene skal undgå at blive deporteret til Tyrkiet, som de har i sigte, efter den nye aftale mellem EU og Tyrkiet i mandags blev til virkelighed.
Aftalen er en byttehandlen, hvor Tyrkiet modtager flygtninge fra EU, og hvor EU til gengæld tager imod flygtninge fra tyrkiske flygtningelejre. Èn flygtning til Tyrkiet betyder altså én flygtning til EU. Derudover modtager Tyrkiet 45 milliarder kroner i støtte, der skal bruges til at sikre flygtningene uddannelse, husly og mad.
Læs også: Øjenvidne: Flygtninge i Tyrkiet lever som gadehunde
De skal vide, at de har rettigheder
– Mange af flygtningene ved ikke, at de har rettigheder. De kommer fra lande, hvor de ikke må sige noget eller kræve deres ret, siger Sanela Ibrahimovic og uddyber, at den viden, de som frivillige videregiver, både er på engelsk, arabisk og farsi.
I kommunikationen med flygtningene lægger de frivillige meget vægt på at informere om basale rettigheder; at de har krav på mad, vand og lægehjælp. Men vigtigst af alt er det, at de sørger for at fortælle, hvordan reglerne i EU hænger sammen, og hvorfor det er vigtigt, at de søger om asyl i Grækenland.
-Hvis flygtningene søger asyl i Grækenland, bliver de ikke sendt til Tyrkiet – og så er der måske en mulighed for, at de senere hen kan komme til andre lande i Europa.
I pagt med djævelen
Spørger man Sanela Ibrahimovic og flere af de frivillige organisationer, heriblandt Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet, får aftalen ikke mange bifald med på vejen. Allerede inden aftalen kom i hus, skrev 20 europæiske flygtninge- og menneskerettighedsorganisationer et fælles brev til EU’s ledere, hvori de udtrykte deres bekymring.
Og når Sanela Ibrahimovic taler om aftalens konsekvenser for flygtningene, væver hun ikke.
-At sende flygtninge tilbage til Tyrkiet er som at lave menneskehandel med djævelen, siger hun og stiller sig spørgende over for, at EU kan bekymre sig så lidt om mennesker på flugt.
Heller ikke Amnesty, der siden september 2015 har dokumenteret en række overgreb mod syriske flygtninge, er begejstret for aftalen:
-Tyrkiet har med tvang sendt flygtninge tilbage til Syrien, og mange flygtninge i landet lever under desperate omstændigheder. Hundredtusinder af flygtningebørn får ingen skolegang. End ikke i den vildeste fantasi kan Tyrkiet betragtes som et sikkert land, som EU kan udlicitere sit ansvar til, siger Iverna McGowan, Amnestys europæiske direktør, i en pressemeddelelse.
På havnen i Mytilini hjælper Sanela Ibrahimovic og de andre frivillige flygtningene med at forstå, hvad der sker. De vil gøre alt for, at flygtningene ikke bliver sendt tilbage til et land, der ikke lever op til menneskerettighederne.
-Børnene er især bange. De græder og trygler om ikke at komme tilbage dertil, siger Sanela Ibrahimovic her på aftalens tredjedag, hvor de flygtninge, som ikke søger asyl i Grækenland eller har fået deres ansøgning afvist, sendes retur til Tyrkiet.