Foto: Screenshots af kommentarer på Serdal Benlis (SF) Facebook-side.
I Gladsaxe Kommune har tonen på byrådskandidaternes kommentarspor på Facebook været usædvanlig hård. Faktisk indtager kommunen en ubehagelig tredjeplads på landsplan. Det viser en opgørelse af Gravercentret over, hvor mange sproglige angreb kommunalpolitikere har modtaget på Facebook den sidste måned. Næsten 10 procent af alle kommentarerne på de opstillede politikeres facebooksider er personlige angreb.
To kandidater trækker læsset
Gladsaxe-kandidaterne Serdal Benli og Kristian Tørning har modtaget langt de fleste sproglige angreb på Facebook. De har til gengæld også modtaget en hel del. Faktisk har 533 ud af i alt 541 angribende kommentarer den sidste måned været rettet mod de to politikere. Kristian Tørning alene har været udsat for 427 angreb på sit kommentarfelt den sidste måned.
Serdal Benli siger til Netavisen, at han oplever, at kommentarerne online især er rettet mod hans tyrkiske ophav:
– En af de kommentarer jeg oftest modtager, er en flyvemaskineemoji, som handler om, at jeg skal skride ad helvede til, og at jeg ikke høre til her. At jeg ikke skal ytre mig om noget som helst. I det hele taget er tonen meget barsk, den er uforsonlig, og den er meget hadefuld, siger han.
Serdal Benli siger også, at han oplever de grove kommentarer online som et stigende problem, og at kommentarerne kan være hadsk i en sådan grad, at de til tider gør ondt at læse.
Faktaboks: Hvad er ’sproglige angreb’?
Gravercentret definerer selv sproglige angreb som:
• ”stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer rettet mod personer eller grupper”.
De opdeler derudover sproglige angreb i to kategorier:
1. Hadefulde angreb, der retter sig mod ”beskyttede karakteristika” for eksempel race, religion og køn.
2. Anstødende angreb, der er ”nedsættende, truende eller dehumaniserende”, men som ikke retter sig mod beskyttede karakteristika.
Gravercentret gør det også klart, at ordentlig kritik af politiske standpunkter ikke er sproglige angreb.
Kilde: Gravercentret
Læs også Kommunen ændrer tilskud til SFO og klub: Hæver prisen for 350 familier
Kritiske opslag får flest grove kommentarer
Ifølge Gravercentret er det især tre facebookopslag fra byrådskandidaterne i Gladsaxe Kommune, der har fået ubehagelige kommentarer.
Det opslag, der har fået flest angreb, blev lagt op af Serdal Benli d.6. november. I opslaget kritiserede han Dansk Folkepartis forslag om at fjerne stemmeretten fra borgere, der ikke har dansk statsborgerskab. Han kaldte blandt andet forslaget for ”udemokratisk”. Alene det opslag har fået 74 sproglige angreb.
Serdal Benli siger, at han ofte oplever at modtage flyvemaskineemojis i sit kommentarspor på Facebook. Han siger selv, at det betyder, at ”han ikke høre til her”. Ovenfor er et eksempel på, at folk bruger emojien i Serdal Benlis kommentarfelt. Kommentaren kommer fra netop Serdal Benlis opslag fra 6. november, hvor han kritiserer Dansk Folkeparti.
Serdal Benli siger, at folk gerne må være uenige i hans kritik af Dansk Folkeparti. Men han mener ikke, at had og truende adfærd ikke er vejen frem:
– Vi må gerne være uenige. Vi må også gerne diskutere. Jeg kan jo godt udtale mig om, at jeg synes, det er udemokratisk at fratage folk retten til at stemme lokalt, men stadig stille krav til, at de skal integrere sig i vores samfund. Men det må aldrig føre til en så hadefuld, barsk og til tider truende tone, at det ødelægger den demokratiske samtale, siger han.
To af Kristian Tørnings opslag har også været i skudlinjen. Blandt andet et opslag fra d.26. oktober, hvor Kristian Tørning opfordrede til at lukke de ”ekstreme moskéer” i Danmark. Det opslag fik alene 35 sproglige angreb.
Et eksempel en grov kommentar, som er skrevet under Kristian Tørnings opslag, hvor han opfordrer til at lukke moskéer i Danmark.
Et demokratisk problem
Ifølge Jacob Torfing, professor for Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er det stort problem for det kommunale demokrati, at tonen mod de folkevalgte er blevet så grov:
– Det er rigtig skadeligt for vores demokrati, at der er kommet det her fjendskab og den her hårde tone. For det kan i sidste ende afholde folk fra at stille op, gå ind i kommunalpolitik, og varetage det borgerlige erhverv, som det er at styrke vores demokrati ved at stille op og blive valgt til kommunalbestyrelsen, siger han.
Jacob Torfing siger også, at vi er nødt til at tale om, hvor vi gebærder os på nettet. Det er ifølge ham nemmere at være hadefuld mod politikere, når man gemmer sig bag en skærm:
– Der er noget med de digitale medier, som er rigtig skidt. Det er bare meget nemmere at svine folk til, når ikke står ansigt til ansigt med dem. Der er mange ting, man kan finde på at sige på nettet, som man ikke ville sige, hvis man var til et gammeldags vælgermøde og mødte en politiker, siger han.
Netavisen har rakt ud til Kristian Tørning, men han har ikke vendt tilbage til interview.
Faktaboks: Kommuner med den største andel ’sproglige angreb’ i politikernes kommentarfelter
1. Københavns Kommune: 14,2% angreb
2. Haderslev Kommune: 11,7% angreb
3. Gladsaxe Kommune: 9,9% angreb
4. Brøndby Kommune: 8,6% angreb
5. Slagelse Kommune: 8,4% angreb
Samsø kommune den højeste andel sproglige angreb, men er blevet undladt i artiklen på grund af for få kommentarer i alt. Tallene er lavet ud fra opslag fra d.12. november og 30 dage tilbage. Bemærk derfor, at tallene kan have ændret sig.
Kilde: Gravercentret
Tallene fra Gravercenterets opgørelse er lavet i samarbejde med Os & Data og Analyse & Tal.
Læs også: Riccardo vidste ikke at han kunne stemme – så gik han på Tiktok
Sådan gjorde vi:
Tallene fra Gravercentret er fundet på på Graventret.dk. Jeg har både interviewet Serdal Benli og Jacob Torfing. Begge interview er lavet over telefon. De screenshots af kommentarer, som bliver brugt, er taget fra kommentarsporet på de opslag, som artiklen linker til.