Hver femte borger er indvandrer eller efterkommer, men i byrådet er der kun to

Udenlandske studier viser, at oplevelsen af, at nogle politikere minder om en selv, har en betydning for ens valgdeltagelse og engagement i lokalpolitik. FOTO: Gladsaxe Kommune.

Trine, Ole, Tom, Katrine, Kristine, Peter, Jakob, Martin, Kristian, Christina, Claus, Pia, Lars, Serdal, Dorthe, Klaus, Astrid, Martin, Lone, Thekla, Trine, Torben, Michael, Lise og Lene.

Navnene på de nuværende byrådsmedlemmer i Gladsaxe Kommune siger næsten det hele.

Ud af 25 lokalpolitikere i kommunen er der nemlig kun to navne, der leder tankerne hen på anden etnisk oprindelse end dansk. Og den andel står i stærk kontrast til antallet af indvandrere og efterkommere i Gladsaxe.

I 2019 var 21,7 procent af Gladsaxes borgere nemlig indvandrere eller efterkommere, hvilket er knap tre gange så mange som de otte procent af byrådet, der har tilsvarende anden etnisk baggrund end dansk.

Ovenstående tal baserer sig på opgørelser fra Danmarks Statistik og interview med nuværende byrådsmedlemmer.

Lone Yalçınkaya, byrådspolitiker i Gladsaxe Kommune for Venstre, er ærgerlig over, at det nuværende byråd er rimelig ensartet. Hun mener, at et byråd bør have en bred sammensætning af både personligheder, baggrund, etnicitet og seksualitet, da det kan kvalificere beslutningsgrundlaget for byrådets arbejde.

– De oplevelser, der sidder i en kvinde med tørklæde, kan vi ikke identificere os med. Vi kan kun intellektuelt tage stilling til, at det må være svært for hende. Det er faktisk uhyggeligt, hvordan mange minoriteter ikke er repræsenteret, fordi det, vi beslutter, påvirker borgerne så tæt på, siger Lone Yalçınkaya

Læs også: Bydelsmødre skal få flere indvandrerkvinder til at stemme til kommunalvalget

Yalçınkayas bekymring bliver bakket op af udenlandske studier af vælgeradfærd. De peger nemlig på, at det har en betydning, at man i politik kan se nogen, der ligner en selv.

Det forklarer Rasmus Tue Pedersen, senior forsker i blandt andet demokrati og folketings- og kommunalvalg ved VIVE – Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd.

– En konsekvens af, at man får indvandrere og efterkommere repræsenteret i kommunalbestyrelser, kan være, at der så er flere indvandrere og efterkommere, der vælger at stemme til kommunalvalget. Derudover vil der alt andet lige være en risiko for, at interesser ikke får den tilsvarende opmærksomhed, når der er en stor underrepræsentation af indvandrere og efterkommere, siger Rasmus Tue Pedersen.

Fakta

  • I 2019 var 21,7% af Gladsaxe Kommunes borgere indvandrere og efterkommere
  • I 2019 var 13,7% af landets borgere indvandrere og efterkommere.

Kommunerne har blandt meget andet indflydelse på:

  • Børnepasning
  • Folkeskolen, herunder specialundervisning og specialpædagogik bistand til småbørn
  • Specialundervisning for voksne
  • Lokale sportsfaciliteter
  • Den lokale integration
  • Den lokale beskæftigelsesindsats

Kilde: Tal fra rapporten ‘Indvandrere i Danmark 2019, udarbejdet af Danmarks Statestik. De kommunale opgaver fremgår af KL’s hjemmeside, og kan tilgås her.

 

Repræsentation er ikke bare repræsentation

Selvom Lone Yalçınkaya har tyrkisk baggrund, mener hun ikke, at hun kan repræsentere alle etniske minoriteter.

Lone Yalçınkaya har faktisk engang fået at vide af en anden kandidat, at vedkommende ikke oplevede, at der er nogle indvandrere i byrådet.

– Vi har måske assimileret os så meget, at folk, der ser os ude fra, ikke betragter os som folk med anden baggrund. Tiden forandrer os, og nu har jeg trods alt boet 4 gange så længe i Danmark, som jeg har i mit fødeland, siger Lone Yalçınkaya.

Suleman Naim, der opstiller for første gang til kommunalvalget for Lokallisten, er enig og efterspørger netop en større diversitet i tankegange fremfor blot etniciteter.

– Man kan ikke blot repræsentere en hudfarve. Man repræsenterer et kulturelt mindset, der hersker forskellige steder i kommunen. Der er 25 byrådsmedlemmer, der sidder på forskellige mandater. På den måde burde et byråd repræsentere borgerne bredt, hvis folk var loyale overfor deres vælgere og holdt, hvad de lovede. På den måde handler det mere om at være tro mod sine vælgere og sit mandat, siger Suleman Naim

Serdal Benli, 2. Vice Borgmester i Gladsaxe Kommune og spidskandidat for SF, slår fast, at han er valgt til at repræsentere de borgere, der identificerer sig med hans politik og ikke en bestemt etnisk gruppe. Samtidig er han dog bevidst om, at hans anden etniske baggrund giver ham en anden identifikation hos andre minoritets etniske grupper.

– Der er ingen tvivl om, at fordi jeg har etnisk minoritetsbaggrund, så er der borgere, der henvender sig til mig, fordi de kan identificere sig med mig. Enten fordi jeg har den baggrund, jeg har, eller fordi jeg fysisk ligner dem, siger Serdal Benli.

Kommunalvalget afholdes d. 16. november, samtidig med at der afholdes valg til Regionsrådet. Læs mere om kommunens byrådsvalget på Gladsaxe Kommunes hjemmeside.

 

Sådan gjorde jeg: Gladsaxe Bladet har skrevet en artikel med rubrikken: Mangler ikke kvinder til kommunalvalg. Jeg ønskede at undersøge præmissen, om hvorvidt repræsentation er af betydning, og tage udgangspunkt i etnicitet, hvor de ligesom den gennemsnitlige kommune har en underrepræsentation. Jeg har interviewet kandidater – både nuværende byrådsmedlemmer og nyopstillede – der alle tidligere havde italesat deres anden etniske baggrund i andre medier – for at få deres perspektiv på emnet.  Dernæst tog jeg fat i VIVE, og blev af deres presseafdeling guidet hen til kilden.