Børn i flygtningefamilier har brug for mere opmærksomhed. Det fastslår en rapport om indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark fra september 2013.
Rapporten bygger en omfattende spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative interviews med eksperter og aktører på social- og integrationsområdet.
Rapportens undersøgelse dokumenterer, at der er for få tilbud for flygtningebørn og -unge, der har risiko for at udvikle traumer. Rapporten bygger blandt andet på interviews med eksperter, der mener, at børn af flygtninge kan blive smittet med deres forældrenes traumer. Samtidig mener 92 procent af de kommunale aktører på området, at børnene bliver påvirket af deres forældres traumer. Spørgeskemaundersøgelsen dækker 96 ud af 98 kommuner i Danmark.
– Alle kommuner, på nær Lejre og Skanderborg, har medvirket i undersøgelsen
– Der er i alt gennemført 95 personlige interviews
Edith Montgomery, der er psykolog og seniorforsker ved Dansk Institut mod Tortur har forsket i flygtningebørn i Danmark og deres traumer. Edith Montgomery mener også, de udsatte flygtninge børn har brug for mere hjælp, end de får i dag:
– Jeg savner, at man er opmærksom på, at forældres traumer kan påvirke børn. Når man laver en indsats, så bør den omfatte hele familien, og man bør se på hele familiens trivsel og reaktioner. Og så savner jeg flere steder, hvor man specifikt kan henvise børn, der selv er traumatiserede eller har forældre, der er det, så de kan få en professionel indsats, når det er det, de har brug for.
Man kan se eksempler på, at børn overtager forældres symptomer, og de kan risikere at blive bange for noget, som slet ikke er aktuelt i Danmark og ikke vil kunne ske i Danmark. Alligevel får de pludselig en fornemmelse af “gad vide, om det kan ske her – kan vi blive forfulgt her? Kan der komme nogen og hente os her, eller hvad?” Så de kan overtage noget af den angst, som forældrene har fra krigen.
Edith Montgomery har i sin forskning oplevet, at børn kan blive smittet med deres forældres traumer. Børnene kan have samme symptomer som forældrene, selvom de ikke selv har oplevet krig eller har haft traumer ved ankomsten til Danmark. Derfor er det vigtigt, at flygtningefamilier og -børn bliver hjulpet, vurderer Edith Montgomery.
Ifølge rapporten fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet regner man med, at omkring hver anden flygtning i Danmark lider af traumer. LG Insight, der har foretaget undersøgelsen for Socialministeriet, anslår, at mellem 30.000 og 45.000 voksne flygtninge i Danmark kan have traumer. Undersøgelsen går ud fra, at der i 2012 var næsten 85.000 flygtninge fra asyllande.
Læs også
Ifølge de eksperter, der har medvirket i undersøgelsen, kan børn af flygtninge overtage deres forældres traumer fra krig. Det bekræfter Edith Montgomery.
– Det er muligt, at børnene er angste og nedtrykte, og de har svært ved at koncentrere sig i skolen. De kan have svært ved at have en tæt kontakt til andre børn og indgå i sociale sammenhænge på en alderssvarende måde, og det kan være, de sover dårligt om natten, som så igen påvirker deres skolegang og sociale liv, fortæller Edith Montgomery.
Hos Dansk Flygtningehjælp kender man også til eksempler på, at børn i flygtningefamilier overtager deres forældres traumer. Det fortæller Mette Blauenfeldt, der er leder af Center for Udsatte Flygtninge hos Dansk Flygtningehjælp:
– Man kan se eksempler på, at børn overtager forældres symptomer, og de kan risikere at blive bange for noget, som slet ikke er aktuelt i Danmark og ikke vil kunne ske i Danmark. Alligevel får de pludselig en fornemmelse af “gad vide, om det kan ske her – kan vi blive forfulgt her? Kan der komme nogen og hente os her, eller hvad?” Så de kan overtage noget af den angst, som forældrene har fra krigen.
Traumer
– I undersøgelsen dækker traumer over PTSD- og DESNOS-diagnosen
– PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) er karakteriseret ved øget stress, genoplevelsesfænomener og undgåelsesreaktioner
– DESNOS (Disorder of Extreme Stress, Not Otherwise Specified) karakteriseres ved ændringer i affektregulering, bevidsthed, selvopfattelse, i opfattelse af krænker/gerningsmand, i forholdet til andre samt ændringer i betydningssystemer
Mette Blauenfeldt er bange for, at manglende hjælp til denne gruppe børn vil betyde, at de kan få problemer senere i livet:
– Børn, som ikke følger en normal udvikling, når de er børn og ikke får det, som de følelsesmæssigt, fagligt og kompetencemæssigt skal have som børn, vil typisk også have problemer som voksne. Det kender vi også fra tidligt skadede børn i danske familier. Det er altså noget, der vil følge med dem, hvis ikke deres forældre får noget hjælp.
Edith Montgomery forklarer, at det kan være utroligt stressende for børnene at komme til Danmark som flygtninge, og vurderer, at den første tid har stor betydning for deres trivsel i fremtiden.
– Ved ankomsten til Danmark skal man sørge for, at de får en så tryg dagligdag som overhovedet mulig, så hurtigt som muligt. Og der er et langtidsophold i et eller flere asylcentre ikke særligt hensigtsmæssigt for børnene. Altså de skal have mulighed for at skabe nogle rødder, og børnene skal helst ikke skifte skole, daginstitution eller bolig mange gange, for så bliver rødderne revet op igen.
Edith Montgomery forklarer, at vi skal være bedre til at tage os af flygtningebørn og familier. Hun efterlyser en indsats, der er specielt rettet mod børnene.
Det har ikke været muligt for NetAvisen at få en kommentar fra Socialministeriet.